Når egene knoppes

Forfatter: Anne Ørbæk Jensen, 2008

Et af de smukkeste forsommerdigte, skrevet af Chr. Richardt med melodi af Oluf Ring giver et opløftende kig ud i den danske natur med dyr og planter i fokus i det fine varmedis.

Teksten

Chr. Richardt havde i midten af 1800-tallet manifesteret sig som en fremtrædende dansk digter, men måtte samtidig ernære sig først som højskoleforstander på Tune Højskole og efter 1871 som kapellan i St. Heddinge. Senere blev han sognepræst først på Fyn og fra 1886 på Vemmetofte Kloster. Det var i St. Heddinge-perioden 1872-76, han skrev digtet om den danske skærsommer.

Digtet blev udgivet i samlingen Billeder og Sange, som kom i 1874. Den indeholder en blanding af lejlighedsdigte fra møder, livets højtider, studenterjubilæer etc. og så årstidsviser og mere fortællende digte, nogle med et religiøst tilsnit. Blandt dem er en cyklus om Judith og dertil kommer et langt digt med en hyldest til Bosporus, som Richardt selv havde besøgt på en Europarejse i 1862.

"Når egene knoppes" er sommervisen i en samling på fire digte, der følger årstiderne. De øvrige tekster er ikke kendt som sange, men netop sommervisen har opnået en høj stjerne i den danske sangskat. Der er tale om et naturbillede med et kig på typisk et sjællandsk landskab, hvor blomster og dyr er de aktive medspillere. Både naturfloraen med skræpperne og kornblomsten  og haveblomsterne med guldregnen, syrenen og rosen er repræsenteret. Det samme gælder dyrene: her har vi både køer og føl - og frøer, viber og nattergale.

Kornblomst fra 'Flora Danica'

Denne fagre natur og dens overflod af sommerstemning indvirker også på mennesker og "gør selv den tungeste glad". Sidste vers er da også forfatterens direkte bøn til sommeren om at blive så længe som mulig og ikke blot "fly som et drømmerigt blund". I stedet skulle den bringe os lidt "varlig" - tolket som "varlighed", der betyder forsigtig opmærksomhed. Netop den intense sansning af naturen var typisk for Chr. Richardt.

Netop det hastige synes at have inspireret komponisterne, hvoraf flere netop bruger et meget hurtigt tempo (Oluf Ring og Peter Heise). Teksten lægger da også op til noget musisk. der er mange gode konsonanter at sætte i musik som f.eks. knoppes og duppes, skræpper og hviskende leg. Bogstavrim i "da dages, da kommer den danske skærsommer" hører også med i det sproglige lydunivers. Chr. Richardt var selv meget musikalsk og virkede bl.a. som dirigent for Studenter-Sangforeningen. Han er en af de danske digtere, hvis vers oftest er sat i musik.

Sangbogen

Med udgivelsen af den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog i 1922 blev grunden lagt til en række melodisamlinger, som har haft stor betydning for etableringen af den nye danske sang. Selvfølgelig har danskerne sunget i århundreder, og der er blevet skrevet et utal af fremragende danske sange før disse melodibøger holdt deres indtog, men den bevægelse, som Folkehøjskolens Melodibog er en vigtig del af, dvs. ikke mindst højskolebevægelsen, gav en ny og kraftig impuls til sangkulturen i det tyvende århundrede.

Rødgran fra Flora Danica

Effekten af dette er ikke mindst de mange nye melodier, der blev komponeret til hver ny melodisamling – en effekt der allerede er stærkt mærkbar i 1922-udgaven. Det må have været fascinerende for samtiden at åbne denne melodibog og gennemsynge eller gennemspille den række af nye melodier, som senere er blevet en helt central del af den danske sangskat. Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring var udgivere og bidrog med en perlerække af melodier, som ifølge fortalen skulle leve op til kravet om ”et mere folkeligt dansk præg”. Denne måneds sang er et lysende eksempel på denne bestræbelse og bekræfter på smukkeste måde det bæredygtige i melodibogens idé.

Komponisten

Oluf Ring var født 1884 i en lærerfamilie i Jelling. Selv tog han lærereksamen i 1905, hvorefter han rejste til København for at arbejde. Her udnyttede han desuden tiden til at studere musik hos Sophus Andersen og Thomas Laub, foruden at han tog timer i cellospil hos Ernst Høeberg og i orgel hos J.H. Nebelong. Under opholdet i København stiftede han bekendtskab med den syv år ældre Thorvald Aagaard, der ligesom Laub skulle få stor betydning for hans musikervirke og ikke mindst for hans kompositionsvirksomhed.

'Stor skræppe' fra Flora Danica

I 1911 fik Ring ansættelse som lærer ved Ribe Privatseminarium og i 1930 ved Skaarup Statsseminarium nær Svendborg, hvor han virkede til sin død i 1946. Oluf Ring foretog flere studierejser; i 1920 var han således i Leipzig, i 1923 i Paris, og i 1929 besøgte han Beuron og modtog der stærke indtryk fra den lokale gregorianske tradition hos Benediktiner-munkene. Endelig var han i 1931 sammen med Jørgen Bentzon på besøg hos den store tyske sangpædagog Fritz Jöde i Berlin. Indtryk fra disse rejser kom til at præge hans sangpædagogiske virksomhed, ligesom man særligt i hans salmemelodier fornemmer en stærk bevidsthed om det melodiske udtryk – formodentlig påvirkninger fra Laubs undervisning og opholdet i Beuron.

Melodien

Oluf Rings melodi til Christian Richardts forårsdigt ”Når egene knoppes” ligger langt fra stilen i Rings salmemelodier. Den er til gengæld typisk for den gruppe af hans folkelige sange, som har udpræget visekarakter (”Den kedsom vinter gik sin gang”, ”Det er så køhnt, det er så dejle” m. fl.). Sangen blev første gang trykt i Folkehøjskolens Melodibog i 1922. Foreningen af den punkterede, fejende 6/8-bevægelse, som gennemløber melodien, og den enkle melodiføring giver den en lethed og et naturligt præg, som med god grund har gjort den populær.

Der findes andre melodier til Richardts digt - ikke mindst som korsats fra forfatterens nære ven Peter Heise, men ingen af dem har opnået en udbredelse som Rings. Adolf Riis-Magnussen, der var elev af Carl Nielsen og en i øvrigt en fin sangkomponist, en imidlertid også skrevet en melodi til teksten. Den blev i 1960 optaget i Arbejdersangbogen, hvor den figurerer side om side med Rings melodi, dog uden at den har kunnet udkonkurrere denne.

Se henvisning til en fortegnelse over musik til Chr. Richardts værker.

Rose fra 'Flora Danica'

Bøg fra 'Flora Danica'