Forårssang

Carmen Vernale - In Vernalis Temporis - Frydeligt med jubelkor - Vaaren, Vaaren er i Brud

Forfatter: Elly Bruunshuus Petersen, Kirsten Flensborg Petersen og Anne Ørbæk Jensen, 2009

Carl Nielsen skrev på opfordring musik til en af Danmarks ældst kendte sange, forårssangen In Vernalis Temporis. Det blev til i alt to melodier til to forskellige skoler og med to forskellige oversættelser af teksten.

Om forfatteren og den oprindelige sang

Selve sangen er rigtig gammel. Teksten skyldes den århusianske skoleleder og digter Morten Børup (ca. 1446-1526). Født på landet, rejste han i sine unge år til Århus, hvor det lykkedes ham at komme ind på den lærde skole. Efter endt skolegang søgte han til universitetet i København, hvor han tog magistergraden og studerede senere i Köln, hvor han opnåede en doktorgrad. Ved hjemkomsten blev han leder af skolen i Århus, som fik et flot ry i hans rektortid. Til denne skole skrev Morten Børup flere skuespil på latin, som blev opført af disciplene. Senere blev han også kantor ved Århus Domkirke.

Morten Børup skrev teksten til forårsvisen Carmen vernale (førstelinie: "In vernalis temporis"), og det er den ældst kendte forårssang i Danmark. Den findes første gang i et manuskript fra humanisten Erasmus Laetus (Rasmus Glad), som var elev på skolen i Århus. Han gengiver versene og skriver om forfatteren "...foruden mange skuespil skrev han (Morten Børup) en dejlig ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene (på Århus Katedralskole) synge, når de den første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen." (Manuskript (1577) i anledning af Christian IV's fødsels og dåb, i Håndskriftafdelingen GKS 2589, kvart. Udgivet i H. Rørdams Monumenta historiae Danicae  (1875), bd. 2.s, 667-72).

Melodien og teksten (uden forfatterangivelse) er trykt første gang i samlingen Piae Cantiones, som er en finsk-svensk samling af kirkelige sange og skolesange, udkommet i Greifswald 1582. Samlingen er udgivet af den finske student Theodoricus Petri Rutha og består af 74 latinske sange med noder. Den blev meget populær i Finland og Sverige og udkom indtil 1776 i ikke mindre end seks udgaver. Carmen Vernale er derfor også meget populær især i Sverige og er oversat til svensk gentagne gange. Teorien lyder, at Th. Petris farfar, Jens Jyde, var fra Danmark og kan have været mellemmand i optagelsen af denne danske sang i den finske samling. Det er derfor sandsynligt, at der er tale om den oprindelige melodi til teksten. Piae Cantiones blev en meget populær samling, og ikke mindst i Sverige har Børups forårssang fået en stor udbredelse i flere forskellige oversættelser.

Teksten er oversat til dansk af adskillige digtere, bl.a. P.M. Nødskov (1791), H.H. Blache (1857), H.F. Ewald (1871), Fr. Moth (1895), Vilh. Andersen (1904) og Marinus Børup (1920)

Sangen har været brugt i en række skoler landet over gennem flere århundreder, især til fejring af majfesten. I dag kendes den bedst fra klokkespillet i tårnet på Århus Rådhus, der daglige spiller melodien, men den benyttes også specielt på Århus Katedralskole. Sangen er endvidere optaget i den nyeste udgave af Den Danske Salmebog (2003), og den anvendes i forbindelse med forårets komme - også i Sverige.

En række danske komponister har gennem tiden sat musik til Morten Børups vers, deriblandt A. P. Berggreen, Alfred Tofft, Axel Nielsen, Knud Haase, Sveinb. Sveinbjørnsson, Regnar Knudsen og Jørgen Jersild - samt altså også Carl Nielsen.

Carl Nielsens melodier

Carl Nielsen har lavet ikke mindre end to melodier til Børups gamle forårsvise, og de findes igen i flere versioner.

Første melodi stammer fra 1906, hvor Nielsen anvendte Fr. Moths oversættelse "Frydeligt med Jubelkor". Det blev til en sats for tre lige stemmer til Kolding Almenskoles majfest. Kompositionen blev trykt i Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøven 1906 i Kolding højere Almenskole, og i Kolding Folkeblad 8.5. 1906 fremgår det, at man ved denne majfest sang Carl Nielsens nye melodi.

Nielsen brugte samme melodi, men en ny oversættelse næste gang, han beskæftigede sig med Børups sang. Nu drejede det sig om "Vaaren - Vaaren er i Brud!" af Marinus Børup, som blev udgivet i hans samling Gækkeliljer fra 1920. Kompositionen blev færdig i 1921, hvor den blev udgivet i en enstemmig udgave til Aarhus Skole, og man kunne også finde den på tryk i bladet Arosia 1/1 (1921) med både dansk og latinsk tekst. Tre år senere, i 1924 kom en udgave af denne melodi for to lige stemmer - nu med titlen "Frydeligt med Jubelkor", og i 1927 udkom den som klaversats med underlagt tekst.

I 1926 skrev Carl Nielsen så en anden melodi til teksten "Vaaren - Vaaren er i Brud!", og den findes både i en version for blandet kor og i en enstemmig udgave. Korsatsen er et bestillingsarbejde fra lektor for Aarhus Katedralskole, Regnar Knudsen, i anledning af skolens 400 års-fest i 1926 for Morten Børup, og den blev uropført ved skolens sommerfest den 30. maj 1926 og trykt i Arosia 7/6 1928, s. 86. Den enstemmige udgave af sangen blev trykt i Nye Melodier til Johan Borups Dansk Sangbog.

Således har Morten Børups gamle majvise på flere måder bevaret sin friskhed også gennem Carl Nielsens kompositioner, selv om det dog nok er den oprindelige melodi, der stadig er den mest kendte.