Sang bag Ploven

Forfatter: Lisbeth Larsen, 2009

Sang bag Ploven (I Solen gaar jeg bag min Plov) hører til de af Carl Nielsens sange, som ligger på grænsen mellem at kunne karakteriseres som en folkelig sang og som en kunstsang. Den blev udgivet første gang i 1897 som en af de seks sange i samlingen Sange af Ludvig Holstein, opus 10, som blev til inden Carl Nielsen for alvor tog fat på at komponere sine mange folkelige sange. Forinden havde han i 1892 fået udgivet to hæfter med sange til digte af J.P. Jacobsen, som også må siges at høre ind under kategorien kunstsange.

Carl Nielsen havde en stor interesse for litteratur og digte – både den ældre digtning og samtidens. Hvornår han blev bekendt med Ludvig Holsteins digte er lidt uklart, ligesom tidspunktet for tilblivelsen af melodierne hertil heller ikke er entydigt. To af digtene, "Sommersang" og "Æbleblomst" havde været trykt i Illustreret Tidende i henholdsvis november 1894 og 1895, og om ikke andet må Carl Nielsen have lært alle digtene at kende, da de udkom i slutningen af 1895 for herefter at komponere sine melodier hertil fra omkring årsskiftet 1895-1896. Det er dog også muligt, at Ludvig Holstein gav Carl Nielsen digtene, inden de blev udgivet, for vi ved, at de to – i hvert fald senere i livet – havde et fint venskab.

Foto fra 1907 med Holstein, Carl Nielsen, Else Jensen, Petrine Margrethe Holstein og digteren L.C: Nielsen

Foto fra 1907 af (fra venstre) Ludvig Holstein, Carl Nielsen, Else Jensen, Petrine Margrethe Holstein og digteren L.C. Nielsen.

Ludvig Holstein (1864-1943) var ud af grevefamilien Holstein fra godset Langebækgård på Sydsjælland. Han arbejdede i mange år som konsulent for forlaget Gyldendal og oversatte desuden flere bøger fra tysk, engelsk og fransk. Som forfatter debuterede han forholdsvis sent, nemlig i 1895 med digtsamlingen Digte, hvor de seks digte fra Carl Nielsens opus 10 stammer fra. Som i Holsteins forfatterskab er Digte meget inspireret af naturen, hvilket kommer til udtryk gennem fine naturbeskrivelser og ofte melankolske naturstemninger. Sang bag Ploven rummer også sådanne naturbilleder, selvom der er tale om et kærlighedsdigt med forelskelsens længsel og lykke som det centrale.

Silhouet af Ludvig Holstein

Silhuet af Ludvig Holstein

Holstein-sangene

Carl Nielsens seks Holstein-sange blev udgivet på Wilhelm Hansens forlag i en dansk-tysk udgave i 1897 med omslagstegning udført af Anne Marie Carl-Nielsen. Se udgaven her.

Den 2. februar samme år blev to af sangene, I Aften og Hilsen uropført ved en forlagskoncert, mens alle seks sange først fik en samlet uropførelse ved Carl Nielsens egen kompositionskoncert den 3. februar 1898. Her blev sangene sunget af sangerinderne Margrethe Boye-Jensen (Erindringens Sø, Sang bag Ploven, I Aften) og Ida Møller (Sommersang, Hilsen og Æbleblomst) akkompagneret af pianisten Adolfa Johnsson.

Sangene fik en noget blandet modtagelse, idet anmelderne ikke brød sig om sangenes tonesprog, som de fandt mærkeligt og kunstigt. Trods anmeldernes kritik blev sangene dog meget populære og måtte genoptrykkes flere gange i komponistens levetid.

Sang bag Ploven

Selvom Holstein-sangene er komponeret som kunstsange, begynder Carl Nielsens folkelige tone her at tage form, og ligesom digtene er sangene strofiske i deres form. Men melodien er stadig mere kompliceret og vanskelig at synge end i den folkelige sang, og det samme gælder sangenes klaverakkompagnement.

Sang bag Ploven er den af sangene, som nærmer sig mest den folkelige sang. I forhold til de øvrige sange er melodien enkel og toneomfanget ikke stort. Der er ikke noget forspil i klaveret, og der er intet mellemspil inde i versene, men kun mellem de enkelte vers. Sangen blev da også optaget i tillægget til Folkehøjskolens Melodibog i 1927, dog med et mere enkelt klaverakkompagnement uden mellemspil og i D-dur i stedet for C-dur.

Digtets hovedperson er en forelsket bonde, som går pløjer, mens han tænker på aftenens hemmelige møde med sin elskede. Den ’folkelige’ hovedperson er muligvis årsagen til, at Carl Nielsen valgte det lidt enklere tonesprog, og sangens klaverakkompagnement med den konstante, vippende ottendedelsbevægelse passer også godt til bondens pløjearbejde med dets konstante fremdrift.

Ludvig Holstein

Ludvig Holstein

Fra Holsteins hånd rummer digtet flere gentagelser, hvilket i sig selv giver en rytme og spændingsopbygning, som gør det oplagt at sætte musik til. Det oprindelige digt består af fire vers, men Carl Nielsen har i sin oprindelige version af sangen valgt kun at bruge tre af versene, nemlig vers 1, 2 og 4. Man må huske på, at sangen blev komponeret som en kunstsang til koncertopførelse, og Carl Nielsen har derfor nok syntes, at sangen blev for lang med fire vers.

Hvor vers 1, 2 og 4 rummer fine naturbilleder med ’den grønne skov’, ’lærkesang ved morgengry’ og ’det gode muld’, er det udeladte vers ellers det, hvor det træder tydeligst frem, at der er tale om et kærlighedsdigt med linjerne ’Min lykke siges ej med ord. / Den stråler dyb og rig og stor / i blikket som hun sender mig’. I de øvrige tre vers antydes den hemmelige kærlighedsaffære blot ved bondes lykke og længsel efter ’nætternes lyksalighed’ og linjerne ’Hver aftenstund den [lykken] smykker sig. / Men kun for mig du smykker dig.’. Derudover udtrykker de tre vers en glæde, som lige så godt kunne være glæde over naturen. Alle fire vers blev i øvrigt trykt i versionen i Højskolesangbogen, 11. udgfra 1926.

To andre og tilmed nogenlunde samtidige komponister, satte også musik til Sang bag Ploven. Den ene er sangeren og komponisten Sextus Miskow (1857-1928), som i slutningen af 1890’erne fik sin melodi udgivet på Wilhelm Hansens forlag i en samling på seks sange med tekster af blandt andre Ludvig Holstein. Den anden er komponisten Paul von Klenau (1883-1946), der i 1941 satte musik til 20 af Ludvig Holsteins digte. Så vidt vides blev sangene dog aldrig trykt.

Det var ikke sidste gang, at Carl Nielsen satte musik til tekster af Ludvig Holstein. I alt blev det til tolv sange, heraf sange fra Nielsens musik til skuespillet Tove fra 1908. Heri indgik bl.a. ’Vi Sletternes Sønner’, som Carl Nielsen allerede havde komponeret i 1898, og som også blev meget populær på trods af, at den oprindeligt var komponeret som kunstsang.

Carl Nielsens første udkast til sangen

Carl Nielsens første skitser til sangen, s. 2

Carl Nielsens første skitser til sangen