THREE BEINGS (1979)

Tilbage til værkfortegnelsen

For keyboard solo (klavichord, cembalo eller klaver).

I. Being Beauteous (til Marie Lalander),

II. Being a Pony-Ram (til Helle Rahbæk),

III. Being Unpredictable (til Erik Højsgaard).

Baseret på temaer i operaen SIDDHARTA (Nr. 166).

Varighed: 10´

Værknummer: 163


VÆRKNOTE: THREE BEINGS (1979). For tasteinstrument (klavichord, cembalo eller klaver)

Disse tre individuelle stykker er tilegnede tre personer – tre venner. De rytmiske mønstre i stykkerne udspringer af kombinationer af melodier fra den særlige ”uendelighedsrække”, jeg har anvendt siden ca. 1960 – i tre forskellige, samtidige metriske udformninger. Disse rytmiske forskydninger tilfører en stadig dobbelttydighed til de tre tilsyneladende enkle ”Karakter-stykker”. Det rytmiske stiller således krav til musikeren, først og fremmest kræves en meget stabil puls-fornemmelse, beslægtet med den underforståede ´spil omkring pulsen´ i nyere barokinterpretation og jazz/rock-musiceren; frihed og fleksibiliteten i det ´agogiske´ kræver rytmisk disciplin, og flertydigheden i to ´næsten identiske´ melodiske fraser (fx i begyndelsen af ”Pony”) må udføres med en forfinet fraseringssans (”legato”, ”varighedsændringer” etc.)

Det første stykke (´Being Beauteous´ (Rimbaud) – for Marie Lalander) har foredragsbetegnelsen ´Grazioso e vigoroso´ og varer omkring 3 minutter.

De andet stykke (´Being a Pony Ram´ – for Helle Rahbæk) kan strække sig over længere tid (som en pony gør det på en græsmark..), men kan til gengæld – i reprisen – pludselig (når et af de ti anbragte ”+”-tegn i partituret mødes) hoppe til det tredje stykke, og fortsætte med det.

Det tredje stykke (´Being Unpredictable – for instance a Panther´ – for Erik Højsgaard) har indbygget den uforudsigelighed i sig at musikken henimod slutningen kan springe tilbage til (særlige) passager i det første og det andet stykke, når (særlige) ´tegn´ i noden mødes (“Beauteous I”, Beauteous II” or “Pony I”, “Pony II” etc.). Desuden kan en række motiv-gentagelser i stykkets coda gentages på den måde at stadig flere starttoner udelades. Denne afsluttende improviserede coda rummer også stykkets sidste anvisning: ”Afslut uforudsigeligt!”

Per Nørgård (1979)

PROGRAMME NOTE: THREE BEINGS (1979). For keyboard solo (clavichord, harpsichord or piano).

The three individual pieces for keyboard are dedicated to three persons, three friends.

The rhythmic patterns are all derived from the combination of melodic patterns based on my so-called infinity series, in three different simultaneous meters. This feature adds a continuous ambiguity to at the seemingly simple “Karakter-stücke”. This puts forward strong demands to the performer: First of all a high level of stability of pulse is needed, which may be compared to baroque- or jazz/rock music playing; agogic freedom must be applied with the uttermost discipline whenever asked for. The ambiguity of two ´almost identical´ representations of a melodic phrase (for instance in the beginning of “Pony”) should be realized with just subtle changings of phrasing (“legato”, “changes of duration” etc.)

The first piece (´Being Beauteous´ (Rimbaud) – for Marie Lalander) should be played ´Grazioso e vigoroso´ and last about 3 minutes.

The second piece (´Being a Pony Ram´ – for Helle Rahbæk”) might go on mighty long time (like a pony on a grass field), and may – in the reprise – change into the 3rd piece whenever one of the (10) “Cross”-signs in the score is met. And further more: The performer jumps to any place in the 3rd pieces where a similar sign is placed, and go on from there. In the end of the 3rd piece (´Being Unpredictable – for instance a Panther´ – for Erik Højsgaard) the unpredictability may express itself by jumping back to the two foregoing pieces, whenever another ´small sign´ in the score is met (“Beauteous I”, Beauteous II” or “Pony I”, “Pony II” etc., related to specific passages in the first and second piece). In addition to this several repetitions of motifs towards the end may be “shedding” off more and more start tones. This improvised coda is supplied by a last guidance: “End unpredictable!”

Per Nørgård (1979)