Komposition

Et billedes komposition er betegnelsen for billedets opbygning. Kompositionen er den helhed der samler billedets enkelte dele.

Kompositionen formes af et billedes linjer.

Linjerne kan udgøres af figurer, sammenstødende farveflader, blik- og bevægelsesretninger hos figurerne.

Linjer kan også formes af belysning, beslægtede farver osv. der fører vores blik hen over billedet.

Når du skal lægge særligt mærke til kompositionen i et billede, kan du se på disse ting:

  • Hvordan er elementerne placeret i forhold til hinanden?
  • Er billedet i hvile eller fyldt af dynamik?
  • Hvilken betydning har kompositionen for hvordan man oplever billedet? 


C.G. Kratzenstein Stub.
Alcyone venter om morgenen efter en varslende drøm forgæves sin bortrejste ægtefælle. Motiv fra Ovids "Metamorfoser". 1810.
Foto: Statens Museum for Kunst   

Billedet er bygget op omkring en linje der går fra kvinden og til lyset i venstre hjørne.

Denne linje understreges af at det kun er i kvindens tøj og det røde lys at de mørke farver brydes.

Kvinden er placeret i forgrunden, men lyskilden i baggrunden har næsten lige så stor betydning i billedet.

Peter Hansen
Forår. Ung pige med en barnevogn . 1910 Foto: Statens Museum for Kunst   

Forgrund/Mellemgrund/Baggrund

Hvad er der anbragt i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden på billedet?
Altså: hvad er der forrest, i midten og bagerst?

Det vigtigste er som regel anbragt i forgrunden, men der kan være en pointe med at anbringe det bagerst så man først lægger mærke til det efter et stykke tid.

Den unge kvinde er placeret i forgrunden, i mellemgrunden er de legende børn, og i baggrunden glider træer og huse sammen til en utydelig masse

Jan de Beer
Golgatha. Ca 1510.
Foto: Statens Museum for Kunst   

Symmetri og balance

Der er symmetri i et billede når det er bygget op omkring en midterlinje hvor de to halvdele har lige mange figurer.

Figurerne står også nogenlunde de samme steder i forhold til midterlinjen for at skabe balance i kompositionen.

Evt. er der anbragt en vigtig figur på midterlinjen.

En symmetrisk komposition udstråler ro og balance.

Billedet til venstre er bygget symmetrisk op med Kristus på korset i midterlinjen.

Til hver side hænger en af de to røvere som blev korsfæstet sammen med ham.

Den symmetriske komposition får Kristus til at virke ophøjet fordi han er anbragt i midten, og fordi alt samler sig omkring ham. 

Christian David Gebauer
Vildsvinejagt . 1792-1831
Foto: Statens Museum for Kunst   

Skrå linjer (diagonaler)

Det giver bevægelse i billedet hvis det er bygget op omkring en linje der skærer sig tværs ind over billedet fra to modsatte hjørner.

Billedet er asymmetrisk bygget op over en skrå linje fra øverste højre til nederste venstre hjørne.

Denne komposition understreger voldsomheden i vildsvinets spring ind over hunden. Billedet er meget dynamisk, og man kan næsten se vildsvinet springe. 

Hendrik Krock
Venus bringer lægende urter til den sårede Æneas. 1706
Foto: Statens Museum for Kunst   

Geometriske kompositionsformer

Et billede kan være bygget op omkring en geometrisk figur.

Det kan fx være en trekant, en cirkel, et kvadrat eller en oval.

En komposition bygget op omkring disse figurer giver ro og balance til billedet.

Der er ligevægt om et midterpunkt.

Billedet er bygget op omkring en trekant.

Jan Brueghel I d.Æ.
Dommedag. 1602
Foto: Statens Museum for Kunst

Billedet er bygget op omkring en cirkel. 

Det gyldne snit

I 1500-tallet udregnede renæssancens kunstnere matematiske regler og love for hvordan billeder skulle bygges op. Det gyldne snit er en af disse love. Et billede bygget op omkring det gyldne snit får en særlig rolig og smuk opbygning.

Billedets hovedfigurer eller vigtigste elementer er som regel placeret i det felt, som er det gyldne snit. Dette felt findes ved at inddele linjestykkerne efter princippet, at det mindste stykke forholder sig til det største ligesom det største forholder sig til det hele. 

Adam Müller
Aladdin griber imellem andre drenge efter de nedkastede pommeranser. 1831   

Billedet er bygget op omkring det gyldne snit.

Her er drengenes hænder, og især Aladdin, placeret.

Det gyldne snit samler billedet i en harmonisk balance.   

Asymmetri og ubalance

Et billede kan være bygget op omkring asymmetriske former. Det betyder at der ikke er symmetri og derfor ikke ligevægt mellem billedets dele.

Christian David Gebauer
Vildsvinejagt . 1792-1831.
Foto: Statens Museum for Kunst   

Det kan fx være fordi skrå linjer skærer sig fra hjørne til hjørne. En asymmetrisk komposition giver bevægelse i et billede.

Billedet til venstre er asymmetrisk bygget op over en skrå linje fra øverste højre til nederste venstre hjørne.

Denne komposition understreger voldsomheden i vildsvinets spring ind over hunden.

Billedet er meget dynamisk, og man kan næsten se vildsvinet springe. 

Giovanni Gioseffo dal Sole
Tarquinius og Lucretia. 1654 - 1719.
Foto: Statens Museum for Kunst   

Placeringer i billedet

I nogle tilfælde betyder forskellige funktioner i hjernen at vi opfatter tingene på en bestemt måde.

Det betyder fx en del for den måde vi opfatter elementer i et billede på hvor i billedfeltet de placeres.
Venstre side af et billede kan bære større og mere aktive ting end højre.
Stærke bevægelser går næsten altid fra venstre mod højre.

En person i venstre side opfattes som aktiv, mens en person i højre side ses som den modtagende, som bevægelsen ender i.

Figurer der kommer ind fra venstre side i et billede virker mere aktive, end figurer der kommer fra højre.

Øverste del af en linje virker tungere end den nederste. Øverste del af et billede skal derfor helst være lettere end den nederste for at give ligevægt.  
 
Tænk også på at farver ikke virker lige tunge. Hvis en figur er lys, virker den ikke ligeså tung som en mørk figur. En stor, lys figur kan derfor godt være anbragt øverst i et mørkt billede uden at bryde ligevægten i billedet.

Værdiperspektiv

Værdiperspektivet er en måde at lægge betydning ind i den måde man bygger billedet op på. Det vigtigste males størst. Fx kan man forstille sig et billede hvor den brækkede finger på højre hånd er dobbelt så stor som hele venstre hånd fordi den fylder meget for personen, der har brækket den. I billeder fra gamle dage ser man ofte at kongen er malet større end de andre personer.