Jazz Giants – Past & Present

John R. Johnsens samling indeholder en stor mængde balletfotos fra såvel danske som udenlandske dansere og kompagnier. Men også meget omfattende er en samling af fotos af musikere og ensembler inden for jazzens verden – ligeledes med både danske og udenlandske kunstnere i fokus. Billederne er taget over en længere årrække, og resulterede i år 2000 i udstillingen Jazz Giants – Past & Present, der blev vist i Øksnehallen i København i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Samlingen er meget inspireret af John R. Johnsens samarbejde med forfatteren og journalisten Ebbe Traberg (1932-1996), hvis speciale netop var såvel jazz som cykelløb. Siden 1960erne boede han i Spanien, som han journalistisk kritisk og kærligt dækkede til sin død.

John R. Johnsens skriver selv om tilblivelsen af samlingen – han refererer bl.a. til mange af de navne, der forekommer blandt fotografierne:

”Baggrunden for projektet Jazz Giants – Past & Present var en lang natlig samtale, som Ebbe Traberg og jeg havde i Madrid efter en koncert med Tete Montoliu i 1995. Jeg var i Spanien for at vise min udstilling Krop i erobret Rum, og jeg havde desuden medbragt et mindre udvalg af mine jazzfotografier, optaget over en 35-årig periode. Vi sad og faldt i snak om, hvordan det kunne være, at det der lille forkølede Danmark i den grad havde lykkedes at placere så mange af sine jazzmusikere på jazzens verdenskort. Vi nåede frem til, at en af hovedårsagerne - sandsynligvis den væsentligste – var, at så mange af jazzens koryfæer enten ved at bo her eller ved hyppige gæstespil havde været en enorm inspirationskilde og læremestre for det danske jazzfolk.

Vi startede helt tilbage i begyndelsen af 60erne, hvor musikere som Oscar Pettiford og Stan Getz boede i København og var fast tilknyttet det nyligt åbnede, senere verdensberømte, jazzsted Montmartre. Senere kom Kenny Drew som fast huspianist i Montmartre, og op igennem 70erne dannede han sammen med Alex Riel og Niels Henning Ørsted-Pedersen en af Europas bedste rytmegrupper, som spillede med alle de største amerikanske jazzsolister. Så kom Ben Webster og Dexter Gordon, også de boede her og spillede fast i Montmartre. Det var dengang, 150 mennesker sad tæt om musikerne, og hvis stemningen var god og nogle af kollegerne kom forbi, blev der spillet til klokken tre om morgenen, og det uanset om du hed Ben Webster, Roland Kirk eller Sonny Rollins. Nætterne var lange dengang i København.

Det var solister som Coleman Hawkins, Harry Sweet Edison, Roy Eldridge, Chet Baker, Eddie Lockjaw Davis, Johnny Griffin, Lee Konitz, Henry Red Allen, Thelonius Monk for bare at nævne nogle få af de hyppige gæster.

Flere amerikanere flyttede hertil. Ernie Wilkins lavede sit Almost Big Band med danske musikere. Etta Cameron boede her og introducerede gospel til danskerne. Horace Parlan kom hertil med sit delikate pianospil. John Tchicai flyttede hertil og indspillede med danske musikere. Thad Jones blev leder af Danmarks Radios Big Band, som Bob Brookmeyer senere hen.

De store Big Band-ledere som Count Basie og Duke Ellington kom årligt på besøg, lige som jazzens dronninger Sarah Vaughan og Ella Fitzgerald. Miles Davis’ forskellige grupper var her, og den danske trommeslager Marylin Mazur blev optaget i en af hans grupper gennem et par år. I 1993 fik Miles Davis en stor dansk musikpris, Sonningprisen, som også udløste et tæt samarbejde med danske jazzmusikere, idet den danske trompetist og komponist Palle Mikkelborg skrev værket Aurora, for big band og solist. Siden 1990 har Danmark uddelt verdens første og største jazzpris Jazzpar, og ikke mindst takket være den fortsætter traditionen med danske musikeres samarbejde med jazzens største.

Alt dette sad Ebbe Traberg og jeg og snakkede om og blev så enige om at lave en jazz-billedbog med nogle af Ebbes verbale improvisationer/jazz-digte, lidt biografi, hvor både Ebbe og jeg kunne huske nogle ting, der havde været særlige ved koncerterne eller ved mødet med musikerne. Vi blev også enige om udelukkende at holde os til de udenlandske læremestre, - og deraf opstod udstillingens titel Jazz Giants – Past & Present. Past skulle være alle inspirationskilderne, mens Present skulle være en nutidig dansk jazzgruppe.

Intet bliver som man forestiller sig. Ebbe Traberg nåede ikke at blive færdig med sine tekster, inden han døde. Men nogle år efter kom udstillingen op at stå i Øksnehallen til Copenhagen Jazz Festival 2000. Udstillingens Present blev T.S. Høeg, hvis læremester var Bob Brookmeyer, - og sådan blev ringen alligevel sluttet.”