Gå til hovedindhold

Skolehistoriske samlinger

De skolehistoriske samlinger består af et udvalg af digitaliserede og affotograferede genstande og arkivalier fra det tidligere Dansk Skolemuseum og fra samlinger fra AU Library, Emdrup.

Skolehistorisk samling Jonals Co.

Imellem de mange materialer kan du gå på jagt i russiske anskuelsestavler, nærlæse det Sthyrske Cirkulære, se fotografier af skolebygninger fra de sidste 150 år eller blot lade dig inspirere af undervisningsmaterialer til grundskolen.

Skolehistorie er fordelt på seks forskellige samlinger, som alle i mere eller mindre grad er blevet digitaliseret. 

Anskuelsestavler

Anskuelsesbilleder, eller anskuelsestavler, som de også bliver kaldt, var en del af anskuelsesundervisningen, som fandt sted i danske skoler fra midten af 1800-tallet og frem. Vores samling består af cirka 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder primært fra perioden 1800-1950.

Skolehistorisk fotosamling

Samlingen indeholder ca. 4.500 skolefotografier. Der er især fotografier af skolebygninger, interiør på skoler og skolerelaterede institutioner, skolebørn, lærere, lærerstuderende, skoleredskaber og malerier med skolemotiver, som har været i Dansk Skolemuseums samling. Billederne spænder primært fra 1880 til 1960.

Trøst Hansens Sognekort

En fotografisk præsentation af over 850 danske sogne med de lokale kirker, præster, provster, lærere, lærerinder og selvfølgelig skoler. En kraftpræstation foretaget i starten af 1900-tallet af grosserer Trøst-Hansen, som desværre aldrig blev bragt til ende.

Skolens genstande

Denne samling indeholder fotografier af skolehistoriske genstande, som oprindeligt var en del af Dansk Skolemuseums samling, men nu er indgået i museer rundt om i landet.

Skolelove

Oversigt over et udvalg af danske skolelove fra 1521 og frem. Samlingen dækker folkeskolen, og delvist gymnasieskolen og HF, læreruddannelsen og pædagoguddannelserne.

Historisk Pædagogisk Studiesamling

Samling af forskellige materialer, der dækker Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Instituts historie frem til fusionen i år 2000.

Du kan læse mere om de skolehistoriske samlinger på skolehistorie.au.dk

Undervisningsmaterialer til grundskolebrug

En samling af enkeltstående undervisningsforløb i dansk, regning, idræt, musik og billedkunst, som spænder over tre perioder i de sidste 200 år. Materialet giver eleverne et indblik i udviklingen af undervisning, fagenes foranderlighed og ikke mindst får eleverne en dybere forståelse for, hvordan deres egen skolegang er endt, hvor den er.