Et sjældent indblik ind i Nephews maskinrum


Det Kongelige Bibliotek har netop indledt et unikt samarbejde med det danske rockorkester Nephew om at dokumentere bandets indspilningsproces. I fremtiden vil det være muligt at studere tilblivelsesprocessen bag bandets kommende udgivelse.

Når Nephew om kort tid går i studiet for at indspille deres femte album med titlen Hjertestarter, vil de medbringe en harddisk fra Det Kongelige Bibliotek. På den vil de løbende gemme kopier af deres lydfiler, så man efterfølgende kan rekonstruere den kreative arbejdsproces bag de færdige numre. Når albummet er færdigt, vil Det Kongelige Bibliotek få harddisken.

Aftalen mellem Nephew og Det Kongelige Bibliotek er, så vidt vides, den første af sin art i verden, og projektet indeholder mange interessante perspektiver i forhold til indsamling og håndtering af den danske kulturarv.

Søren Arnholt, trommeslager i Nephew, udtaler:

”Det er utrolig interessant og en ære for os at være med til sammen med Det Kongelige Bibliotek at dokumentere hele den skabelsesproces, som ellers normalt er ”lukket land” for andre end os selv. Det er netop i processen mod det endelige resultat, at der tages usikre, nye eller til tider ekstreme skridt, samtidig med at beslutninger træffes og musikken krystalliseres mere og mere. Til tider er vejen kringlet, men kunne ikke have været anderledes”.

Nationalbibliotekets overordnede formål er at sikre og overlevere den danske kulturarv til eftertiden. Forskningsbibliotekar Henrik Smith Sivertsen er ansvarlig for Nationalbibliotekets indsamling af populærmusik og ser det i et historisk lys.

”Som de fleste pop- og rockmusikere ”skriver” et orkester som Nephew ikke musik, de spiller sig frem til den. Derfor må vi flytte fokus fra noder og papir til det, der foregår i studiet og på computeren. Med denne aftale får vi for første gang mulighed for at se, hvordan et rockorkester arbejder med materialet. Tidligere har vi gennem skitser og kladder kunnet følge Carl Nielsens kompositionsproces, hvilket har været muligt, fordi man i tide sikrede sig hans noder og arbejdspapirer. Vi har stadig stor fokus på nodebaserede kompositioner, men vil altså også fremover udvide horisonten til musik, der er blevet til på andre måder”.

Taget i betragtning, hvor hurtigt tingene udvikler sig er det naturligt, at der sættes ind med indsamling af populærmusik og måder, hvorpå den bliver skabt.

”Historisk set befinder vi os midt i en af de mest gennemgribende medieteknologiske forandringer gennem tiden, ikke mindst på det musikalske område. Med den digitale revolution er vi inde i en ny fase. I dag laver man ikke musik på samme måde, som man gjorde i 1972 eller 1992, og selvom det er svært at spå om, vil man næppe arbejde på samme måde som i dag i 2032 eller 2052. Det er i det lys, man skal se aftalen med Nephew. Vi giver fremtiden en mulighed for at se, hvordan man laver musik i dag. Og forhåbentligt vil vi med tiden også få samlet op på i går og i morgen. Andre, som er i besiddelse af relevant materiale, er velkomne til at følge Nephews eksempel og give fremtiden mulighed for at kigge dem over skulderen”, siger Henrik Smith Sivertsen.

I første omgang er der tale om en proaktiv indsamling af en digital musikproduktion. De nærmere omstændigheder omkring, hvordan det med tiden stilles til rådighed for forskning og offentlighed, vil følge senere.

For mere information kontakt forskningsbibliotekar Henrik Smith Sivertsen tlf. 6166 1942 eller 3347 4470