Stefan Aust om terror før og nu

Fra Baader-Meinhof til Islamisk Stat:

 

Den tyske journalist og redaktør Stefan Aust skrev i sin tid standardværket om Rote Arme Fraktion (1997, dansk udgave 2008), som senere blev filmatiseret af instruktøren Uli Edel. Aust har siden været stærkt optaget af det højaktuelle terrorisme-tema, og dette er i Dronningesalen udgangspunktet for hans samtale med Tyskland-eksperten Marc-Christoph Wagner.

I en anmeldelse af Austs bog om Baader-Meinhof-gruppen i dagbladet Information skrev Anita Brask Rasmussen bl.a.:
'Bogen er i sin detaljerigdom og nøjagtighed ikke kun et skræmmende billede på det moderne menneskes labilitet over for det totalitære.(...) Men også på statsmagtens sårbarhed over for terrorismen - ikke kun dens angreb, men også dens kritik - ved i kampen mod terrorismen at udvikle sig i en udemokratisk retning og derved bekræfte terroristernes pointe.'

Propaganda med virkelige lig

I et interview i det ny nummer af Det Kongelige Biblioteks kulturmagasin diamanten udtaler Stefan Aust bl.a., at der er væsentlige fællestræk mellem terroren hos Rote Armee Fraktion, IRA, al-Qaeda og IS:
Terrorisme er altid en form for kommunikation. Det er propaganda med virkelige lig. Metoderne at udøve propaganda på forandrer sig imidlertid med medieindustriens udvikling. Andreas Baader plejede at skrive til det tyske nyhedsbureau ADP og underskrive med sit eget fingeraftryk. I dag bruger IS moderne HD-teknologi og internettet til at sprede sit blodige budskab.”

Sidst i 60’erne arbejdede Stefan Aust sammen med Ulrike Meinhof på det venstreorienterede tidsskrift konkret. I dag er han i redaktionsledelsen på avisen Die Welt.

Fotos kan downloades fra www.kb.dk/pressphoto

For yderligere information kontakt kulturproducent Lise Bach Hansen, 91 32 43 64, lbha@kb.dk.

 Torsdag 23. april kl. 20

Dronningesalen

International Forfatterscene
Stefan Aust (DE) i samtale med Marc-Christoph Wagner - arrangementet foregår primært på engelsk.

 Billetsalg via Billetlugen: http://www.billetlugen.dk/forside/