Gå til hovedindhold

Få hjælp til at finde kort

Vi har en omfattende samling kort og atlas. Mange danske kort er digitaliseret, men store dele af samlingen er ikke. Her kan du få hjælp til at finde netop det, du søger.

Kort Det Kgl. Bibliotek

Søg kort i Digitale samlinger

Mange af kortsamlingens ældre kort er digitaliseret og kan ses online. Det gælder blandt andet de fleste danske kort fra før år 1900. De digitale kort kan ses i Digitale samlinger, men kan også søges her på siden. De fleste digitale kort kan ses og downloades direkte fra Digitale samlinger, men en række kort er kun til brug på Det Kgl. Biblioteks læsesale.

Søg kort og atlas i de fysiske samlinger

Kortsamlingens materialer består af kort, søkort, atlas, glober m.m. Alle materialer kan søges ved at bruge søgeboksen.

Ønsker du at søge kort eller andet kartografisk materiale gøres følgende:

  1. Gå til søgning eller brug søgefeltet i toppen af siden.
  2. Søg på fx et bynavn eller landenavn i fritekst søgefeltet.
  3. Vælg ”kort” under afgræns resultater og materialetyper.

Fandt du ikke det, du søger?

Hvis det eftersøgte kort ikke kan findes, kan kortet være en del af en større samling seriekort eller en del af en særsamling. Det Kgl. Biblioteks samling af seriekort er generelt ikke digitaliseret. Danske seriekort, som topografiske kort, er digitaliseret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, og kan findes på deres hjemmeside.

Topografiske kort (seriekort)

  1. Gå til søgning eller brug søgefeltet i toppen af siden.
  2. Søg på kortseriens navn, ofte målestok og område, (fx Danmark 1:25 000).
  3. Vælg ”kort” under afgræns resultater.
  4. Klik på oversigtskortet og udvælg det ønskede område og noter kortenes navn eller id-nummer og bestil via Spørg Biblioteket til gennemsyn på Speciallæsesalen.

Hvis du stadig ikke får resultat?

Skriv til Spørg Biblioteket og hør om mulighederne for at få samlingen til gennemsyn på Speciallæsesalen.