Mozart og Danmark

Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby

Portræt af Mozarts enke Constanze malet af Hans Hansen

Mozart kom aldrig selv til Danmark. Det gjorde derimod både hans musik og hans enke, og hun boede i København i ti år.

Trods talrige rejser satte Mozart aldrig sine ben på dansk grund.  Allerede som omrejsende vidunderbarn blev Mozart i midten af 1760'erne inviteret til Danmark. Men faderen, Leopold Mozart, afslog - det var for langt væk og for koldt!

Mozarts operaer i Danmark

Snart var Mozart ikke længere en barnestjerne - men en voksen komponist i Wien.  Herfra bredte hans musik og berømmelse sig ud over Europa. I 1790'erne kom Mozarts musik for alvor til Danmark.

Det skete ikke uden problemer - musikken var nyskabende og udfordrende. På Det Kongelige Teater fik kapelmesteren F. L. Æ. Kunzen lov til at sætte operaen Così fan tutte op i 1796. Men med kun fem prøver var forestillingen dømt til fiasko. Det skete for øjnene af den unge statist Adam Oehlenschläger, der sidenhen beskrev optrinnet i sine ungdomserindringer.

Fiaskoen betød at man i de følgende år var tilbageholden med at lukke Mozarts operaer ind på de skrå brædder igen.

Læs om opsætningen af 'Così fan tutte' i Inger Sørensens artikel 'Flugten af Klosteret - et mishandlet Mozart-partitur'.

Succes med Don Juan i 1807

Den schweiziskfødte skue-spiller og musiker Edouard du Puy, der i 1807 sang titelpartiet i Det Kongelige Teaters første opsætning af Mozarts Don Juan.
Den schweiziskfødte skue-spiller og musiker Edouard du Puy, der i 1807 sang titelpartiet i Det Kongelige Teaters første opsætning af Mozarts Don Juan.

I det lange løb måtte Mozarts musik naturligvis indtage Det Kongelige Teater, og uropførelsen af Don Juan i 1807 blev den første sejr. Operaen nåede desværre kun at gå over scenen fem gange, men det skyldtes forhold udenfor teatret: Den forgudede sanger og skuespiller Edouard du Puy, der sang titelpartiet som kvindebedåreren Don Juan, erobrede nemlig på samme tid den senere Christian den 8.s bedre halvdel. Den syngende charmør måtte efterfølgende forlade Danmark i en fart!

Men snart fulgte andre operaer fra Mozarts hånd, blandt andet Bortførelsen fra Seraillet i 1813 og Figaros Bryllup i 1821.

Læs mere om modtagelsen af Mozarts musik i webudstillingen 'Over Grænsen'.

Lån Carsten E. Hattings bog 'Mozart og Danmark'.

 

Mozarts enke flytter til Danmark

Da Mozarts operaer, med Don Juan og Edouard du Puy i spidsen, fik succes på Det Kongelige Teater i 1807, havde Mozart allerede været død i lang tid.

Mozart døde i december 1791 i en alder af kun 35 år. Han efterlod sig enken Constanze Mozart, der på det tidspunkt var 29 år gammel – samt to sønner på henholdsvis 7 år og 4 måneder. Den lille familie gik en økonomisk usikker fremtid i møde og begyndte i den forbindelse at udleje værelser i lejligheden i Wien.

Georg Nicolaus Nissen

Det fortælles at det var herigennem, at Constanze i 1797 mødte sin anden ægtemand, den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen. I virkeligheden findes der vist ikke nogen beviser for denne historie.

Medaljon af lavasten, som Mozart efter sigende bar i sin urkæde. Constanze forærede lavahjertet til slotsgartneren Mansas kone, Louise, under et sommerophold på Fredensborg Slot. (Musikmuseet)
Medaljon af lavasten, som Mozart efter sigende bar i sin urkæde. Constanze forærede lavahjertet til slotsgartneren Mansas kone, Louise, under et sommerophold på Fredensborg Slot. (Musikmuseet)

Under alle omstændigheder mødtes de to i slutningen af 1790'erne og levede i de følgende ti år sammen i Wien. De giftede sig i 1809 og flyttede året efter til København. Her boede parret i ti år – først i Købmagergade og sidenhen i Lavendelstræde.

Blandt parrets venner i København var komponisten C. E. F. Weyse, der tillige var en beundrer af Mozarts musik og som pianist opførte klaver-koncerter af Mozart. Constanze forærede Weyse et brev som Mozart havde skrevet til hende samt et portræt af hendes tidligere mand.

Også andre venner i Danmark fik små gaver til minde om Mozart. F.eks. fik slotsgartneren Johan Ludvig Mansas kone ved navn Louise et lille hjerte af lavasten, som Mozart skulle have båret i sin urkæde. Senere gav Louise lavahjertet videre til komponisten Niels W. Gade, og hjertet findes i dag på Musikmuseet i København.

Læs om Constanze og Weyse i Richard Paullis artikel 'Witwe Mozart og Weyse'.

Besøg Constanze Mozarts hus i Lavendelstræde på webudstillingen 'Musikalsk byvandring i København'.

Lån Viggo Sjøqvists biograf om Constanze Mozart, 'To gange fuldkommen lykkelig'.