J.P.E. Hartmann og H.C. Andersen

Hartmann og H.C. Andersen lærte hinanden at kende i 1830, da Andersen forsøgte at finde en komponist, der ville sætte musik til hans operatekst Ravnen. Hartmann accepterede, og dermed indledtes et varmt venskab, der varede til H.C. Andersens død i 1875. Ikke mindre end tyve fælles værker blev det til, heriblandt Liden Kirsten, Foraarssang for kor og orkester, Sørgekantaten over Frederik 6. samt Seks Karakterstykker med indledningsvers af H.C. Andersen.

På sine rejser rundt om i Europa forsøgte Andersen altid at promovere Hartmanns musik, og han glædede sig oprigtigt over den voksende anerkendelse, der blev komponistvennen til del, men først og fremmest var det et personligt venskab af stor betydning for dem begge.

H.C.Andersens tegning af scene fra 'Ravnen'   H.C. Andersens tegning af scenen fra Ravnen i en billedbog til Otto Zinck

 



Hartmann forstod til enhver tid H.C. Andersens skiftende sindsstemninger og vidste at trøste og støtte ham. Til gengæld viste Andersen en rørende interesse for Hartmanns familie og var navnlig en stor beundrer af Emma Hartmann, hvis tidlige død han tog sig meget nær.

Da H.C. Andersen i 1860 skrev en artikel om Hartmann i det nystartede Illustreret Tidende karakteriserede han ham således: "Hjerte eier Hartmann! trofast er han i Venskab, hjelpsom og elskelig i Omgang; hos ham er den Aandens Uskyld, som Konstens Aladdin maa eie for at hente den vidunderlige Lampe".

De udstillede genstande

Se også netpræsentationen H.C. Andersen og musikken 

Bibliografi til de enkelte værker


Se værker i manuskript:
Saul - Novellette i sex Smaastykker, op. 55b - Liden Kirsten, Ouverture - Liden Kirsten, 2. akt - Ravnen, 1. akt - Ravnen, 2. akt - Ravnen, 3. akt