Flora Danicas plan

Den plan, som var indeholdt i indbydelsesskriftet, var ambitiøs. Flora Danica skulle både omfatte de kobberstukne tavler og en række tekster.

De kobberstukne tavler
Planterne skulle principielt afbildes i naturlig størrelse, og der skulle - bortset fra nogle mosser - kun være én plante på hver tavle. Det ville gøre det muligt for ejerne at lægge tavlerne i systematisk orden, når der var tilstrækkelig mange. Oeder sammenligner direkte med et herbarium.

Store planter skulle dog afbildes formindsket med detaljer i naturlig størrelse.
Ved de små planter skulle der bruges forstørrelsesglas. De dele af planten, som adskiller arten fra andre arter ville blive afbildet for sig selv. Ved hvert hæfte skulle der vedlægegs et ark, hvorpå navnene på arterne i hæftet ville blive samlet. Disse ark kom i praksis til at indeholde navne og findesteder.

Endelig nævner Oeder sin plantemaler og sin kobberstikker. Det er far og søn: Faderen, Michael Rössler (1705-77) er kobberstikker, og sønnen, Martin Rössler (1727-82) er maler. De var blevet indkaldt fra Nürnberg i Tyskland.

Teksterne
Teksterne skulle omhandle både botanikken som sådan og planterens nytte- og skadevirkninger (anvendt botanik). Selve indbydelsesskriftet omtalte kun de rent botaniske dele detaljeret; de skulle omfatte:

1. En indledning til botanikken
2. En fortegnelse over de fundne planter. Fortegnelsen skulle indeholde så mange kendetegn for planterne, at brugeren skulle være i stand til at skelne arterne fra hverandre. Altså en felthåndbog.
3. En samling udførlige beskrivelser

Hvad angår behandlingen af den anvendte botanik, var den blevet overdraget til et selskab, hvor Oeder var pennefører.

Mens tavleværket blev fuldendt, forblev teksterne for det meste idéer. Oeder udgav sin indledning til botanikken og en del af plantefortegnelsen (de blomsterløse planter). Resten blev aldrig til noget, heller ikke de tekster, som skulle omhandle den anvendte botanik.