En lærke letted

Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby

Besættelsestidens "fem forbandede år" satte sig dybe spor i danskernes bevidsthed. Derfor er det ikke overraskende, at den 14. udgave af Folkehøjskoles Sangbog, der udkom i 1951, indeholdt ikke mindre end 18 nyoptagne sange med tilknytning til besættelsestiden.

Triumftog over Rådhuspladsen - John Frænkel. Se billedet i billedsamlingen

En del af disse sange er siden hen gledet ud igen, men sangen En lærke letted med melodi af Mathias Christensen har vist sig i stand til at modstå tidens tand, og er den dag i dag en populær og opløftende sang om forårets komme og om frihedsglæde.

Sangens rejse har dog ikke været uden omveje: Oprindelig blev sangen optaget i Højskolesangbogen med henvisning til komponisten Adolf Riis-Magnussens melodi fra 1950 - en melodi som de færreste bruger i dag.

I 1974 gled sangen ud af Højskolesangbogen. Det medførte mange protester - blandt andet fordi sangen blev benyttet til 4. maj fester - og snart blev sangen optaget i Højskolesangbogen igen.

Men denne gang skete det med henvisning til sangens oprindelige melodi fra 1945, komponeret af Mathias Christensen. Hvilket for øvrigt også er den melodi de fleste i dag forbinder med sangen.

Tilblivelse

Sangens tekst er skrevet af Mads Nielsen, der levede fra 1879 til 1958, og som i perioden 1943-1953 var apoteker i Kolding.

Mads Nielsen skrev sangen i 1945 på opfordring fra den kristne spejderbevægelse KFUM. Efterfølgende blev sangen trykt i Kolding Folkeblad under titlen Danmark Frit. Nielsen havde på dette tidspunkt allerede skrevet en del andre digte og sange der blev brugt i den kristne ungdomsbevægelse.

KFUM spejder, Dannebrog - Holger Damgaard. Se billedet i billedsamlingen

Sangen består af 4 strofer, hver indeholdende 6 verselinjer. De første to strofer, hvori lærken symboliserer foråret, beskriver glæden ved befrielsen.

Efter de første strofers boblende begejstring, slår tredje strofe en mere eftertænksom tone an. I denne strofe mindes besættelsestidens ofre; de mennesker, der faldt for Danmarks frihed.

I sidste strofe takkes Gud for den genvundne frihed. Og modsat de foregående tre strofer sluttes sangen ikke med refrænet det var forår og Danmark frit. I stedet sluttes med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark fra sund til klit. Hermed slutter sangen med at se besættelsestiden med en kristen optik, hvilket naturligvis ligger godt i tråd med sangens oprindelse i KFUM.

Melodien

En af Koldings præster, der i 1945 var i færd med at planlægge en befrielsesfest, læste Danmark Frit i Kolding Folkeblad og ønskede at benytte Mads Nielsen tekst til lejligheden.

Han henvendte sig derfor til læreren og komponisten Mathias Christensen i håbet om at han kunne komponere en passende melodi. Mathias Christensen fik kun en enkelt dag til sit arbejde og udformede på denne korte tid den melodi, som de fleste kender i dag.

Klædt i Mathias Christensens melodi danner sangens to første verselinjer, En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang, én sammenhængende melodisk bevægelse. Bevægelsen former en bue, der når sit højdepunkt på ordet tusind, og derefter langsomt bevæger sig nedad til en foreløbig slutning på ordret sang. Dette sker i en rytme, der går som en rød tråd igennem sangen:

 Rytme

Melodien til de to næste verselinjer, De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, starter som de to første. Men i den fjerde verselinje springer melodien pludselig opad til et nyt melodisk højdepunkt på ordet fyldtes.

De sidste to verselinjer, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit, synges på to korte opadgående melodistumper. De opbygger en musikalsk spænding, der udløses i en gentagelse af sidste verselinje, ja, Danmark frit. Gentagelsen fungerer som et refræn, der samtidig danner en elegant afrunding af hele strofen.

Andre melodier

Selvom Mathias Christensens melodi i dag er den mest kendte, er den langtfra den eneste. Som nævnt eksisterer der også en melodi fra komponisten Adolf Riis-Magnussens hånd. Denne melodi kan f.eks. findes i tillægget til Folkehøjskolens melodibog fra 1953.

Men også andre komponister har ladet sig inspirere af Mads Nielsens tekst. Det er dog ikke alle disse melodier der er blevet udgivet.

Således er Musik- og Teaterafdelingen i besiddelse af to manuskripter indeholdende melodier til Danmark Frit, og begge kan studeres på centrets læsesal. Det ene manuskript indeholder en melodi af Helmer Nørgaard og det andet en melodi af Johannes Andersen.

Helmer Nørgaards melodi indeholder hverken becifringer eller angivelser af akkompagnement i øvrigt, og er dateret den 23/6 1953. Sangen, der mest af alt ligner en skitse, indeholder en række notater i margen, hvor igennem det til dels er muligt at følge sangens tilblivelse.

Johannes Andersens sang indgår som nummer 8 i sangsamlingen Aarets gang i sang. Den smukt håndskrevne node er dateret den 18/5 1955, og indeholder såvel sangstemme samt tilhørende klaverakkompagnement, der følger og understøtter sangstemmen. Melodien minder med sin enkle opbygning og ligefremme stil om Mathias Christensens melodi, og vil være velegnet til fællessang. For øvrigt har Johannes Andersen, der blandt andet studerede hos Carl Nielsen, også sat musik til mange andre af Mads Nielsens digte. Disse sange findes i Johannes Andersens arkiv på Det Kongelige Bibliotek.

Sidst, men ikke mindst, findes der en udgave for blandet kor, komponeret af musikpædagogen Ejnar Jacobsen og udgivet på Skandinavisk Musikforlag i 1947 med titlen Danmark Frit! Satsen, der er dateret december 1946 og tilegnet Sjællandske Folkekor og dets dirigent C. Kofod, er opbygget omkring en smuk melodi i F-dur.

Der er således masser at gå i gang med, hvis man har lyst til at udforske forskellige versioner af En lærke letted – både som solosang og fællessang og for kor.