Andreas Fritzner (1887-1969), Syndikalisten

Andreas Fritzner er en radikaliseret venstreorienteret, samtiden kaldte dem syndikalister, han er indædt modstander af militæret og ender i fængsel for at nægte militærtjeneste

Andreas Fritzner er født ind i en fattig københavnsk familie. Den fattigdom han møder i barndomshjemmet gør ham til syndikalist. Det vil sige, at han tror på fagbevægelsen og direkte aktioner som strejker, opsætsighed og demonstrationer som vejen til forandringer for arbejderklassen. Fritzner er en handlingsorienteret aktivist, så Socialdemokratiets samarbejdende reformistiske linje, som bliver tydeligere under Første Verdenskrig, siger ham ikke noget.

I 1910 bliver Andreas Fritzner indkaldt til session. Han er udtalt modstander af militarisme. I hans øjne tjener det ikke arbejderklassens sag at være værnepligtig. Han nægter derfor at møde op. Han får i første omgang en kort fængselsstraf og bliver bedt om at møde op på næste års session. Det bliver begyndelsen til et årelangt tovtrækkeri med de militære myndigheder. De første år klare han frisag, men i 1915 lykkes det ikke længere at holde myndighederne stangen. Andreas Fritzner ender i kachotten for at nægte at møde op på kasernen. I fængslet sultestrejker han, det får militæret til at tvangindlægge ham på garnisonssygehuset, men lige meget hjælper det. Myndighederne får ham aldrig til at opføre sig som en soldat. I 1917 opgiver de ham endelig. Sagen Andreas Fritzner er blevet for stor en mundfuld og måske frygter man at gøre ham til martyr, så Andreas Fritzner bliver erklæret uegnet til militærtjeneste.

Imens Andreas Fritzner har kæmpet sin kamp med de militære myndigheder er situationen i resten af landet spidset til. Forskellen mellem de rigeste og de fattigste vokser. Nogle få bliver meget rige på krigen ved at sælge f.eks. fødevarer af dårlig kvalitet til de krigsførende lande eller spekulerer på Børsen, de bliver kendt som Gullaschbaroner. På grund af den større efterspørgsel på fødevarer og spekulationen så drives priserne op, samtidig har regeringen fastfrosset arbejdernes lønninger, hvilket reelt betyder, at de får sværere ved at få råd til helt almindelige fornødenheder. Det fører til sociale uroligheder, som syndikalister som Andreas Fritzner fører an i.

Syndikalisterne og Andreas Fritzner organiserer i januar og februar 1918 store demonstration for bedre forhold til de arbejdsløse. Den 11. februar 1918 eskalerer en af demonstrationerne og Fritzner og de andre syndikalister leder de arbejdsløse ind i Børsen, hvor de tæver børsmæglerne med køller. Nok er Fritzner antimilitarist, men han afstår ikke for vold for at nå sine politiske mål.

Hændelsen er en del af en generel radikalisering som sker i syndikalistmiljøet i 1918. Syndikalisterne er inspireret af den russiske revolution året før. Deres demonstrationer fører oftere og oftere til uroligheder, som politiet slår hårdt ned på. Den 13. november 1918 annoncerer syndikalisterne generalstrejke og stordemonstration på Grønttorvet - det nuværende Israels Plads - med det formål at få frigivet syndikalistiske ledere, som er blevet fængslet for deres roller i demonstrationer tidligere på året. Sporvognsførerne deltager ikke i strejken, og da to sporvogne forsøger at presse sig igennem menneskemængden på Frederiksborggade, så bringer ophidsede arbejdere dem til standsning. Det får politiet til at storme demonstranterne og demonstration ender i voldsomme slagsmål mellem politi og demonstranter. Andreas Fritzner og en kreds af syndikalister mener, at revolutionen er på vej til Danmark. Revolutionen kommer aldrig, men Andreas Fritzner bliver fængslet for sin rolle i urolighederne.