Indvielseskantaten i dansk musikliv - en overset musikgenre

Forfatter: Peter E. Nissen
  Festlige begivenheder har altid været fejret med musik. Det gælder også indvielser af store, flotte bygningsværker som kirker og rådhuse samt ikke mindst, når store foreningers bygninger bliver taget i brug. Hver gang er der udfoldet omfattende kunstnerisk kreativitet både i musikken og teksten for at skildre netop den aktuelle nye bygnings herligheder, dens formål og dens brugere. Her skal vi se nogle eksempler.


Selve genren
En kantate er et værk i flere satser for solister, kor og orkester. Historisk går genren helt tilbage til det 17. århundredes Italien, og fra begyndelsen har den eksisteret inden for såvel den verdslige som den kirkelige verden. I Nordeuropa udviklede kantaten sig i forskellige retninger, og de fleste forbinder nok umiddelbart genren med Johann Sebastian Bachs kendte kirkekantater. Fra slutningen af 1700-tallet og frem blev der også komponeret adskillige kantater til store verdslige, offentlige begivenheder. Allerede dengang vidste man, at musik er velegnet til at gøre en begivenhed festlig og understrege det betydningsfulde ved en bestemt hændelse.

København var her ingen undtagelse. Flere af byens forskellige institutioner bestilte kantater til fx at fejre indvielser af bygninger.


Christoph Ernst Friedrich Weyse afbildet to år før indvielsen af Vor Frue Kirke i København. Klik for større billede

Christoph Ernst Friedrich Weyse afbildet to år før indvielsen.
    Titelblad fra det trykte klaverudtog til Weyses kantate til Vor Frue Kirkes indvielse. Klik for større billede

Titelblad fra det trykte klaverudtog af Weyses kantate til Vor Frue Kirkes indvielse.Værket er dedikeret til historikeren og embedsmanden Ove Mallings kone, Christiane. Malling havde skrevet teksten til kantaten.
   


C.E.F. Weyses kantate til Vor Frue Kirkes indvielse
Et væsentligt værk fra 1800-tallets København er Weyses kantate til indvielsen af den nuværende Vor Frue Kirke. Den nye bygning var blevet opført til erstatning for den gamle, som brændte under englændernes bombardement af København i 1807. Kirken blev bygget i streng klassicistisk stil under arkitekt C.F. Hansen og udsmykket med de smukke apostelfigurer, Kristus-figuren og døbefonten af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Kirken var Københavns hovedkirke, og helt siden middelalderen havde der ligget en kirkebygning på dette sted. Den tidligste kirke blev i overensstemmelse med katolsk praksis indviet til Jesu mor Maria (som hovedkirker ofte blev), men først i 1924 blev Vor Frue Kirke domkirke i forbindelse med delingen af Sjællands stift.

Indvielsen af C.F. Hansens kirke foregik ved gudstjenesten den 7. juni 1829, hvor man opførte C.E.F. Weyses kantate med musikere og sangere fra Det Kongelige Teater. Teksten var skrevet af gehejmerådsminister (en daværende ministertitel) Ove Malling, der var medlem af det udvalg, som stod for at genopføre kirken. Det var naturligt, at Weyse som kirkens organist og som en af landets førende komponister skrev kantaten.

Værket kan som genre betragtes som en kirkelig kantate, men på grund af indvielsesbegivenheden bevægede den sig senere uden for højmessen og blev en del af en bredere offentlig begivenhed. I god overensstemmelse med den kirkelige tradition sluttede kantaten med en koral.


Side fra Emil Hartmanns kantate til Skt. Johannes Kirkes indvielse. Klik for større billede   Første side af anden sats af Emil Hartmanns kantate ved indvielsen af Skt. Johannes Kirke på Nørrebro i København. Bemærk harpens centrale placering


Kantaten ved Skt. Johannes Kirkes indvielse
Det var forfatteren B.S. Ingemann, der skrev teksten til indvielsen af Skt. Johannes Kirke på Nørrebro i København. Kirken var den første uden for de gamle volde, og indvielsesfesten den 25. august 1861 blev en stor offentlig begivenhed med kongehusets deltagelse. Komponisten Emil Hartmann skrev musikken til kantaten, hvor han lidt utraditionelt som akkompagnementsstemmer valgte orgel, messingblæsere og harpe. Selv om harpen efterhånden var blevet et populært orkesterinstrument, må valget af den i dette tilfælde nok have givet associationer til det himmelske, og det passede fint til tekstens fokus på det overjordiske.


 Frederik 7. ankommer til Skt. Johannes Kirke ved indvielsen. Klik for større billede   Kong Frederik 7. ankommer til den nyopførte Skt. Johannes Kirke på Nørrebro på indvielsesdagen den 25. august 1861.



Indvielseskantater i det akademiske miljø
Københavns Universitet og miljøet omkring universitetet benyttede ligeledes i høj grad kantater i det sociale liv. Det 19. århundrede var en vækstperiode for universitetet, og adskillige nye læreanstalter og bygninger blev opført. Både ved universitetets nye hovedbygnings indvielse den 13. oktober 1836 (den gamle brændte under Københavns bombardement) og ved Den Polytekniske Skoles (nu Danmarks Tekniske Universitets) indvielse den 5. november 1829 blev der skrevet og opført en kantate af den blinde komponist og organist Niels Peter Jensen, der på trods af sit handicap formåede at virke som aktiv musiker.

Begge kantater er skrevet for mandskor i overensstemmelse med de udelukkende mandlige akademiske borgere. Kantaten til universitetsbygningens indvielse har ikke mindre end otte satser med stor orkesterbesætning. Derimod har Den Polytekniske Skoles indvielseskantate ikke denne længde og tyngde, men er mere poetisk med vennen, forfatteren Adam Oehlenschlägers tekst. Denne skriver således i sidste vers:

"Nu tænker den kraftige Pande,
Ej kløtrer kun flittige Haand;
Og Husgeraad, Bygninger stande,
Som vidne om Skønhed og Aand."


Forsiden fra den trykte udgave af indvielseskantaten til Studenterforeningens nye bygning, 1863. Klik for større billede   Titelbladet til J.P.E. Hartmann og Chr. Richardts kantate ved indvielsen af Studenterforeningens nye bygning i 1863. Bygningen, der lå Holmens Kanal nr. 9, findes ikke mere, men kantaten blev udgivet af Studenter-Sangforeningen som en minde om begivenheden.


Studenterforeningen i København havde i samarbejde med Studenter-Sangforeningen en stærk tradition for at kunne opføre kormusik ved festlige lejligheder. Komponisten J.P.E. Hartmann skrev således en kantate til indvielsen af Studenterforeningens nye bygning den 14. april 1863, som siden blev opført mange gange - løsrevet fra sin oprindelige sammenhæng, men blot som god musik. Forfatterens Christian Richardts tekst giver udtryk for studenternes umiddelbare glæde og akademiske selvforståelse, og musikken understreger teksten ved at være lys og dansende.


Omkring århundredeskiftet fik også den da mere radikale forening, Studntersamfundet, sin bygning. Den blev indviet 1. juni 1901 med en bestilt kantate af Carl Nielsen til tekst af Holger Drachmann. Illustreret Tidendes reporter (og formand for Studentersamfundet) Ove Rode skrev i den forbindelse: "I mange smukke og stærke Ord blev Studentersamfundets Væsen og Vilje, dets Ønsker og Maal forklarede og hævdede. Men ingen Tale om, hvad Ungdom bør være, kunde finde dybere og rigere Udtryk end Carl Nielsens skønne Musik til Drachmanns Digt. Med en saadan Rytme i vor Ungdoms Liv, med en saadan Takt i dens Fremmarch, med en saadan stolt og mandig Festglæde i dens Væsen, skulde det snart lykkes at omforme det danske Vane-Samfund. Carl Nielsens Musik gjorde et dybt Indtryk paa alle Tilhørere, selv hos de mest umusikalske rørte den vist ved en eller anden Streng, der til Vedkommendes Overraskelse pludselig begyndte at klinge med." Musikken gjorde i sandhed sit til at bekræfte foreningens budskaber for medlemmerne.

 Edvard Lassen taler ved grundstensnedlæggelsen i forbindelse med Studentersamfundets bygning En af Studentersamfundets aktive medlemmer, Edvard Lassen, taler ved nedlæggelsen af grundstenen til foreningens bygning. Larsen blev senere en af medstifterne til Det Radikale Venstre  


Kantate til K.F.U.M.s og K.F.U.K.s nye bygninger
Næsten samtidig med indvielsen af Studentersamfundets bygning blev der opført en bygning til Kristelig Forening for unge Mænds (KFUM's) bygning, som også blev hyldet med en kantate, opført den 16. september 1900. Musikken var denne gang skrevet af organisten og J.P.E. Hartmann-eleven Christian Geisler og teksten af daværende stiftprovst Jacob Paulli. Lige som i de øvrige kantater fokuserede forfatteren på institutionens vigtige placering i samfundet og opfordrede de tilhørende til at tage aktivt del i arbejdet. Kantaten blev opført i to dele, afbrudt af den københavnske biskop Thomas Skat Rørdams tale, og den kirkelige kontekst fornægtede sig ikke.

Også KFUM's søsterforening kunne indvie en ny bygning i begyndelsen af det 20. århundrede. Det faldt nu i komponisten Rued Langgaard's lod at skrive en kantate til indvielsen af dette hus til Kristelig Forening for unge Kvinder den 5. december 1920. Langgaards moder, Emma, var dirigent for koret, og kantaten var blevet til på hendes foranledning. Værket virkede meget imponerede på tilhørerne, men Langgaard havde heller ikke holdt sig tilbage for at bruge store virkemidler.

Billede fra KFUKs Hovedforening.    Billede fra festsalen i KFUKs Hovedforening. Klik for større billede



Indvielseskantater ved offentlige bygninger
Endnu et par eksempler kan nævnes på kantater ved indvielsen af offentlige bygninger. Det drejer sig om Nationalmuseet, de blev hyldet den 20. maj 1938 og Frederiksberg Rådhus, som fik sin kantate den 9. maj 1953.

I 1938 blev Nationalmuseet genindviet i forbindelse med en udvidelse af Prinsens Palæ. I den forbindelse blev kantaten Ti Tusinde Aar af Danmark af komponisten og kgl. kapelmester Johan Hye-Knudsen opført med tekst af Hans Hartvig Seedorff Pedersen. I kantaten har Hye-Knudsen ladet sig inspirere af datidens moderne musikalske strømninger uden dog at forlade et klassisk tonalt grundlag. Teksten har i overensstemmelse med tiden en national undertone. Nationalmuseets samlinger kobles i teksterne sammen med den nordiske mytologi og betragtes som et grundlag for skabelsen af en national identitet.


Portræt af Johan Hye-Knudsen. Klik for større billede   Johan Hye-Knudsen, kantatens komponist.


Traditionen med indvielseskantater døde efterhånden ud efter den anden verdenskrig. Et eksempel på en indvielseskantate efter krigen er dog Kantate ved indvielsen af Frederiksberg Rådhus, den 9. maj 1953. Ud over sidste del spiller bygningen i dette tilfælde ikke så stor en rolle i kantaten, hvor der lægges mere vægt på det kommunale fællesskab. Musikken er skrevet af komponisten Svend S. Schultz og teksten er af den lokale forfatter Grethe Heltberg. Også i denne musik eksperimenteres der på moderne vis med det harmoniske.


Frederiksberg Rådhus blev færdiggjort i 1953    Frederiksberg Rådhus under opførelsen. Klik for større billede



Opsummering
Indvielseskantaterne viser, hvordan musik har været en vigtig del af offentlige begivenheder, og hvordan den har kunnet kaste glans på forskellige institutioner. Teksterne betoner som regel det vigtige i, at netop denne institution er blevet en del af samfundets liv, og der udtrykkes en glæde over at det endelig er lykkedes.
Dette budskab understreger musikken på forskellig vis, og især benytter komponisten sig af sine virkemidler til at skabe en højtids- og glædesstemning. Når kantaten ved opførelser ofte blev delt - med den officielle tale i midten - understregede man det højtidelige præg. De forskellige institutioner indgår som en del af skabelsen af et demokratisk Danmark, og indvielsesfesterne og kantaterne bliver en vigtig måde at markere det på. Kantaternes historie kan også betragtes som en symbolsk overførsel af højtidelighed og fællesskab fra kirken til et bredere offentligt rum.

Indvielseskantaterne er desuden et eksempel på, at den danske musikhistorie indeholder meget spændende musik, som dog i kraft af sin bundethed til bestemte begivenheder er svær at genbruge. Til gengæld fortæller kantaterne historien om, hvordan Danmarks demokrati og moderne samfund blev bygget op, og - ikke mindst - hvordan musik var en vigtig del af det.


Læs mere:
Henning Bro & Per Gents: Frederiksberg Rådhus (Frederiksberg gennem tiderne 26), Frederiksberg 2003, s. 194-197

Kai Aage Bruun: Dansk Musiks Historie 1, København 1969, s. 260-261

Hilda Rømer Christensen: Mellem backfische og pæne piger - Køn og kultur i KFUK 1883-1940, København 1995, s. 135

John Fellow (udg.): Carl Nielsen til sin samtid, 1, København 1999, s. 280 samt 3, s. 802

Anne Ørbæk Jensen: Hellige Flamme - Studentersang i Danmark i 1800-tallet, København 1996, s. 166-67 og 190

Torben Meyer: Carl Nielsen - Kunstneren og Mennesket, 1, København 1947, s. 200-201

Bendt Viinholt Nielsen: Rued Langgaards Kompositioner, Odense 1991, s. 229-230

Ove Rode: "Fest i Studentersamfundets nye Hjem", Illustreret Tidende 42/36 (9. juni 1901), s. 562

C.A. Nielsen (red.): Indflytningsfesten i Studentersamfundets Hjem. Den 1. Juni 1901, København 1901

Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark, 2, København 1978, s. 230 og 264-267 samt 3, s. 294-295

Inger Sørensen: Hartmann - Et dansk komponistdynasti, København 1999, s. 350-352