Om Flora Danica

- et af verdens største planteværker - et ægte barn af oplysningstiden, som var 123 år undervejs.

Indtil 1752 var der ingen selvstændige botaniske forskningsinstitutioner i Danmark. Botanik blev betragtet som hjælpefag til medicinen, og universitetsundervisningen i botanik blev forestået af en medicinsk professor.

G. C. Oeder blev i 1752 ansat som kongelig professor i botanik. Egentlig havde det været meningen, at Oeder skulle have fungeret som professor på Universitetet, men på grund af modstand fra universitetsside blev dette ikke til noget. I stedet blev der oprettet et kongeligt botanisk institut, som var helt uafhængigt af Universitetet.

Oeder foreslog i 1753, at der blev udgivet en Flora Danica med afbildninger i folioformat af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Formålet med værket skulle være at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opnå et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber.

Det første hæfte udkom (før tiden) i 1761, og udgivelsen strakte sig over 123 år frem til 1883.

Oeder blev sat fra bestillingen i kølvandet på Struensees fald i 1772, og derefter blev udgivelsen af værket overgivet til zoologen O. F. Müller. Efter ham forestod 8 forskellige botanikere udgivelsen af Flora Danica.

Plancherne blev udgivet i en håndkoloreret udgave samt i en ukoloreret 'billig'udgave. Hoveddelen af værket - den del, man normalt tænker på, når man nævner Flora Danica - består af 51 hæfter + 3 supplementshæfter med i alt 3.240 kobberstukne tavler.

For at sikre stor udbredelse af værket over hele landet, blev der uddelt frieksemplarer til bisperne, som så kunne fordele dem til præster, lærde skoler m.v. Til gengæld skulle modtagerne så "forsyne den botaniske anstalt og have med oplysninger om planterne på deres egn."

Udgivelsen blev støttet økonomisk af kronen, så abonnementsprisen kunne annonceres til kun 9 rigsdaler for et hæfte med 60 plancher (farvelagt) og 4 rigsdaler for et ukoloreret hæfte.

Flora Danica følger ikke de botaniske systemer. Derfor kan den være vanskelig at finde rundt i, men i 1887 udgav botanikeren Johan Lange en 'Nomenclator "Flora Danica"...', som indeholder alfabetiske, systematiske og kronologiske oversigter over planterne i Flora Danica.

Oeder var ikke den første, som brugte titlen "Flora Danica". I 1648 udsendte lægen og botanikeren Simon Paulli på foranledning af Christian IV et værk med titlen Flora Danica. Denne Flora Danica var en urtebog, en bog, som beskrev de planter, som havde lægelig interesse.