Forunderligt at sige

Forfatter: Lisbeth Larsen, 2009

Denne salme kan nok få julefreden til at sænke sig over de fleste. Carl Nielsens melodi er rolig og inderligt, og teksten er ligeledes reflekterende og eftertænksom. Men hvordan er det nu … er ”Forunderligt at sige” den samme salme som ”Mit hjerte altid vanker”? Jo, Carl Nielsens melodi er den samme, men ”Forunderligt at sige” er en bearbejdelse af H. A. Brorsons digt ”Mit hjerte altid vanker”, som N.F.S. Grundtvig udarbejdede mere end 100 år efter den oprindelige tekst blev skrevet.

Fra Brorson til Grundtvig

Hans Adolph Brorsons (1694-1764) salmedigt ”Mit hjerte altid vanker” blev trykt første gang i 1731 i hans udgivelse Nogle Jule-Psalmer, Gud til Ære og Christne-Siæle i sær siin elskelige Meenighed til Opmuntring til den forestaaende glædelige Jule-Fest eenfoldig og i Hast sammenskrevne. Brorson skrev digtet, mens han var præst for den dansktalende menighed i Tønder, hvor han i øvrigt også skrev en anden kendt og elsket julesalme ”Den yndigste rose er funden”. I det hele taget skrev Brorson i sin tid i Tønder et væld af salmer, som alle blev udgivet i små hefter. I 1739 blev hefterne samlet og udgivet under titlen Troens Rare Klenodie, hvori altså også ”Mit hjerte altid vanker” indgik. Se Brorsons oprindelige digt og versionen trykt i Den Danske Salmebog.

H.A. Brorson

 H. A. Brorson

 Salmen fandt ikke vej til salmebøgerne før Grundtvig i 1837 bearbejdede det 11 vers lange digt. Bearbejdelsen skete af flere omgange og omfattede Brorsons vers 3-7 og 10. Versionen, som vi kender i dag, med begyndelsen ”Forunderligt at sige og sært at tænke paa”, blev trykt første gang i J.F. og R. Th. Fengers Psalmer og Sange til Julen fra 1845, hvor første vers af ”Mit hjerte altid vanker” i øvrigt også blev trykt. Siden fandt den vej til flere salmebøger, herunder særligt de grundtvigianske salmebøger. Dog er det ni vers af Brorsons oprindelige version, som i dag er optaget i både Den Danske Salmebog og i Højskolesangbogen. Se Grundtvigs gendigtning, som den fremstår i Carl Nielsens Salmer og aandelige Sange (s. 14).

N.F.S. Grundtvig

N.F.S. Grundtvig

”Forunderligt at sige” udtrykker en undren over den fattigdom og usselhed, som Jesus kom til verden i. I vers to udtrykkes dette gennem tre billeder, hvor det illustreres, at intet andet dyrebart modtages på den måde, som Jesus oplevede det. – Perler og diamanter hæges der om, og en drue kastes ikke ”blandt visne Blade ned”. I tredie vers spørges Jesus retorisk, hvorfor der ikke stod en strålende kongesal og en rosenstrøet vugge parat til ham, da han kom til Jorden. I fjerde vers spørges hvorfor ikke en strålende himmels hærskare fulgte ham herned, og i femte vers hvorfor Jesus måtte være husvild, når ”Selv Spurven har sin Rede”.

I sjette og sidste vers konkluderes det, at Jesus kan lukkes ind i vores hjerter, hvor han hører hjemme, og favnes med kærlighed. Han skal med andre ord ikke erkendes med hjernen og gennem materielle symboler, men med ”Hjerte, Sjæl og Sind”.

De første melodier

Ved udgivelsen i 1731 angav Brorson melodien til ”Jeg råber fast, o Herre” som melodi til ”Mit hjerte altid vanker”. Melodien er en fransk salmemelodi, der kan spores tilbage til Strassburg i 1539, og som altså også nåede til Danmark og blev brugt ved kirkesangen her.

I 1860 satte Emil Hartmann (1809-1870) en ny melodi til Brorsons salme, som blev trykt i Ti Aandelige Sange på forlaget Th. Michaelsen & Tillge. Se Emil Hartmanns melodi.

Fire år efter komponerede Christian Barnekow (1837-1913) en meget romancepræget melodi til Grundtvigs bearbejdelse i forbindelse med sin udgivelse af tre hefter med titlen Aandelige Sange, udgivet på C.C. Loses Forlag. Se Christian Barnekows melodi.

Carl Nielsens melodi

At komponere salmer, var ikke noget Carl Nielsen havde beskæftiget sig meget med, før han i 1914 blandt andet komponerede melodien til ”Forunderligt at sige”. Anledningen var tilsyneladende, at den grundtvigianske frimenighedspræst Valdemar Brücker havde opfordret ham til at skrive nye melodier til nogle af Grundtvigs digte, hvortil man hidtil havde anvendt allerede eksisterende melodier, fortrinsvis af tysk herkomst. Denne opfordring førte til, at Carl Nielsen i løbet af januar-april 1914 komponerede størstedelen af de 49 salmemelodier, som i 1919 blev udgivet under titlen Salmer og aandelige Sange, Halvhundred nye Melodier for Hjem, Kirke og Skole.

Undervejs korresponderede Carl Nielsen flittigt med vennen Thomas Laub (1852-1927), som dog ikke var så begejstret for, at Carl Nielsen havde kastet sig over at komponere salmer, når han nu ikke havde noget særlig nært forhold til kirken og ikke var ”Barn af Huset”.

Læs mere om Salmer og aandelige Sange i artiklen om en anden kendt og elsket salmemelodi herfra, ”Min Jesus, lad mit hjerte få”.

I flere breve til sin kone Anne Marie skrev Carl Nielsen om sit arbejde med salmemelodierne, som han var meget optaget af. Om salmen ”Forunderligt at sige” skrev han den 28. februar 1914:

”Siden Du rejste har jeg skrevet tre Salmer, hvoraf de to hører til de allerbedste og den ene vidstnok den smukkeste jeg endnu har komponeret. Jeg er saa glad ved denne Melodi at jeg maa spille den af og til for mig selv; den er saa ligefrem at Du maaske ved at høre den første Gang vil synes, Du har kendt den helt fra Din spædeste Barndom af. Baade Melodien og dens Harmonier kom strax helt af sig selv.”

Den anden af de ”allerbedste”, som Carl Nielsen her hentyder til er salmen ”Naar jeg betænker Tid og Stund”.

Helt af sig selv kom harmonierne nu alligevel ikke. I hvert fald fik Carl Nielsen stor hjælp en af sine elever, organisten Paul Hellmuth (1897-1919), hvad angik salmemelodiernes harmonisering. Carl Nielsen anså tilsyneladende Paul Hellmuth som mere kyndig i harmonisering, end han selv, og sendte ham derfor løbende nye melodier for at få korrigeret sin harmonisering, eller for at få en helt ny harmonisering. Dette var også tilfældet med ”Forunderligt at sige”. Af en af de tidligste kilder til melodien kan man således se, hvordan Carl Nielsen har noteret melodistemmen, hvorefter Paul Hellmuth har noteret sin harmonisering med blæk. Carl Nielsen har så indrammet de dele af harmoniseringen, som han synes om, med rødt og siden sat dem sammen med sin egen harmonisering. Således kom salmen til at fremstå med to indledende takter i Carl Nielsens harmonisering, herefter seks takter harmoniseret af Paul Hellmuth for så at slutte af med fire takter harmoniseret af Carl Nielsen.

Se Paul Hellmuth og Carl Nielsens fælles manuskript, Carl Nielsens egen harmonisering samt den endelige version i Salmer og aandelige Sange (s. 14).  

Ligesom teksten er Carl Nielsens melodi meditativ og indadvendt uden nogen form for dramatik. Den spænder kun over en oktav og består for størstedelens vedkommende af trinvist fremadskridende fjerdedelsnoder. Selve opbygningen af melodiforløbet er ligeledes ganske enkel. De første fire takter gentages, hvorefter melodien i en brudt treklang svinger sig op til melodiens højest liggende tone for så over de næste sekst takter at bevæge sig roligt ned mod grundtonen i trinvise bevægelser.

Tekst og musik er således begge enkel, rolig og reflekterende over juleevangeliets beretning.