D´MONSTRANTZ VÖÖGELI (1985)

Tilbage til værkfortegnelsen

For menneske- og fuglekor (på bånd/cd), med inspiration fra Adolf Wölfli (1864-1930)

Midtersatsen i korsuiten ”Den Foruroligende Ælling” (1985) fik efterhånden et eget værkliv, og noteres derfor både som del af suiten og særskilt.

Tekst af Adolf Wölfli (tysk).

Komponeret til Vokalgruppen Ars Nova på bestilling fra Louisiana-kunstmuseet og dets stifter Knud W. Jensen.

Varighed: 15’

Værknummer: 223b


VÆRKNOTE: D´MONSTRANTZ VÖÖGELI – for menneske og fugle-kor. (1985).

“D´Monstrantz Vöögeli” er hovedsatsen i den tre-satsede Wölfli-korsuite “Den Foruroligende Ælling” (1985). Med titlen henviser jeg til et maleri af Asger Jorn fra 1959, der – som korsuiten – er delvist baseret på ´fundne sager´ (objets trouveés): Jorn malede ovenpå et idylliserende trommesalsmaleri med hus og træer – og han malede en foruroligende ælling. Den er måske også grim, ællingen, den er i hvert fald yderst aparte i sit miljø, med farvestrålende spontanistisk, bredpenslet fjerpragt, således som den står og skuer drømmende ud over et birketræ i det gyldne eftermiddagslys (ja, udover for den er også stor, den ælling!). I “D´Monstrantz Vöögeli” folder natteverdenens drømmesyner sig ud til tekster af den skizofrene schweiziske kunstner Adolf Wölfli (1864-1930), hvis grænseoverskridende tekster, billeder og ideer jeg i 1980erne inddrog i en række kompositioner, herunder min 4. Symfoni (“Indischer Roosen-Gaarten und Chineesischer Hexensee” – Hommage a Wölfli”), operaen Det Guddommelige Tivoli, og en række korværker. Værket er skrevet til de 12 vokalsolister, der både synger, råber, taler, hvisker og fløjter. I “D´Monstrantz Vöögeli” for menneske- og fuglekor anvendes også “fundne sager”: Lydbåndet bidrager udelukkende med uforarbejdede fuglesange – ganske vist såvel i hel, halv som kvart hastighed, for så kan man (hvis “man” er et menneske) bedre opfatte fuglemelodiernes utrolige og vidunderlige former. Og sangerne prøver dels at lære af fuglevirtuoserne (især den fantastiske amerikanske gærdesmutte “Musician Wren”, der dominerer værkets første del) – og dels at indføre digtfragmenter og nonsens-rim og remser af Adolf Wölfli, der passer til rytmerne i gærdesmuttens “kvækkeafsnit”. Den utrolige fugl har “absolut gehør” m.h.t. de velkendte 12 kromatiske toner! Min centrale opgave (i kompositions-processen) var en omhyggelig notation af fuglens ubegribeligt virtuose 12-tonemelodier, som uddelegeres i “bidder” til de fløjtende (m.m.) solister. Efter passager af flerstemmig henholdsvis fløjtende menneskekor og alverdens fugle afsluttes satsen med en melodi (Spotted Nightingale Thrush) med ordene af Wölfli:

“Det er saligere at dø end at leve,

sagde Helligånden.

Siden ser jeg alt i grønt.”

“D´Monstrantz Vöögeli” er komponeret til Vokalgruppen Ars Nova, der – dirigeret af Ivan Hansen – uropførte det i 1985, på bestilling fra Louisiana-kunstmuseet og dets stifter Knud W. Jensen.

Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: D´MONSTRANTZ VÖÖGELI (“Demonstration Birds”)

(text: Adolf Wölfli – sung in German) for 12 vocal soloists and birds (on tape/cd )

“D´Monstrantz Vöögeli” is the main (and middle) movement of my three-movement choir suite “The Alarming Duckling”, the title of which is borrowed from a painting from 1959 by the Danish artist Asger Jorn, a painting which – as this choral piece – is partly based on “found objects”: Asger Jorn painted on top of an idyllic old fashioned landscape painting with a house and trees – and he painted a very disturbing, alarming duckling. It may be ugly, the duckling, but in any case it is most peculiar in its surroundings, with spontaneous, colorful, wide painted feathers, standing and looking dreamy beyond a birch in the golden light of the afternoon (a very big duckling, indeed!) In “D´Monstrantz Vöögeli” the dark nightly visions are unfolding with texts by the Swiss schizophrenic artist Adolf Wölfli (1864-1930). His transcending poems, prose, paintings and ideas inspired me for many compositions in the 1980s, i.e. Symphony nr. 4 (“Indischer Roosen-Gaarten und Chineesischer Hexensee” – Hommage a Wölfli”), The opera The Divine Circus and a series of choral works.The piece is written for 12 vocal soloists – singing, whistling, screaming and whispering.In “D´Monstrantz Vöögeli” – for a choir of humans and birds – many “found objects” are used: The tape/cd only contributes with unmanufactured birdsong – even though using full, half and fourth speed, so it is easier to understand and learn from the brilliant birds (especially the fantastic American Musician Wren, dominating the first part of the piece). The singers try to learn from the birds and also to introduce fragments of poems and nonsense rhymes by Adolf Wölfli, matching the rhythm in the Musician Wren´s singing and ´croaking´.The virtuoso Musician Wren uses all 12 chromatic tones, and my task in the process of composition was an precise notation of the incredible and long 12-tone-melody, which I distributed to the 12 singers and arranged in different ways.After passages of part-singing, whistling male choir, and all sorts of birds combined the movement ends with a tune (Spotted Nightingale Thrush) with the words by Wölfli:“It is more blessing to die than to live,the Holy Ghost said, since then I see everything in green”.“D´Monstrantz Vöögeli” was composed for and premiered 1985 by vocal group Ars Nova, conducted by Ivan Hansen – commissioned by the Louisiana Museum of Modern Art and its founder Knud W. Jensen.Per Nørgård (1985)