Hvis kærlighed kan næres af musik, så spil

Shakespeare in Love (3:3) med Athelas Sinfonietta, Nickie Johanson og Jakob Bloch Jespersen:

I anledning af 400-året for dramatikerens død og 200-året for første Hamlet-opførelse på Kronborg markerer Det Kongelige Bibliotek jubilæet med en række af koncerter og foredragsforestillinger samt en udstilling om Shakespeare i Danmark.

 Dette er sidste koncert i serien Shakespeare in Love som påbegyndte i februar med barok musik, fortsatte i marts med Elvis Costellos Juliet Letters og nu afsluttes med den nyeste musik i hænderne på Athelas Sinfonietta.

 Sidst, der var Shakespeare-fejring i Danmark, var i 1916, hvor selveste Carl Nielsen skrev en kantate til begivenheden. I forbindelse med Shakespeare-fejringen i 2016 har Athelas Sinfonietta og Det Kongelige Bibliotek bedt komponisten Anders Brødsgaard om at skrive en sangcyklus over Shakespeare-tekster med fokus på kvinderne i Shakespeares univers. Værket uropføres på koncerten. Anders Brødsgaard har botaniseret i Shakespeares tekster og elizabethansk musik - han synes ikke, man kan komme uden om en duft af lutmusik i sådanne sange – og er landet på en markant kvinderolle fra En Skærsommernats Drøm, feernes dronning Titania, der er hovedpersonen i kompositionen.

 Brødsgaards sangværk er sat sammen med sange af den kvindelige finske komponist Kaija Saariaho og The Tempest Songbook fra 2004. Der er tale om fem smukke, iørefaldende og moderne, sange til tekster fra Shakespeares sidste skuespil Stormen.

 Disse to store programpunkter vil blive suppleret med to sange fra Carl Nielsens Shakespeare-kantate, et par små Shakespeare-sange af Mogens Winkel Holm og et mindre værk af Svend Nielsen - til tekster fra Stormen.

 Solisterne er sopranen Nickie Johansson, der netop har sunget et større værk af Kaija Saariaho ganske imponerende med Århus Sinfonietta, og barytonen Jakob Bloch Jespersen. Athelas bliver ledet af den lovende unge dirigent Magnus Fryklund.

   

Medvirkende:

 Nickie Johanson • sopran

Jakob Bloch Jespersen • basbariton

Athelas Sinfonietta Copenhagen

Magnus Fryklund • dirigent

 

Koncerten er tredje en del serien Shakespeare in Love.

 

Torsdag 7. april kl. 17

Dronningesalen

Shakespeare in Love (3:3)

Athelas Sinfonietta: Ariel, Miranda og Puk

Billetsalg i Diamantinformationen (man-lør 8-21) og på www.billetlugen.dk: 75kr/60kr/25kr
Pressefotos kan downloades og bruges frit – fra www.kb.dk/pressphoto.
Mere information hos musikproducent Jesper Egelund, jepe@kb.dk – tel: 91 32 42 25.