SEADRIFT (1978)

Tilbage til værkfortegnelsen

Kærlighedssang i to vers – for Sopran, barokviolin, blokfløjte (+krumhorn), gambe, cembalo, lut (eller guitar), slagtøj.

”Barok-version” (oprindelig version),

jf. værket NOVA GENITURA (Nr. 141) for tilsvarende besætning.

Tekst af Walt Whitman ( ”Seadrift” – fra “Out of the Cradle Endlessly Rocking”)

Sangen ”Freedom” (Nr. 151) indgår i Seadrift.

Komponeret til barokensemblet ”Sub Rosa”.

Varighed: 16´

Værknummer: 157a


VÆRKNOTE: SEADRIFT (1978) – kærlighedssang i to vers, for sopran og kammerensemble.

”Seadrift” for sopran og ensemble er for samme besætning som værket ”Nova Genitura” – et værk om det himmelske kærlighed i Maria-hymnernes verden. Melodistoffet i ”Seadrift” (fra Walt Whitmans store digt af samme navn) er måske mere i slægt med folkemusiken – “Winds blow south and winds blow north” (titel??) – og i digtet fremmanes den situation, der får barnet Walt til at føle sig udvalgt til digter. Han følger to fugles skæbne på Paumanoks øde klippestrand. Han oplever parrets lykke ved samværet – og lider senere med den forladte hanfugl, der bryder ud i skærende klageråb.Dette motiv er koncentreret i værkets to satser (“Being Together” og “Torn Apart”). Erindringen om samværet kæmper i sidste sats med sorgen og – til sidst – fortvivlelsen.

”Seadrift” er – som værket ”Nova Genitura”(1976) for samme besætning – komponeret til barokensemblet Sub Rosa. Værket kan opføres for barokinstrumenter, moderne instrumenter eller en afbalanceret blanding af de to.Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: SEADRIFT (1978) – a love song in two verses, for soprano and 6 instruments (1978).Seadrift, a song of earthly love was composed for soprano and ensemble, like my “Nova Genitura” – a work of the heavenly love of Maria hymns, with the same instrumentation.

In “Seadrift” the melodic material is more related to present-day folk music (“Winds blow south and winds blow north”). Walt Whitman’s great poem ´Seadrift´ evokes the situation that makes the child Walt feel he has been chosen as a poet. He observes the fate of two birds on the desolate rocky beach at Paumanok. He experiences the happiness of the couple in being together – and later suffers with the abandoned male bird, which breaks out into shrill, plaintive cries.This motif is concentrated in the two movements of the work (Being Together and Torn Apart). In the last movement the memory of being together struggles with the grief and – in the end – the despair.

Seadrift was composed, like “Nova Genitura”, for the Danish baroque ensemble Sub Rosa. It may be played by a baroque ensemble (using recorders, luth, viola da gamba, harpsichord) or by a modern ensemble (using flutes, guitar, cello, piano) – or by a balanced mixture of the two.

Per Nørgård