Der bor en bager på Nørregade

Sukkerbageren på Nørregade. En svensk-dansk sang og dens historie

Artiklen er en dansk oversættelse af Eva-Maria Jansson: ”Sockerbagaren på Nørregade. En svensk-dansk vistext och dess historia”, i Musikvidenskabelige kompositioner. Festskrift til Niels Krabbe, red. af Anne Ørbæk Jensen, John T. Lauridsen, Erland Kolding-Nielsen og Claus Røllum-Larsen (København: Det Kongelige Bibliotek, 2006), s. 267-78. Her kan man bl.a. finde baggrundsdokumentation for en række af oplysningerne i artiklen.

Den svenske digter Alice Tegnérs sange er for mange svenskere (og måske også danskere) blandt dem, man har med sig gennem hele livet, og som man kan nynne med på, selv om detaljerne i teksten er forsvundet op i mere utilgængelige dele af hjernen. En af disse sange er En sockerbagare här bor i staden eller Sockerbagaren, som titlen egentlig er, og visen regnes i svensk kultur somme tider med til repertoiret af julesange.

På svensk lyder teksten således: 

En sockerbagare här bor i staden,
han bakar kakor mest hela dagen.
Han bakar stora, han bakar små,
han bakar några med socker på.

Och i hans fönster hänga julgranssaker,
och hästar, grisar och pepparkakor.
Och är du snäller, så kan du få,
men är du stygger, så får du gå

(fra samlingen Sjung med oss, Mamma! III. 18 små visor af A.T. 5. uppl [uden år]. Senere forandringer omfatter især ”hänger” i stedet for ”hänga”.

Det var derfor interessant at konstatere, at man også i Danmark synger om en bager, og at den danske sangtekst ligger meget tæt op ad den svenske, men også at han her bor på Nørregade:

Der bor en bager på Nørregade,
han bager kringler og julekage.
Han bager store, han bager små,
han bager nogle med sukker på.

Og i hans vindu’ er sukkersager
og heste, grise og peberkager.
Og har du penge, så kan du få,
men har du ingen, så må du gå!

Bortset fra forskellen mellem nogle af rimene, er det mest iøjnefaldende, at den svenske version har nogle mildt opdragende træk (”Och är du snäller, så kan du få.”), mens den danske version har en mere praktisk og økonomisk indstilling (”Og har du penge, så kan du få.”). Denne sidste kan endda opfattes som lidt ondskabsfuld mod bageren. De to melodier er også helt forskellige.

Hvordan er de to sange opstået? Er den svenske ”sockerbagare” egentlig dansk – eller er bageren på Nørregade en svensk indvandrer? For at finde ud af det, må vi se nærmere på, hvad vi ved om tilblivelsen af den svenske version.


Alice Tegnér

Alice Tegnér (1864-1943) blev født i Karlshamn som datter af kaptajn i handelsflåden Edvard Sandström og hans kone Sophie Laurentia Brobeck. Faderen var musikinteresseret, og datteren Alice viste også tidligt sine talenter på dette område. Allerede i niårsalderen bad hun sin far om lov til at flytte til Stockholm for at få en bedre musiklærer end dem, som Karlshamn kunne tilbyde (anmodningen blev afslået venligt, men bestemt). Selv om Karlshamn havde haft en pigeskole siden 1869, gik hun på en privatskole for de lidt bedre bemidlede piger, som ikke havde guvernanter hjemme.

I 1877 kunne Alice endelig flytte til Stockholm for at fortsætte sine musikstudier. Hun blev elev ved Åhlinska skolan, indlogerede sig hos en rådmand Alexandersson og fik klaverundervisning af den svenske dronning Lovisas klaverlærer, professor Berens. To år senere, efter at hun havde afsluttet sin skolegang, vendte hun tilbage til Karlshamn for at vikariere som musiklærer ved pigeskolen. Men samme år omkom hendes far på havet, og familiens økonomi blev meget usikker. Eftersom en slægtning kunne tilbyde hende et lån, blev hun i 1880 optaget (med dispensation på grund af sin unge alder) på Högre Lärarinneseminariet i Stockholm, hvor Selma Lagerlöf var en af hendes medstuderende.

I 1883 fik hun sin lærereksamen, og efter et år som guvernante i Finland vendte hun tilbage til Stockholm, hvor også hendes søster boede, og hvor hun fik en ny guvernantestilling i en familie fra søsterens vennekreds. Denne kreds talte også juristen Jacob Tegnér (1851-1926), som var barnebarn af den svenske digter Esaias Tegnér d.æ. og bror til Esaias Tegnér d.y. (sprogforsker og professor i østerlandske sprog). Alice og Jacob forlovede sig i november 1884, og i oktober året efter stod brylluppet. De nygifte bosatte sig i Stockholm, og Alice havde klaverelever hjemme samtidig med en del vikariater på seminariet.

Ved at spille og synge for og med sønnerne Gösta (f. 1887) og Torsten (f. 1888) opstod de første hæfter med titlen Sjung med oss, Mamma! I løbet af mere end 40 år (1892-1934) udkom ni hæfter med dette navn, med 132 sange af forskellig karakter. De blev også udgivet i et udvalg i forskellige illustrerede udgaver, hvoraf den mest kendte er med tegninger af Elsa Beskow. Alice Tegnér satte også andres digte i musik, f.eks. Viktor Rydbergs juledigt Gläns över sjö och strand (Bethlehems stjärna) og var meget aktiv i forbindelse med koncerter, kompositionsvirksomhed og andre begivenheder inden for det lokale musikliv i bydelen Djursholm. I 1914 fik hun den kongelige medalje Litteris et artibus ”för den betydelsefulla insats hon gjort för musiklivets höjande i vårt land” (citeret fra Stina Palmborg). I 1926 blev hun indvalgt i Kungliga Musikaliska Akademien, og Alice Tegnér døde den 26. maj 1943.


Alice Tegnérs Sockerbagaren

Hvem var så Alice Tegnérs ”sockerbagare”? Et par forslag til kandidater kunne være hendes mors plejefar, bageren Christian Sivert, og en af fadderne ved moderens dåb, sukkerbageren F. Barkman. Disse forsøg på identifikation forudsætter imidlertid, at det udelukkende er Alice Tegnérs egen tekst. Men hvordan forholder det sig nu med det?

Sockerbagaren blev første gang udgivet med tekst og melodi i det 3. hæfte af Sjung med oss, Mamma!, som udkom i 1895. Det første hæfte i denne serie var udkommet i 1892, forsynet med et forord af ”tant Lea”, som var et pseudonym for den meget aktive forfatter og avisredaktør Josephine Wettergrund (1830-1903), også hun oprindelig fra Karlshamn. I forordet skriver ”Lea” blandt andet:

Undertecknad har varit i tillfälle att höra modren-komponisten utföra dessa små sånger tillsammans med sina tre- och femåriga söner, enkelt och flärdlöst som de äro skrifna och som de skola utföras, och har dervid erfarit ett sällspordt nöje, icke minst af at se småttingarnas fröjd öfver at få sjunga med mamma och till hennes accompagnement. De har tillkommit, dessa anspråkslösa sånger, nästan på kommando af små tyranner, som med sitt: ”sjung med oss, mamma!” dragit denna till pianot, der hon måst så att säga på rak arm sätta musik till de enkla rim de nyss med förtjusning studerat tillsammans med henne i barnkammerns små textböcker. Detta må gälla som förklaring att ur en och annan av melodierna möjligen återljuda minnen från mammans egen barndom.

Et lignende billede får man af en fortælling om, hvordan netop Sockerbagaren blev til. Alice Tegnérs yngste søn, den senere velkendte sportsjournalist Torsten Tegnér, skriver i en mindebog om sin mor:

Hon var själv stolt över den snabbhet, varmed de odödliga melodierna sprungo ur hennes skarpskurna huvud – och kanske var det så, at ’Sockerbagarens’ 8 takter voro påhittade och nerskrivna på 5 minuter till vår spränglärde farbror Esaias’ häpnad – fast jag minns vi hade bryderi sen med orden till andra versen, där jag kom fram med ’julgranssaker’ som rimmade på ’pepparkaker’ – men minst lika säkert är att många av de så fulländat söta och rena, formade visorna smiddes, ja, prövades fram, byggdes upp ton för ton, ackord för ackord.

Her bliver ikke omtalt noget forlæg, og man får nærmest indtryk af, at visen blev skabt i et samarbejde mellem moderen og sønnen.

Studier af Alice Tegnérs sange viser dog, at der findes en række forskellige kilder, hvorfra hun har hentet direkte forlæg eller i hvert fald sandsynligvis inspiration til mange af sine sangtekster. Hun anså da også sig selv for at være rigtig komponist, hvilket fremgår af et brev fra Alice Tegnér til Tobias Norlind. I andet bind af hans musikleksikon havde han skrevet, at hun ”har redigerat en mängd i hög grad populära sångsamlingar, däribland vidtspridda ’Sjung med oss, mamma’ 5 hftn (1892-1901), flera af dessa utkomna i 10 uppl.” Alice Tegnér skrev efterfølgende til ham: ”Jag har inte bara redigerat ’Sjung med oss, Mamma!’ utan komponerat musiken till 126 av de 132 sångerna och psalmerna däri. Skrivit text til 30 därav.”

Det kan i denne sammenhæng være interessant at se, hvordan Alice Tegnér i Sjung med oss, Mamma! selv generelt beskriver sin rolle i sangenes tilblivelse. I hæfte 1 står der både på omslaget og titelbladet ”18 små visor utgifna af A.T.”, og samme tekst genfindes i hæfte 2. Hæfte 3, der indeholder Sockerbagaren, har følgende tekst på titelbladet: ”Sjung med oss, mamma! 18 små visor af A.T.”, hvilket jo unægtelig giver indtryk af, at ”A.T.” er både tekstforfatter og komponist. Samme indtryk giver indholdsfortegnelsen i dette 3. hæfte; af de 18 sange, som indgår i hæftet, er 14 forsynet med oplysninger om tekstens eller melodiens oprindelse, som f.eks. ”texten efter norskan” eller ”ord af Topelius”. Også sangene i hæfte 4 angives at være ”af A.T.”, og hæfte 5’s 18 sange er ”satta i musik af A.T.”, på samme måde som sangene i hæfte 6. Hæfte 7 er mere uklart: på omslaget står der ”22 Små sånger. Tonsatta av Alice Tegnér”, mens titelbladet bringer teksten ”22 små visor utgivna av A.T.”. Selve sangene i det 8. og 9. hæfte er ”tonsatta av Alice Tegnér”.

Oplysningerne om, hvor teksterne kommer fra, forandres dog gennem tiden. Sådan er f.eks. ”Julafton”, den allerførste sang i det første hæfte, længe helt uden oplysninger om dens oprindelse. Men i fortegnelsen over indholdet i de udgivne hæfter på bagsiden af 15. oplag af hæfte 3, er den forsynet med oplysningen ”(Barnrim)”, en information, som dog forsvinder igen på bagsiden af de senere hæfter.

Hvis man ser på fortegnelserne på bagsiderne og i indholdsoversigterne er det altså betydeligt flere sange end de 30, som hun selv nævner i brevet til Norlind, der savner oplysninger om, hvor teksten kommer fra, og hvor man derfor indirekte opfatter Alice Tegnér som forfatteren. Et eksempel er en af de mest kendte sange, Bä, bä, vita lamm, som var med allerede i det første hæfte af Sjung med oss, Mamma! hvor den optrådte uden angivelse af forfatter. Ifølge tidligere forskning virkede det som om denne sang oprindeligt havde et kendt forlæg, men man havde ikke fundet nogen autograf eller lignende. Nyere forskning har dog vist, at oversætteren var August Strindberg. Hans oversættelse af den engelske remse Baa, baa, black sheep blev udgivet i samlingen Daddas visor i 1872 og har sandsynligvis ved genoptryk i andre samlinger nået frem til Alice Tegnér.

Konklusionen bliver altså, at teksterne til flere af de sange, som traditionen (med god hjælp af hende selv og/eller hendes forlægger) tilskriver Alice Tegnér, og at mange af de remser og andre tekster, som vi i dag derfor opfatter som hendes, har været tilgængelige i mere eller mindre anonyme kilder, som hun har haft adgang til. Er det derfor muligt, at den danske sang er den ældste af de to, og at Alice Tegnér kan have kendt den? For at svare på dette spørgsmål, må vi tage over Øresund og se nærmere på den danske bager og hans historie.

 

Bageren på Nørregade

På en webside med oplysninger om Latinerkvarteret i København får man følgende at vide:

Den populære børnevise ’Der bor en bager på Nørregade’ henviser til en af Københavns største bagergårde. Den lå, hvor nu Bispetorvet skærer sig ind i husrækken ved Studiestræde og var ejet af bagermester Louis Klein. Denne bagergård gik til grunde ved det engelske bombardement i 1807, da Frue Kirkes tårn styrtede ned over den.

Med denne identifikation af den danske bager skal vi være taknemmelige for, at sangen stammede fra før katastrofen i 1807. Louis Klein havde nemlig senere forretning på Købmagergade – en adresse, der klart er sværere at synge om. Men er identifikationen rigtig? Louis Klein synes ikke at være med i folketællingen fra 1801, og hvis han kom til København senere, virker det usandsynligt, at han var blevet så (ilde)kendt, at der opstod en sang om ham allerede før 1807. Han synes heller ikke at være nævnt i adressebøgerne for årene 1770-1807, og det har inden for rammerne af denne undersøgelse ikke været muligt at finde belæg for, at Louis Klein har haft en bagergård i Nørregade før 1807.

En anden fremstilling af Københavns historie oplyser, at ”bageren på Nørregade” allerede fra 1770erne lå i nr. 14, d.v.s. på samme side som Vor Frue Kirke og i det område, hvor senere Daells Varehus kom til at ligge. Heller ikke denne oplysning har det været muligt at få bekræftet. Det er dog ret sandsynligt, at man på et eller andet tidspunkt har kunnet købe brød i Nørregade, og bageriets nøjagtige placering er i denne sammenhæng af mindre betydning. Sangen om det er mere interessant.

De tidligst kendte optegnelser af sangens tekst blev samlet i den sidste del af 1800-tallet af pioneren inden for viseindsamling, Svend Grundtvig (Dansk Folkemindesamling, Svend Grundtvigs Samling 1883/107, bl. 33-36), og i den ældste optegnelse - som er fra 1856 – bor bageren slet ikke på Nørregade:

Der bor en bager i Mariager
han bager Kringer og Julekager,
og har du Penge, saa kan du faa,
og har du ingen, saa kan du gaa.

En optegnelse fra Kgs. Lyngby fra 1867 gengiver første vers af den i dag kendte version (”han bager store, han bager små”), mens man på Gl. Kongevej i København i februar 1868 kunne høre:

Der bor en Bager paa Nørregade,
han bager Kringler og Julekage,
og har du Penge, saa kan du faa,
og har du ingen, saa kan du gaa.

I en optegnelse fra 1870 bor bageren i Østergade, og de to varianter optræder sammen:

Der bor en Bager paa Østergade,
han bager Kringler og Julekager.
Han bager store, han bager smaa,
han bager nogle med sukker paa,
Har du penge, saa kan du faa,
har du ingen saa kan du gaa.

Det ser ud til, at det er variationer over samme tema, som er kendt indtil 1870, hvor den første trykte udgave – som vi har kunnet finde – udkommer. Den findes i den til H.C. Andersen tilegnede Børnenes Musik. Sange, Lege og Dandse fra en Børnekreds, samlede af en Moder – også kendt som Storkebogen på grund af illustrationen på forsiden. I tekstdelen findes to varianter af versene:

Der bor en Bager paa Nørregade,
Han bager Kringler og Julekage;
Og har du Penge, saa kan du faa,
Og har du ingen, saa kan du gaa.

Synges ogsaa saaledes:

Han bager store, han bager smaa,
Han bager nogle med Sukker paa

Både i denne og i senere udgaver er det sådan, at tekstdelen angiver begge varianterne, mens musikdelen kun indeholder den første.

Titelbladet til 'Børnenes musik' Titelbladet til Børnenes musik, som blev udgivet af Sørine og S.A.E. Hagen og kom i utallige oplag. Den fik hurtigt tilnavnet Storkebogen.

Tre årtier senere, i C.B. Schlägelbergers samling fra 1905 Syng med os, Mor! (en i denne sammenhæng meget interessant titel) anføres kun den første versvariant, mens man i Da Bedstemo’r var en lille Pige. 17 Børneviser og Lege samlede og arrangerede af Emil Juel-Frederiksen. Med Tegninger af H.E. Melchior (1919) under titlen Der bo’r en Bager paa Nørregade gengiver begge alternative slutlinjer: ”og har du Penge, saa kan du faa, og har du ingen, saa kan du gaa” og ”han bager store, han bager smaa, han bager nogle med Sukker paa.” Begge versionerne ser således ud til at have været i omløb parallelt. Det er interessant ved denne udgave, at H.E. Melchior på sin tegning til sangen har placeret bageren på adressen Nørregade 12!

H.E. Melchiors tegning af bageren på Nørregade, hvor butikken synes at være placeret i nr. 12 Tegning af bageren på Nørregade af Melchior

At denne sang, kendt fra midten af 1800-tallet, er i slægt med Sockerbagaren synes at være ubestrideligt. Det er derfor på høje tid at stille spørgsmålet: hvordan kan Alice Tegnér have fået kendskab til bageren på Nørregade? Det mest sandsynlige er nok, at hun har hørt den som barn. Som allerede nævnt, sejlede hendes musikinteresserede far i handelsflåden, og det er ikke utænkeligt, at han kan have hørt den i en dansk havn og senere sunget den for hende. Måske har han haft den trykte tekst og noderne med sig hjem til Karlshamn – måske i en af de ovenfor nævnte udgaver – og der findes også oplysninger om, at familien engang imellem var med på faderens sejladser til Østersøhavnene.

Alice Tegnérs egen bryllupsrejse – og senere flere rejser – gik til København, så hun har altså også senere i livet haft flere lejligheder til at støde på den danske sang om bageren i Nørregade. De to selvstændige – og i princippet uafhængige – danske vers bliver så af hende udvidet til en lille historie, som mere ligner hendes andre sange og de tekster, hun enten selv skrev eller valgte at sætte i musik. Hvorfor hun fandt en anden melodi til sangen, kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om. Måske syntes hun, at den danske melodi var alt for svær at synge for børn i den alder som hendes egne havde, og som hun henvendte sig til; måske havde hun allerede en ide til en melodi, som hun ville bruge, nemlig den som blev skabt på fem minutter i Lund.

 

Overflytningen til Danmark

I 1907, 12 år efter udgivelsen i Sverige, nåede Alice Tegnérs ”sockerbagare” Danmark. Det var Margrethe Lønborg Jensen (1874-1948, g. Marstrand), der stod for introduktionen af Tegnérs tekst og melodi. I hendes læsebog Min første Bog, for de mindste i Skolen, som udkom i ni oplag i perioden 1907-1947, indgår den oversættelse af de to vers fra Sjung med oss, Mamma! som i dag med et par små forandringer er den alment kendte (i den første udgave lyder første linje ”På Nørregade, der bor en bager” og i samtlige udgaver lyder linje fire: ”og nogle af dem med sukker på”).

Lønborg Jensen følger således i andet vers den traditionelle danske version – Alice Tegnérs pædagogik må vige for bagerens indtjening. Man vil også lægge mærke til, at den svenske peberkage her introduceres som julekage i stedet for. En detaljeret undersøgelse af forholdet mellem ”pepparkakor”, pebernødder og brune kager, deres evt. slægtskab og udbredelse i Norden i tiden omkring 1900 ligger desværre uden for denne undersøgelses rammer. Vi kan blot konstatere, at ved Margrethe Lønborg Jensens indsats har danskerne i generationer besunget netop den svenske julekage frem for andre kagetyper.

Interessant nok gengiver Margrethe Lønborg Jensen Alice Tegnérs melodi. Man kan spørge sig selv, hvordan dette blev opfattet af danske skolebørn og lærere, men måske fortsatte de med at synge den melodi, de var vant til.

To år senere, i 1909, udkom første hæfte af Syng med os! 10 smaa Sange af A.T. paa dansk ved M.L.J. med illustrationer af Louis Moe. I Margrethe Lønborg Jensens forord kan man læse:

De Smaasange, som her bydes danske Børn og Mødre, har længe været sunget over hele Sverrig og Finland, helt op til Laplands Hytter. Deres Tekstindhold er for en stor Del hentet fra gamle Rim af fælles nordgermansk Oprindelse. Baade danske, svenske og norske Børn kender sikkert mange af Rimene igen. Men melodierne er ”digtede” af en svensk Moder til hendes egne Smaabørn, når de med Billedbøgerne i Favnen bad hende ’ikke læse, men synge om Billederne’. Da blev de til ved Klavéret, Sang efter Sang. Snart var det gamle Rim, snart nyere Vers, der fik Tone. Men ofte skabtes der helt nye Viser ud fra Billederne eller fra Børnenes eget Liv.

Tre år senere udkom også Mors lille Ole, det vil sige en dansk version af samlingen med illustrationer af Elsa Beskow. Også tegningerne er tilpasset danske forhold: den svenske tekst på Elsa Beskows bagervindue er byttet ud med en passende dansk tekst. Flaget som står i vinduet er dog stadig smukt gult og blåt – og melodien er den svenske.

Udgivelsen af Margrethe Lønborg Jensens oversættelse – men med den traditionelle danske melodi – i 1948 i De små synger og knapt ti år efter i Lystige viser for børn må siges at have stadfæstet denne versions stilling som den danske udgave af sangen. Denne variant – med to ”fortællende” vers – med peberkager og det hele – synes altså ikke at kunne spores i Danmark før Margrethe Lønborg Jensens Min første Bog. Jeg vover derfor at drage den konklusion, at det således er oversættelsen af Alice Tegnérs ”bearbejdelse”, som har vundet almindelig indpas, og at den alment accepterede version i dagens Danmark af Der bor er bager har et svensk forlæg. I nutidens danske sangbøger står der tankevækkende nok oplysningen ”Uk. forfatter”. Måske kan den en dag erstattes af Alice Tegnérs og Margrethe Lønborg Jensens navn, og måske kan svenske sangbøger nævne den danske oprindelse.


Sammenfatning

Den store tekstlighed mellem Sockerbagaren og den nu mere alment kendte version af Der bor en bager på Nørregade har været udgangspunktet for denne undersøgelse, men det viser sig imidlertid, at den oprindelige danske sang har vaklet mellem to varianter af samme vers. Alice Tegnér kan allerede i sin barndom eller ungdom have mødt sangen i dens danske version(er) og valgt at forøge og omarbejde den – på samme måde som med andre allerede eksisterende rim, vers og sange – samt give den en ny melodi. Gennem Margrethe Lønborg Jensens oversættelse blev denne version af teksten med to helt forskellige, fortællende vers, kendt i Danmark.

Ved denne svenske udflugt antog bageren således et noget større format. Begge melodierne synes dog at passe lige godt til ham. Jeg vil derfor gerne tro, at han føler sig hjemme i begge lande.

Litteratur:

Inga Ryberg: "Alice Tegnér - den svenska barnvisans skapare", Carlhamniana 14 (1999), s. 117-62 

Inga Ryberg: "'Lea' - människa och skriftställarinna", Carlhamniana 11 (1996), s.39-100

Lennart Reimers: Alice Tegnérs barnvisor, Stockholm 1983

Stina Palmborg: Alice Tegnér, Stockholm 1945

Ivan Oljelund (red.): Min mor ,1 , Stockholm 1946

Göte Klingberg: Folklig vers i svensk barnlitteratur, Stockholm 1994

Margareta Brundin: "Vita lamm och svarta får. Om den första svenska översätningen av 'Baa, baa, black Sheep'", Strindbergiana 1988, s. 96-105

Jan E. Janssen og Allan Mylius Thomsen: Nørre Kvarters krønike: et kvarter i Københavns indre by, København 1997.

Eva-Maria Jansson, 2011