Spurven sidder stum bag kvist

Forfatter: Kirsten Flensborg Petersen

Gråspurv

I den danske sangskat findes mange eksempler på komponister, som har komponeret flere sange til tekster af den samme forfatter. Man forestiller sig straks en digter og en komponist, der fra hver sin side af et skrivebord lægger mange bestræbelser i at finde frem til det fælles udtryk, teksten og melodien udgør i den enkelte sang. Ofte er det nu ikke foregået sådan, idet mange digte er udkommet, længe inden melodien kom på tale.
 

Et eksempel på et sådant kunstnerisk parløb er digteren Jeppe Aakjær og komponisten Thorvald Aagaard. Med sange som "Sneflokke kommer vrimlende", "Han kommer med sommer, han kommer med sol" og "Alle mine længsler" har de markeret sig i den folkelige sangtradition, og for alle sanges vedkommende er det i dag vanskeligt at forestille sig teksten uden den tilhørende melodi. "Sneflokke kommer vrimlende" kunne de godt have digtet/komponeret i fællesskab, men i de to øvrige tilfælde er der flere år mellem digt og melodi. Det gælder også for sangen "Spurven sidder stum bag kvist".


Forfatteren
Jeppe Aakjær blev født på Skive-egnen i 1866 og levede til 1930. Efter nogle år som lærer rejste han i 1890erne til København for at studere historie ved universitetet. Under sit ophold i hovedstaden var han en ivrig tilhører til Georg Brandes' foredrag, og i løbet af 90erne blev han klar over, at universitetsvejen ikke var en fremtid for ham. Han ville i stedet leve af sine digte og romaner. Den første roman, Missionen og dens Høvding, udkom i 1897, og herefter følger hans udgivelser meget regelmæssigt frem til hans død i 1930.
 

I sin Københavnertid længtes han tilbage til det jyske, og for ham blev det ikke ved drømmen. Efter at have mødt sin anden hustru, Nana Krog, købte han i 1907 gården Jenle på Skiveegnen sammen med sin bror, Jens. Aftalen var, at broderen skulle drive gården, og han selv skulle skrive; men det gik ikke helt så godt som forventet. Jens flyttede fra gården to år senere, og herefter drev Jeppe Aakjær Jenle med økonomisk assistance udefra indtil 1919, hvor han fik mulighed for at købe de sidste medejere ud. Gården blev ramme for de såkaldte Jenle-Fester fra 1910 til 1929. Det var fester, hvor Aakjær på bedste højskole-manér samlede folk fra egnen til sang og taler. Med tiden udviklede festerne sig til socialpolitiske manifestationer, hvor man kæmpede for bedre rettigheder til de svageste på landet: gårdskarle og tjenestepiger.


Også i sin litteratur viser Jeppe Aakjær sit stærke engagement i forholdene på landet. Sammen med forfatterne Johannes V. Jensen, sin første kone Marie Bregendahl, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen startede han fra begyndelsen af 1900-tallet den såkaldte Jyske Bevægelse, hvor hensigten var at beskrive hjemstavnen så præcist som muligt uden at romantisere tilværelsen på landet. Første værk af Aakjær i den stil blev digtsamlingen Rugens sange og andre digte fra 1906, som blandt andet rummer digtet om "Jens Vejmand".  
 

Aakjærs beskrivelser af livet på landet veksler mellem nøgterne, ja næsten registrerende betragtninger af bondens arbejde i hverdagen på gården og dybt engagerende skildringer af forholdene for de svageste. I første gruppe kan nævnes digte som "Rugen køres hjem" og "Jeg er havren, jeg har bjælder på". Et eksempel på hans forsvar for landarbejdere ses i romanen Vredens børn, som i øvrigt vakte voldsom opsigt med ikke mindre end 800 artikler i danske aviser, enten til angreb på eller i forsvar for Aakjær.
 

”Spurven sidder stum bag kvist” er fra 1910, hvor det udkom i digtsamlingen Den Sommer og den Eng, her med titlen ”Mors Rok”. I førstetrykket havde digtet otte strofer, som alle kan læses her.

Landskab 

Digtet ligger i direkte forlængelse af værkerne fra Rugens digte og andre sange. Her hyldes det enkle liv på landet en kold vinterdag. Efter indledende vers med beskrivelser af livet udenfor vender digteren blikket mod aktiviteterne indendørs, og han tager i hvert vers udgangspunkt i en af husets beboere for til sidst at nå et ”jeg”. Alle strofer har samme tekst i femte linje med en lille undtagelse i sidste vers. Her er ”Lul, lul! Rokken gaar!” erstattet af ”Lul, lul! Rokken staar!”. Sammen med ændringen til ”jeg” giver det læseren en fornemmelse af digtet som et tilbageblik på tidligere oplevelser.   


Komponisten
Hvor Aakjær efter sin studietid i København slog sig ned i provinsen som digter og landmand, blev komponisten Thorvald Aagaard del af de folkelige strømninger gennem sin tilknytning til højskolebevægelsen, specielt Ryslinge højskole, hvor han i en årrække fungerede som lærer ved siden af sit arbejde som komponist. Han havde i sine unge år i København fået undervisning i komposition hos Carl Nielsen og musikhistorie hos Thomas Laub, og hans musikalske virksomhed var stærkt inspireret af disse personer, som han havde kontakt med hele livet.
 

Som Carl Nielsen har Aagaard komponeret sange, der i dag er indgået i den danske sangtradition, og som organist ved Ryslinge valgmenighed udbredte han kendskabet til Laubs fornyelse af kirkesangen. I et samarbejde med Laub, Nielsen og Oluf Ring udgav Thorvald Aagaard i 1922 Folkehøjskolens Melodibog, til hvilken de indsamlede, komponerede og redigerede sange til fællessang i folkelige forsamlinger. Et andet udtryk for hans musikpædagogiske virke på Fyn var etableringen og arbejdet for orkestret Fynske Musikantere, som med over 400 koncerter fik stor betydning for udbredelsen af klassisk musik til mennesker på en egn, hvor det ikke var en selvfølge. 
 

I Aagaards kompositoriske virke er det hovedsagelig vokalmusik, som har haft hans interesse. Han har komponeret 16 større værker for kor og orkester, hvor en del af dem er skrevet til åbninger og jubilæer i foreninger. Det er dog sangene, som fylder mest. Ikke mindre end ca. 300 salmer eller sange blev til, og ikke så få af dem er komponeret til tekster af Jeppe Aakjær. Nogle af dem udkom i 1919 samlet under titlen Ni Viser til tekster af Jeppe Aakjær, heriblandt "Spurven sidder stum bag kvist".


Spurven sidder stum bag kvist
"Spurven sidder stum bag kvist" blev med Aagaards melodi første gang trykt i Ryslingebogen i 1915 sammen med tre andre af hans melodier. En af disse var ligeledes til en tekst af Aakjær: "Giv dem nu Tømmen" fra digtsamlingen: Rugens sange og andre digte.

Noden til ‘Spurven sidder stum bag kvist 

Aagaard var imidlertid ikke den eneste komponist, som lod sig inspirere af Jeppe Aakjærs tekst. I 1926 udgav Carl Nielsen samlingen Ti danske Smasange, som indeholder blandt andet sangene "Jeg ved en lærkerede" og "Den danske sang er en ung blond pige" - og ligeledes "Spurven sidder stum bag kvist". Digtets enkle metrum fordrer en enkel melodi. I de to komponisters tilfælde er rytmen til sangene helt ens, og den melodiske bevægelse er i begge tilfælde præget af trinvis bevægelse og tertsfigurer. Tonearterne er derimod forskellige, idet Aagaard komponerer sin melodi med et lidt vemodigt anstrøg men dog i F-dur, og Nielsen indleder i mol men fra ”Lul, lul Rokken går” har melodien komponeret i dur, henholdsvis e-mol og G-dur. Carl Nielsens melodi kan ses her