Champagne Galop (1845)

Lumbyes musikalske visitkort frem for noget er hans Champagne Galop. Den blev oprindelig komponeret til Tivolis anden fødselsdag den 15. august 1845, men da festen måtte udsættes på grund af dårligt vejr, kom galoppen først på programmet den 22. august, hvor den oprindeligt bar titlen ”Champagner Galop” og holdt sig næsten dagligt på havens koncertprogram resten af sæsonen.
Om værkets tilblivelse eksisterer følgende historie, som er overleveret af Lumbyes barnebarn, dirigenten Tippe Lumbye:

"En aften var Lumbye blevet indbudt til en fornem fest i det engelske gesandtskab i København, men passerede på vejen derhen sin stamkro og foretrak at tilbringe aftenen i dette velkendte miljø. Ved hjemkomsten til sin familie sent om aftenen måtte han nu berette om, hvorledes han i gesandtskabet, som han altså slet ikke havde besøgt, havde svælget i champagne og festrus. For at illustrere dette for den forventningsfulde familie satte han sig til klaveret og improviserede sig nu frem til, hvad der senere blev den verdenskendte Champagne Galop".

En af datidens bedste beskrivelser af galoppen stammer fra komponistens personlige ven og kunstnerkollega, balletmester August Bournonville, der i sine erindringer Mit Theaterliv omtaler værket med disse ord: 

"Endskjøndt jeg langtfra indbefatter Lumbyes hele Berømmelse i hans Champagne Galop, maa jeg dvæle et Øieblik ved den utaalmodige Gjæring, der bruser i 1ste Deel, Proppen springer af med et Knald og Glassene fyldes i 2den Deel, Skaalen udbringes, den skummende Nectar tømmes i 3die Deel og den svimlende Glædesruus opfylder den hele 4de Deel indtil det velkomne «Da Capo» bringer en ny Flaske paa Bordet og Alt rives med i en stormende Bacchanale!"

Man fornemmer i denne beskrivelse klart, hvorfor Bournonville valgte at benytte Lumbyes festlige galop som det kulminerende karnevals-finalenummer i sit eget balletdivertissement Maritana på Københavns Hofteater den 15. april 1847.