Billeder

Det Kgl. Bibliotek har en billedsamling på mere end 17 millioner billeder og indsamler fortsat. Vi har kobberstik, tegninger, og alle former for fotografi (reportage, reklame, luftfotografi og kunstfotografi). Vi har billeder af personer, steder og begivenheder fra 1400-tallet til i dag.

Brug siden her som indgang til de digitaliserede billeder og til de endnu ikke digitaliserede, som du i vidt omfang kan få til gennemsyn på Læsesal Vest. Skriv til Kontakt Biblioteket, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få fundet billeder frem til gennemsyn.