Hofteatret

- et stop på din musikalske byvandring i København

dt102388

Indtil midten af 1800-tallet var Hofteatret byens største og mest attraktive koncertsal uden for Det Kongelige Teater. Hofteatret blev indrettet i 1766 i en fløj af Christiansborg Slots Ridebane med det formål at huse Christian 7.s franske skuespiltrupper. Men allerede i 1772 fik de franske skuespillere deres afsked, og Hofteatret blev siden udnyttet til en række andre formål. Dels fungerede det som anneksscene for Det Kgl. Teater på Kgs. Nytorv, der bl.a. også henlagde nogle af ballettens prøver hertil. Dels fik de italienske og engelske gøglerdynastier Casorti og Price, som om sommeren gav pantomimeforestillinger i Dyrehaven, i begyndelsen af 1800-tallet tilladelse til at spille på Hofteatret i vinterhalvåret. I perioder blev her også holdt offentlige maskerader, og fra 1827 fik den italienske syngemester Giuseppe Siboni stillet Hofteatrets lokaler til rådighed for sit nyoprettede Musikkonservatorium. 

Anvendelsen af Hofteatret som koncertsal går tilbage til 1770erne, da Det Kgl. Teaters første syngemester Michel Angelo Potenza begyndte at afholde koncerter her med sine sangere i påskeugen. Men man skal et par årtier op i 1800-tallet, før det nogenlunde lader sig fastslå, hvem der ellers benyttede teatret som koncertsal.

I årene 1820-25 fik et amatørmusikselskab, Selskabet til Musikens Udbredelse, tilladelse til at give 12 koncerter hver vinter på Hofteatret. Selskabet lod på egen bekostning teaterrummet indrette „smagfuldt" til orkester, som det hedder i en samtidig beretning. Det betyder formentlig, at man havde opbygget en slags orkesterpodium over den smalle orkestergrav for at få plads til de mange medvirkende på den stærkt skrånende scene. I tidsskriftet Nyeste Skilderi af Kiøbenhavn lyder det efter selskabets anden sæson: „Concerterne besøges saa stærkt, at Huset altid er fuldt, og at de, der ønske at sidde paa første Bænk i Logerne, maa indfinde sig en halv eller heel Time førend der aabnes."  

De medvirkende ved koncerterne var amatører, og kun til sjældent spillede instrumenter som obo, fagot og kontrabas var det nødvendigt at hidkalde professionelle musikere. Selskabet til Musikens Udbredelse rådede over et velsyngende kor på 50-60 stemmer, således at det kunne opføre store korværker, uddrag af operaer, ouverturer, symfonier og instrumentalkoncerter. Blandt andet fik Beethovens oratorium Christus am Ölberge sin første danske opførelse af dette selskab i sæsonen 1820-21, da også en „dilettantinde" med „smag, kraft og sarthed" spillede Beethovens klaverkoncert i c-mol. Også det musikalske selskab Euterpe, som blev grundlagt omkring 1813 og virkede til efter 1838, holdt til på Hofteatret. 

dt007804

I efteråret 1836 besluttede den nyoprettede Musikforeningen at afholde en koncert, som efter nervepirrende forberedelser fandt sted på Hofteatret den 28. januar 1837. Efter at foreningen havde sikret sig kapelmusikernes medvirken, blev koncerten berammet, og fem dage før den skulle finde sted, indløb endelig tilladelsen fra Hofmarskallatet til at benytte Hofteatret. Men så meldte dirigenten fra og måtte i hast erstattes af en anden. Og blot tre dage før koncerten nedlagde Sibonis Konservatorium protest mod, at Musikforeningen anvendte teaterlokalet den pågældende dag, da det netop selv skulle bruge det til en koncertprøve. Efter forhandlinger blev man dog enige om at lægge konservatoriets prøve om morgenen, hvorefter Musikforeningen kunne holde sin prøve resten af dagen. I betragtning af at koncerten omfattede tre afdelinger, hvoraf den første bød på en fem kvarter lang symfoni af den nu stort set glemte tyske komponist Franz Lachner, må prøven nærmest være gået ud i ét med koncerten om aftenen! Men succesen var hjemme, og i de næste ti år holdt Musikforeningen hovedparten af sine koncerter her.

Det blev således i disse omgivelser, Niels W. Gades prisbelønnede Ossianouverture klang for første gang den 19. november 1841. Og da Musikforeningen det følgende år fejrede C. E. F. Weyses 50-års jubilæum som organist, assisterede den unge pianist Clara Schumann ved foreningens koncert på Hofteatret. Efterhånden som det blev sværere og sværere at få råderet over salen, flyttede Musikforeningen sine koncerter til det nybyggede Casino i Amaliegade, men Hofteatret blev dog fortsat benyttet til koncertformål.

 

Clara Schumann Clara Schumann

Blandt de mest kendte danske og udenlandske musikere, som i tidens løb har givet koncerter på Hofteatret, kan man nævne komponisten og dirigenten Niels W. Gade, som i 1845 afholdt en komponistaften, hvor der udelukkende blev spillet værker af ham selv. Gade skal i øvrigt have været meget begejstret for salens akustik. Senere gav også „den svenske nattergal", sangerinden Jenny Lind, den franske violinist Francois Prume og den tyske klavervirtuos Sigismund Thalberg koncerter her. I 1846 kunne man opleve den opsigtsvækkende franske cellist Lisa Christiani på Hofteatret. Hun var den første kvindelige cellist, der optrådte ved en koncert i Danmark, og publikum strømmede til. De fleste var dog mest interesseret i at se, hvordan hun som kvinde bar sig ad med at holde instrumentet mellem benene - uden at krænke sømmeligheden. 

Hofteatret er flere gange blevet ombygget efter skiftende regenters behov. I 1842 lod Christian 8. hofbygmester J. H. Koch forestå en meget omfattende ombygning, som efterlod teatret omtrent i den skikkelse, hvori det fremtræder i dag. Det fik plads til omkring 700 tilskuere og fremstod med sine hvide ornamenter på guldgrund som en fornem ramme om de italienske operatrupper, der under kongens protektion gæstede landet i 1840rne. Inspireret af italienernes succes gav også de danske sangere fra Det Kgl. Teater i 1842 italiensksproget opera på Hofteatret under ledelse af syngemester Henrik Rung.

Mens Christian 8. i 1842 havde ladet kongelogen flytte fra højre til venstre side af salen, så kongeparret fik en mere bekvem adgang til teatret fra slottet, fik Frederik 7. indrettet sig en kongeloge i midten af salen, som gik igennem begge etager. Til hans hustru, grevinde Danner, blev der i 1855 inddraget en lille loge ved siden af kongelogen, som hun diskret kunne benytte de aftener, kongen ikke ledsagede hende i teatret.

Fra sæsonen 1855-56 fik direktør H.W. Lange med grevinde Danners mellemkomst tilladelse til at drive Hofteatret som sekondteater. Han havde kun tilladelse til at spille et lettere repertoire af lystspil, vaudeviller og operetter, men Det Kgl. Teaters monopol på at drive teater inden for Københavns volde var hermed brudt. De kongelige skuespillere Michael Wiehe og Frederik Høedt benyttede lejligheden til at demonstrere mod den konservative direktør for Det Kgl. Teater, J. L. Heiberg, og spillede i denne ene sæson på Hofteatret. Senere fik Lange bevilling til at holde maskerader, hvor Frederik 7. kunne svinge sin hustru i dansen til tonerne af H. C. Lumbyes livsglade musik.

Hofteatret blev i en årrække efter 1881 ikke benyttet, da en stor teaterbrand i Wien skærpede opmærksomheden om brandfarlige bygninger i hele Europa. Men i 1922 fik Selskabet til Dansk Teaterhistorie tilladelse til at indrette Teatermuseum i Hofteatret. Den teaterhistoriske samling er i dag udstillet i de mange små rum, der omgiver teatersalen. Men lejlighedsvis tages det stemningsmættede gamle Hofteaters scene også i brug til skuespil, musikdramatik og koncerter.

Lisbeth Ahlgren Jensen, 1995