Heimweh - Freddy

Uge 40, 1956, B.T.'s pladebarometer, #2

Når man gennemgår de danske hitlister gennem tiderne, støder man overraskende ofte på tyske titler. Dette gælder ikke mindst i de tidligere hitlister fra 1950'erne, hvor tysk faktisk var et ligeværdigt fremmedsprog i forhold til engelsk. I 1956 foretrak danskerne sågar den tyske udgave af en amerikansk sang på trods af, at den engelsksprogede udgave havde ligget på førstepladsen i såvel USA som England med en kendt sanger. At den tyske version ovenikøbet blev årets hit i Danmark illustrerer fint, at tysk schlagermusik har haft et dansk publikum længe før Hansi Hinterseer og hans overraskende gennembrud i 2010. 

Heimweh med Freddy Quinn var uden sammenligning årets udenlandske hit i Danmark. Den gik ind andenpladsen på B.T.’s hitliste for september måned og hoppede helt op på førstepladsen den følgende måned. Sangen blev liggende på hitlisterne et godt stykke ind i 1957, og da musikbureauet Quan, som stod på B.T.’s hitliste, gjorde status over 1956, blev Heimweh fremhævet som den mest sælgende sang i Danmark overhovedet.

 At Heimweh blev et stort hit i Danmark, forekommer lettere kuriøst, set med nutidens briller. Sangen var nemlig en tysk version af en amerikansk sang. Under originaltitlen Memories Are Made Of This havde den været et af årets største hits i USA i 1955, ikke mindst takket være Dean Martins indspilning af sangen. Hans version var også nået til England, hvor den hittede i begyndelsen af 1956, og Danmark, hvor den fik en enkelt måned og en syvendeplads på B.T.’s pladebarometer. Dermed havde Dean Martin ikke en chance i direkte sammenligning med Freddy, som altså debuterede på andenpladsen to måneder senere.

At det så bestemt ikke kun var i Danmark, man foretrak den tyske version, kan man erfare ved blandt andet at konsultere den Wikipedia-artikel, som beskriver sangens tyske historie. Heraf fremgår det, at den tyske udgave gennem årene har solgt væsentligt mere end den engelsksprogede. En sådan succes havde man bestemt ikke regnet med, da sangen blev indspillet i februar 1956.
 

Med på et afbud

Ifølge overleveringen kom den indtil da stort set ukendte Freddy Quinn med på et afbud. Det var nemlig planen, at schlagerstjernen René Carol skulle have lagt stemme til sangen. Han var dog blevet forhindret, angiveligt fordi han var netop blevet anholdt for spritkørsel. Under alle omstændigheder har Freddy Quinn, med det ikke helt pladeegnede borgerlige navn Franz Eugen Helmut Manfred Nidl, nok ikke fortrudt, at han sprang til med kort frist.

I maj 1956 debuterede sangen på den tyske Hitparade, hvor den strøg til tops i slutningen af juli. Her blev den liggende i fire måneder og lå altså stadig på førstepladsen i Tyskland, da den debuterede i Danmark. At det også var den tyske version, der nåede hitlisterne i Sverige, illustrerer fint, hvor stort et hit Heimweh var, for det var bestemt ikke hver dag, tysksprogede sange nåede vore nabolande. At det var den tyske tekst, der lå til grund for den ungarske udgave, er et andet eksempel på det samme.

Den ungarske titel Honvágy-dal var en nærmest direkte oversættelse af den tyske, og indholdsmæssigt fulgte man her hjemve-temaet i den tyske tekst.  I modsætning til den tyske tekst indeholdt den ungarske version nogle entydigt politiske dimensioner, fordi den var skrevet i direkte sammenhæng med den fejlslagne ungarske opstand mod den sovjetiske okkupationsmagt.
 

Hvorfor?

Hvorfor det blev den tyske version, der hittede i Danmark, vides ikke med sikkerhed. I en artikel i Quan’s Musikorientering fra juni 1957 fandt skribenten, som sandsynligvis var identisk med ansvarshavende redaktør Per Sørensen, det direkte ”uforståeligt, at en i Danmark ukendt tysker kunne præstere en sådan kæmpesukces som Heimweh”, ikke mindst i betragtning af, at Dean Martin ”i forvejen havde et navn i Danmark, på grund af hans That’s Amore træffer for et par år siden”. Quan’s Musikorientering var et branchemagasin udgivet af samme selskab, som stod for sammensætningen af datidens hitlister, og denne undren er i sig selv en pudsig indikation af, at man faktisk forsøgte at gengive et nogenlunde retvisende billede af pladesalget. Per Sørensen, som senere blev en af dansk musikindustris sværvægtere som producer for EMI, havde ellers ganske mange kasketter på og blev ikke sjældent anklaget for at sammensætte hitlisterne efter egne præferencer og interesser. Det havde afgjort ikke været tilfældet i forhold til Freddys store succes, for uanset om det var Sørensen selv eller en anden, der havde skrevet teksten, var det tydeligt, at afsenderen så klart foretrak Dean Martin eller til nøds den danske udgave, Minderne er skabt af dig, med tekst af Otto Leisner.

Ifølge artiklen var forklaringen på, at det alligevel var den tyske version, der hittede meget enkel: Sangen var blevet spillet ofte i Ønskekoncerten, bedre kendt under titlen Giro 413. Dette program var i modsætning til resten af sendefladen baseret på lytternes egne musikønsker, og logikken var den simple, at programredaktionen, og dermed Statsradiofonien, i det sidste års tid havde favoriseret tyske indspilninger ”på bekostning af danske og navnlig på bekostning af amerikanske og engelske plader” ved at spille de sange, som de fleste havde ønsket. Dette mente skribenten åbenbart var kritisabelt, for artiklen afsluttedes med en opfordring til at ”fordele ønskerne lige, og ikke som det nu har været tilfældet at hellige så stor en procentdel opfyldelse af pladeønsker på tyske schlagere”.

Mens selve argumentationen, som ret beset var en tvivlsom cirkelslutning, der ikke sagde noget om, hvorfor så mange danskere foretrak den tyske udgave af sangen, egentlig ikke er særligt interessant, er selve det forhold, at skribenten følte sig nødsaget til at råbe vagt i gevær overfor den tyske dominans, historisk anderledes bemærkelsesværdigt.
 

Schlager og rock’n’roll

Hvis man slår op historiebøgerne, er det bestemt ikke Freddy og tysksproget schlagermusik, der fylder mest, hvis man er interesseret i den periode, hvor Heimweh hittede i Danmark. Hans raid på de danske hitlister fandt nemlig sted på samme tidspunkt som Rock ’n’ roll’en for første gang rørte på sig for alvor i dansk sammenhæng. I forbindelse med en række dansearrangementer havde danselærer Børge Kisbye valgt at introducere denne stilart på dansk grund, og takket være en meget sensationshungrende presse blev det en større mediebegivenhed. I hitlistesammenhæng affødte det placeringer til Bill Haley i de følgende måneder.

Da hitlisterne for oktober udkom, lå han således på tredjepladsen, når det gjaldt ”månedens topmelodier” og ”mest solgte 78’ere” med Rock - A - Beat 'n' Boogie, nummer fire på listen over ”Mest solgte LP’ere” med Live It Up-pladen, og havdemed Rock Around The Clock ikke mindst solgt flest EP’er af alle. At han måtte overlade denne førsteplads til Freddy en måned senere og tage til takke med sekundære placeringer på alle hitlister, modsvarer dog meget fint det samlede indtryk fra hitlister, branchenyheder og opgørelser fra efteråret 1956 og et år frem: At den engelsksprogede rock’n’roll bestemt ikke var den eneste fremmedsprogede genre, som fik sit danske gennembrud på dette tidspunkt. Den tysksprogede schlagermusik var i så absolut godt med, og i denne sammenhæng var Freddy og hans tyske version af Memories Are Made Of This faktisk noget af et vendepunkt.
 

Før og efter Heimweh

Ifølge en opgørelse over pladesalget i Danmark i første halvdel af 1957 blev der solgt næsten dobbelt så mange tyske plader som på alle andre sprog, inklusive engelsk. Med andre ord var det på ingen måde en overdrivelse, da Musikbureauet Quan i overskriften til ovennævnte artikel, som var skrevet i midten af 1957, hævdede, at ”TYSKE PLADER DOMINERER DET DANSKE PLADEMARKED”. Hvis man gennemgår hitlisterne fra første halvdel af 1957, ses dette tydeligt. Det vrimlede ganske enkelt med tyske hits såsom Rosa-Rosa-Nina med Musikanten Quartet, Bonjour Katrin med Caterina Valente og ikke mindst Das Herz von St. Pauli, som Liselotte Malkowsky sang til tops henover sommeren.  Med andre ord var Heimweh bestemt ikke en enlig svale, når det gjaldt tyske succeser i Danmark.  Tværtimod var der i de følgende år masser af tysk schlagermusik på hitlisterne og i radioen, og de fleste, de levede i begyndelsen af 1960'erne vil nok genkende navne som Connie Froeboess, Peter Kraus og Lolita og titler som Zwei Kleine Italiener, Schwarze Rose, Rosemarie og Seeman.

Hvis man går den anden vej og ser på månederne og årene før Freddys danske gennembrud, er billedet faktisk et noget andet. Der var pletvise tyske hits, men grundlæggende var hitlisterne domineret af dansksprogede sange med engelsk som næstvigtigste sprog. Det vendte med Heimweh, og selve det, at sangen oprindeligt var amerikansk, er et fint symbol på dette magtskifte. At den tyske dominans så i den grad blev brud op gennem 1960’erne, er velkendt viden, men så meget desto vigtigere er det at erindre om, at der var en stærk tysk bølge i anden halvdel af 1950’erne. Ikke mindst i lyset af den tyske schlagermusiks gennembrud i de senere år.
 

Hansi og den ny tyske schlagerbølge

I foråret 2010 gik der et chok igennem den danske presse. Østrigske Hansi Hinterseer lå på førstepladsen på albumhitlisten med The Danish Collection, som trods den engelsksprogede titel indeholdt tysksproget schlagermusik.  I de mange artikler og reportager som blev skrevet og produceret fremgik det tydeligt, at  journalisterne havde svært ved at forstå, hvorfor Hinterseer pludselig var så stort et hit i Danmark. Denne undren var i hvert fald hovedvinklen. Den umiddelbare forklaring var, at TV-kanalen DK 4 var begyndt at sende programmer med tysk schlagermusik. Her var Hansi Hinterseer en af de hyppigst tilbagevendende kunstnere, og pladeselskabet Sony valgte derfor at sende en cd med hans største hits på gaden. At Hinsi Hinterseer røg til tops på hitlisten, havde man bestemt ikke regnet med på forhånd, men satsningen gav i den grad pote. Den store presseomtale gav, uanset de journalistiske vinkler, en masse gratis reklame, og da året var gået, var der blevet solgt over 110.000 Hansi Hinterseer-cd'er i Danmark.

På mange måder synes historien at gentage sig: I 1957 undrede skribenten i Quan’s Musikorientering sig over, at danskerne foretrak Freddy frem for Dean Martin. I 2010 havde mange svært ved at forstå, hvorfor så mange købte Hansi Hinterseers musik. Det bedste svar er i begge tilfælde nok det mest nærliggende: At der altid har været et dansk marked for tysksproget musik, fordi det trods alt er vores naboland. Historisk set har vi langt flere og dybere kulturelle rødder til fælles med Tyskland end England og USA. For dem, der er vokset med kabel-tv, forholder det sig efter al sandsynlighed en del anderledes, men det er trods alt stadig ikke hovedparten af befolkningen. At Hansi Hinterseers musik primært blev solgt i cd-formatet, afspejler sandsynligvis netop denne forskel. Alt tyder nemlig på, at hovedparten af dem, der stadig køber cd'er, tilhører den del af befolkningen, der voksede op med tysk musik, og ikke mindst tv, som en mere eller mindre naturlig del af hverdagen. 

Tysk kultur og musik var utvivlsomt ikke i højsædet i årene efter Anden Verdenskrig, men netop derfor er det vigtigt at minde om, at Freddy's Heimweh var årets hit i Danmark i 1956. Og at Freddy Breck i den grad gentog kunststykket i 1973, hvor han indtog de to første pladser på Årets Top 30. Det er muligt, at mange får røde knopper, når de hører tysk schlagermusik, men i et kulturhistorisk perspektiv er det en del af billedet, at der omvendt har været og er mange danskere, som ikke har haft/har problemer med tysk og ovenikøbet foretrak/foretrækker dette sprog frem for engelsk. I 1956 var de åbenbart i flertal, i det mindst når det gjaldt Memories Are Made Of This/Heimweh.

-----------
 Hør begge versioner på Bibzoom.dk.