I sne står urt og busk i skjul

Forfatter: Kirsten Flensborg Petersen

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de småvinger,
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid! og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.

“I sne står urt og busk i skjul” er en af vores smukkeste vintersange. På trods af mange vintre uden dage, hvor det danske landskab er klædt i hvidt, nyder vi alligevel år efter år at vende tilbage til sangen om den lille fugl i sneen, som spreder budskabet om forårets komme – også i overført betydning.
 
Forfatteren

Teksten til sangen er skrevet i 1831 af digteren B.S. Ingemann (1789-1862). På den tid var han fast etableret i Sorø, hvor han havde været lektor ved Sorø Akademi siden 1822. Med opholdet i Sorø indledtes et af hans væsentlige bidrag til dansk litteraturhistorie med hans meget læste historiske værker, som henter sit stof fra den danske middelalder. Det blev til i alt seks værker, som beskriver 250 års danmarkshistorie, heriblandt Valdemar Seier.

En anden meget yndet del af han litterære produktion var hans religiøse digte og salmer. Med sangene “Højtidssange” fra digtsamlingen Julegave fra 1816 indledtes en stilart, som efter to samlinger fra 1823 og 1825 skulle fuldendes i hans Morgensange for Børn fra 1837 og Syv Aftensange fra 1838. Salmer som “I Østen stiger Solen op”, “Nu titte til hinanden” og “Bliv hos os, naar Dagen helder” er fra disse samlinger, og de blev faste elementer i den religiøse opdragelse og er stadig meget brugte i højskole- og kirkelige kredse. En religiøs dimension i tilværelsen var ham ikke fremmed, hvilket blandt andet ses af handlingerne i hans romaner, som ofte rummer en indgriben fra guddommelige kræfter.

Digtet

Teksten til “I sne står urt og busk i skjul” udkom i en længere tekst, et eventyr med titlen Huldre-Gaverne eller Ole Navnløses Levnets-Eventyr fra 1831. Udgivelsen var Ingemanns svar på voldsom kritik af romanen Waldemar Seier fra 1826. Denne historiske roman fik meget stor folkelig udbredelse; men blandt samtidens lærde blev den kritiseret for at være en dårlig kopi af sit forbillede, Walter Scotts historiske romaner, og det var hovedsagelig personbeskrivelsen, kritikerne fandt mangelfulde. Herpå svarede Ingemann med et eventyr og to mindre essays, hvor han forsvarede sin poetiske frihed i behandlingen af det historiske stof.
 

I eventyret forekommer digtet i slutningen, hvor en aldrende digter vender tilbage til sin ungdoms egn. Imidlertid husker ingen længere hans familie eller omgangskreds. Han får nogle papirer at se og genkender blandt disse enkelte af sine tidligste arbejder, i eventyret beskrevet således:
“Som prøve paa smagløs Sentimentalitet var der anført følgende Stropher, som jeg erindrede mig at have skrevet en kold Februarmorgen, Vinteren før jeg saa den skjønne Camilla, medens en lille Fugl, der efter sit slag kaldes ‘Slid din Tid’ qviddrede udenfor mit Vindue.”
Og herefter følger digtet. Teksten til vores lille, smukke vintersang er således blevet til med baggrund i en forurettet forfatter, som sætter sig til genmæle overfor sine kritikere.
 

 

Melodien

Den melodi, de fleste forbinder med teksten, er komponeret i 1866 af J.P.E. Hartmann (1805-1900); men den er ikke den eneste. Såvel Johan Christian Gebauer (1808-1884) som Henrik Rung (1807-1871) komponerede og fik udgivet melodier til sangen i Ingemanns levetid, henholdsvis 1848 og 1856. I Gebauers tilfælde blev teksten opfattet som en tekst, velegnet til børn, idet han lod den udgive med tre andre børnesange og med en dedikation anført i titlen:
“Græshoppen - Giv Tid - Opmuntring - Börnenes Sang til Storken. 4 Börnesange Med Akkompagnement af Pianoforte componerede og Herr Licentiat I.F. Fengers Smaafolk tilegnede af Joh. Chr. Gebauer.”


 

Henrik Rungs melodi blev genoptrykt i Sangbog for det danske Folk i Amerika i 1911, og i forbindelse hermed var sammesteds trykt endnu en melodi af Jørgen Pedersen.
Også i vor tid inspirerer teksten til musikalsk udfoldelse. Ved FNs klimatopmødet, Cop15 i december 2009 kunne man til Dronningens festmiddag høre Københavns Drengekor synge en version komponeret af Niels la Cour.

Hele romanen om Huldre-gaverne kan ses her.

Titlerne på Ingemanns to samtidige essays er:

“Nogle Oplysninger om Huldregaverne eller Ole Navnløses Levnets-Eventyr og Recensionen over samme i Maanedsskriftet for Litt., 3. Aarg. 7. H.”, København 1831.
“Opstanden i Litteraturstanden. Dramatisk Epilog til Ole Navnløses Levnets-Eventyr, Trykt som Manuskript for Fjender”, København 1831.

Nodereproduktioner:

Henrik Rungs melodi 
J. P. E. Hartmanns melodi
Manuskriptet til Hartmanns melodi
Jørgen Pedersens melodi
J.Chr. Gebauers melodi (s. 15)