Komposition og tid

Når du skal skrive fortællinger, skal du overveje hvordan du vil arbejde med kompositionen og tiden.

Komposition

De fleste fortællinger er bygget op omkring tre faser.

  1. Præsentation af steder og personer
  2. Begivenhed med konflikt
  3. Løsning

Præsentation
Novellen begynder med en præsentation af fortælleren og hans gode ven. Man hører lidt om deres baggrund og aner at noget vil gå galt.

Eksempel
Fra Martins fars bil og andre noveller

En torsdag skulle vi vaske Martins fars bil. Han lovede os 50 kr. hvis vi kunne gøre den skinnende ren. Jeg skylder at fortælle at Martin var min bedste ven. Vi boede tæt ved hinanden, gik i skole sammen og var sammen om alting. Lige indtil denne dag i oktober. Det var en gammel Ford Sierra som Martins far passede og plejede som var den et barn...

Et eventyr kan man kende efter meget få ord der præsenterer hovedpersonen og hans nærmeste. Ofte en stor dreng eller pige og deres familie.

Eksempel
Fra Eventyret om drengen der…

En far havde to sønner. Den ældste var klog og forstod at klare sig alle vegne, men den yngste var dum og kunne ingenting begribe og ingenting lære…


Begivenheden

En begivenhed sætter handlingen i gang. Man kan sammenligne med en stok i en myretue. Hvis man jager stokken i myretuen, opstår der uorden som myrerne vil forsøge at bringe tilbage til den gamle orden. Men intet bliver som før.

Sådan er det også med den handling du skal sætte i gang i en fortælling.

I Martins fars bil sættes handlingen i gang da drengene – uden at vide det – fylder Martins fars bil op med vand da de vasker den.

Eksempel
Fra Martins fars bil og andre noveller

En torsdag skulle vi vaske Martins fars bil. Han lovede os 50 kr. hvis vi kunne gøre den skinnende ren.

Vi begyndte med at spule løs med vandslangen. Sprøjtede selvfølgelig også på hinanden, men bilen fik nu mest. Pludselig fandt vi ud af at forruden ikke var lukket. Og så begyndte balladen…

Eventyret

Eksempel
Fra Eventyret om drengen der…

Da Hans kom til en bæk, mødte han en gammel mand.

- Giver du et bid brød, bad den gamle.

- Jeg har to madder. Her har du den ene, sagde Hans.

- Tak, sagde den gamle. Så skal du til gengæld få denne violin der gør alle der hører dig spille på den glade.


Løsning
Problemerne og konflikterne løses, og handlingen toner ud. Eventyr slutter lykkeligt, mens fortælleren i novellen aldrig mere får lov at lege med Martin.

Vi slipper personerne når roen er genoprettet – myrerne er atter i sving i tuen.

Eksempel Fra Martins fars bil og andre noveller Løsning Sieraen kom til at køre igen, men den blev aldrig rigtig bil mere. Når jeg mødte Martins far på gaden, så han ikke til min side. Jeg kom selvfølgelig ikke hos dem mere, og Martin havde forbud mod at lege med sådan en som mig. Bare på grund af en lille ridse i lakken, en smadret forrude og en knækket flagstang.

Eventyret

Eksempel
Fra Eventyret om drengen der…

Hans fik prinsessen og det halve kongerige og de levede lykkeligt til deres dages ende.

Tidslinje

En måde at få styr på tekstens tid og hovedbegivenheder på er at lave en tidslinje. Lav en tidslinje der viser hvad der sker i din fortælling, og hvornår det sker.

Eksempel
Fra Martins fars bil og andre noveller

Tidslinje – Martins fars bil - En eftermiddag i oktober
På tidslinjen står hvad der sker den eftermiddag med Martins fars bil.

Jeg ringer på    Vi begynder       Bilen lander i          Martins far        Jeg må ikke
hos martin       at vaske bilen    naboens flagstang   løber efter os    lege med Martin
______________________________________________________________________________________________
Kl 14.00          en time senere   halv fire                  om aftenen       ugen efter

Flash back

I en fortælling kan der være brug for at fortælle om noget der er foregået på et tidligere tidspunkt. Altså springe tilbage i tiden.

En fremadskridende handling der følger tiden kaldes kronologisk. (kronos: græsk for tid).

I et flash back gengives scener med handling og replikker fra noget der er sket tidligere.

Hvis en person blot tænker på noget der skete engang, kan det gengives som tankereferat ("Han tænkte tit på de dejlige somre hos bedstefaderen...")

I eksemplet er der ligesom indlagt en anden historie om hvordan det gik en anden gang da drengene skulle vaske Martins fars bil. Den anden historie springer tilbage i tiden.

Eksempel
Fra Martins fars bil og andre noveller

Mens de stod og vaskede bilen, kom Martin til at tænke på sidste gang han sammen med Michael havde vasket den. De have ikke lavet andet end at sprøjte på hinanden, og til sidst var faderen kommet og havde råbt højt:

- Hvad foregår her?

- Øh, havde Martin sagt. Vi kom lige til at vaske os selv først.

Og så var de alle tre brudt sammen af grin. Også faderen der ellers havde haft den vrede stemme på.

Nu stod de her så igen med samme opgave. Sieraen skulle bare være spejlblank når de var færdige. Det var de enige om…

Flash forward

En fortælling kan begynde med noget der ligger i slutningen af historien. Så ved man hvad man kan vente sig.

En fremadskridende handling der følger tiden, kaldes kronologisk. (kronos: græsk for tid).

I flash forward ser man en scene fra noget der sker senere i fortællingen. Det er ofte hentet fra slutningen.

Fortællingen her begynder med at fortælle hvad der skete da det hele var overstået: Martins far vil ikke længere hilse på ham, og han må ikke mere lege med Martin. Vi får ikke at vide hvorfor, men får måske lyst til at finde ud af det.

Eksempel
Fra Martins fars bil og andre noveller

Sieraen kom til at køre igen, men den blev aldrig rigtig bil mere. Når jeg siden hen mødte Martins far på gaden, så han ikke til min side.

Hvorfor kan du måske forstå når jeg har fortalt min historie.

Det hele begyndte den dag da jeg som sædvanligt gik over til Martin og spurgte om vi skulle lege. Det var hans far der åbnede døren og….

In medias res

Begynd din fortælling lige midt i handlingsforløbet uden først at fortælle om personer eller steder. Læseren dumper ned lige handlingen uden at kende hverken tid, sted eller personer. Fidusen i denne måde at indlede på er at læseren bliver spændt på at få forklaringerne siden hen.

Fortællingen begynder med at fortælle at vandet væltede ud af bilen, men vi aner jo intet om hvilken bil, og hvorfor vandet vælter ud af den. Som læser gætter man med og forventer senere at få svar på gætterierne.

Eksempel
Fra Martins fars bil og andre noveller

Vandet væltede ud af bilen da vi åbnede døren. Det så ikke godt ud, og Martin og jeg kikkede på hinanden. Noget måtte gøres. Problemet var bare at vi ikke anede hvad…