Klippoteket

Udklipssamling om dansk musik

Tilgængelig på Læsesal E Vest

"Klippoteket" omfatter materiale arkiveret af Dansk Musik Informations Center (MIC) i perioden sommeren 1980 til sommeren 2002, men der findes også både ældre og nyere materiale i arkivet. Arkivet omfatter området "musik i Danmark" og dækker alle genrer og tidsperioder.

Arkivet består af:

  • Udklip fra danske og udenlandske aviser og musiktidsskrifter
  • Presse- og informationsmateriale
  • Koncertprogrammer, kunstnerbrochurer og andre småtryk
  • Billedmateriale (fotos)

Hoveddelen består af avisudklip af artikler, omtaler, anmeldelser etc., der omhandler danske komponister og danske udøvende kunstnere (solister, ensembler, orkestre). Arkivet dækker alle musikalske genrer. Man finder derfor mapper af varierende tykkelse med såvel Else Marie Pade som Michala Petri, Søren Pilmark, Pretty Maids, Pro Musica Strygekvartet og i alt 83 navne,

hvis man eksempelvis slår op under bogstavet P. Hvis et udklip omhandler mere end ét navn, er der i meget stort omfang taget fotokopier, som er anbragt under de relevante navne. Denne praksis har dog i omfang være noget vekslende igennem årene.

Denne del af samlingen, som er sorteret alfabetisk efter kunstnere/orkestre står på Læsesal E Vest  i Den Sorte Diamant. Her kan man få adgang til frit at studere indholdet ved at henvende sig til Musik- og Teaterafdelingens personale. Man skal blot ringe fra læsesalens telefon.

Der er mulighed for fotokopiering af stort set alt materialet. 


------------------------------ 

Klippoteket indbefatter også en omfangsrig emnesektion. Den omfatter institutioner og emner, som f.eks. "Pladebranchen", "Musikloven", "Roskilde Festival" eller "Den Danske Jazzkreds". En stor del af udklippene fra emnesektionen er arkiveret i særlige mapper. Disse er desværre ikke tilgængelige p.t., men kan fremskaffes efter forespørgsel hos Musik- og Teaterafdelingen.

Se listerne:

Emner i klippoteket:

Emner i de arkiverede udklip

Alfabetisk liste over alle emner

Oversigt over aviser og tidsskrifter, som er gennemgået