Musik i skolen

kids_620x150

Oplysningstidens høje tanker om almen dannelse stod i 1700-tallet i skærende kontrast til de faktiske forhold rundt om i landets skoler. Undervisningen var ujævn, og der manglede gode lærere - specielt på landet.

Igennem store dele af 1700-tallet var der et vedblivende ønske om at udbrede og forbedre skoleundervisningen i Danmark.

I midten af århundredet var det specielt kravet om kristensdomsundervisning, der betød, at udbredelse af læsefærdigheder var nødvendig.

Men senere gjorde oplysningstidens uddannelsesidealer sig også gældende, og en række visionære godsejere begyndte at udbygge skolevæsnet lokalt.

Skoleforordning og skolekommision

Overordnet skete forbedringerne dog langsomt. Allerede i 1739 havde man fra statens side, med en stor forordning om skolerne på landet, forsøgt at indføre undervisningspligt for alle børn.

Men kun godt et år senere måtte forordningen ændres som følge af godsejernes klager over udgifterne. Alligevel blev der i de følgende år bygget skoler i mange egne af Danmark.

Man nedsatte i maj 1789 en skolekommision til "at udarbeyde og forelægge Os en Plan om det almindelige Skolevæsens Forbedring, for saa vidt Landsbyskolernes og Kiøbstadernes Danske Skoler her i Riget angaaer, samt en Foranstaltning, der kan biedrage til at danne brugbare og duelige Skoleholdere".

Musikkens rolle i skolen

I kommisionen var der bred enighed om musikkens gavnlige virkninger. Og man mente specielt at sang kunne bidrage til at opbygge anstændige borgere og opmuntre til fædrelandskærlighed.

Derimod var man ikke enige om, hvordan undervisningen i sang i praksis skulle føres ud i livet. Et vedblivende problem var nemlig manglen på lærere, der overhovedet havde evnerne til at påtage sig opgaven.

Det første seminarium

Løsningen blev at oprette de første seminarier i Danmark. Her skulle uddannes lærere, der blandt kunne at undervise i sang. Det første seminarium var Blaagaard Seminarium, der åbnede i 1791 på Nørrebro.

Prospekt af Blågård omkring 1750. Det Kongelige Bibliotek.
Prospekt af Blågård omkring 1750. Det Kongelige Bibliotek.

Som musiklærer valgtes Det Kongelige Teaters syngemester H. O. C. Zinck. Zinck var blevet anbefalet til stillingen af kongelig kapelmester J. A. P. Schulz.

Begge mænd kom til at spille i stor rolle i den musikpædagogiske udvikling, der skulle virkeliggøre skolekommisionens ideer om musikundervisning.

Det skete blandt andet med Schulz's skrift Gedanken über den Einfluss der Music auf Bildung eines Volks, und über deren Einführung in den Schulen der Königl. Dänischen Staaten fra 1790 og med Zincks talrige artikler om musikundervisning i tidskriftet Minerva.

Først i 1814 færdiggjorde skolekommisionen sit arbejde - 25 år efter at den var blevet dannet. Resultatet blev skolelovene af 1814.

Lovene medtog musik som et undervisningsfag, og lagde dermed grundlaget for den musikundervisning, der i dag foregår i de danske skoler.