Per Højholts arbejdsmetode
I et langt interview fra 1966 udtalte Per Højholt sig over flere sider om sine arbejdsvaner og -metoder, hvoraf bemærkningerne i nedenstående udsnit i høj grad afspejles i de mange udkast, der er fremlagt i denne udgivelse:
"Jeg har det princip, som vist nok er ret almindeligt, at en skrivefejl eller en rettelse
automatisk afstedkommer at helheden skrives om, selvfølgelig kan man have travlt, hvis der er meget
der har meldt sig, men straks efter skriver jeg om på et nyt ark, så jeg ikke har nogen rettelser
som distraherer. En rettelse er altid en usikkerhed, den forrige mulighed er der stadig og står der
og lokker. Hvis man ikke helhjertet går ind for den nye version, kan man ikke arbejde videre. Jeg
gemmer alt hvad der forekommer af notater i forbindelse med et digt, ikke fordi jeg regner med at
det får betydning for litteraturhistorien, men fordi jeg selv skal bruge det senere, hvis der
skulle indtræffe en rettelse. Så må man undersøge de tidligere versioner af den samme vending.
Rettelser indfinder sig i grupper. Hvis man retter et sted, må¨man rette to-tre andre steder i det
samme digt, og hvis man retter et af dem tilbage, skal man jo også tage stilling til de andre, og
så kan man slå tilbage og se dem i tidligere versioner."
digtere på bånd, ved Jette Kromann, bind 1, s. 171-72, Kbh. 1966
