International spionage i København

         

Blandt årgangens artikler i Fund og Forskning skal fremhæves udredningen af den store spionsag i København i 1935, som først blev oprullet af dansk politi. Sagen tog afsæt i, at flere mystiske udlændinge med få dages mellemrum var blevet anholdt og fængslet i København. At dømme efter de pas, de fremviste, hed de tre hovedmænd George Mink, Leon Josephson og Nicholas Sherman og var amerikanske statsborgere. Men en ransagning på deres adresser afslørede, at de var i besiddelse af adskillige pas, der lød på helt andre navne, og yderligere et antal højst mistænkelige papirer. Der var søkort over de danske stræder. Der var data om tyske orlogsfartøjer og militære anlæg. Der var forskellige kodeinformationer. Og der var nogle personlige breve, der umiddelbart lignede ømme kærlighedserklæringer, men som politiet bedømte til at være krypterede budskaber af meget lidt amourøs karakter.

         En omfattende efterforskning blev iværksat, mens trioen befandt sig bag lås og slå. Sagen, der blev ført for lukkede døre, kom både for byretten og for landsretten. Den endelige dom faldt i slutningen af juli og lød på 18 måneders fængsel, først og fremmest for spionage. Hele affæren udløste adskillige andre anholdelser, også blandt formodede danske medhjælpere. Rent umiddelbart forstod myndighederne ikke helt, hvad det var, de havde fat i her. Men de fik snart samlet vidnesbyrd nok til at indse, at der var et større kommunistisk netværk på spil, og at bagmændene derfor sandsynligvis sad i Moskva.

        Det er hovedtrækkene i den gængse fortælling, som artiklens forfattere fhv. lektor, dr. phil. Niels Erik Rosenfeldt og cand. mag. Julie Birkedal Riisbro opruller på ny på grundlag af langt flere og bedre kilder, end der hidtil har været til rådighed.                                                                                                                                 

Blandt de talrige andre emner, som årganges 15 bidrag dækker, skal nævnes mordet i Finderup Lade, illuminerede middelalderhåndskrifter, Knud Rasmussen og grønlandspolitikken og kampen om de tyske skoler i Danmark efter 1945.

 

Årgangen afsluttes med en større sektion med kritiske anmeldelser af udvalgte værker, som er relevante inden for Det Kongelige Biblioteks forsknings­områder.

 

Årgangen bringer både forskningsresultater fra bibliotekets egne medarbejdere og bidrag udefra med tilknytning til Det Kongelige Biblioteks opgaver og samlinger. Indholdet spænder kronologisk fra tidlig middelalder til slutningen af det 20. århundrede, og emnemæssigt er der originale bidrag over et bredt kulturhistorisk felt.

Årgangen er på 619 sider med illustrationer i farve og sort/hvid, og redigeret af forskningschef, dr.phil. John T. Lauridsen.  Prisen er 350 kr. i abonnement og 500 kr. i løssalg, begge priser inkl. moms. Køb sker ved henvendelse til Det Kongelige Bibliotek.