Hør om Ålholm nodesamlingen

I 1991 fandt seniorforsker Jens Henrik Koudal fra Dansk Folkemindesamling en ellers ukendt nodesamling fra 1700-tallet på Ålholm Slot på Lolland. Nodesamlingen var enestående og rummede blandt andet fem hidtil ukendte værker.

I en radioudsendelse på P2 fortæller Jens Henrik Koudal om sit fund og om sit arbejde med at udforske musiklivet omkring herregården og ejeren Otto Ludvig Raben.

Hør radioudsendelsen via DR's hjemmesiden (åbner i nyt vindue) »

Interviewet er blevet sendt på DR’s P2 den 29. november 2014 i udsendelsen ”Klassisk og kilderne”. Her fortæller flere musikforskere og musikere om deres arbejde med musikkens kilder. De første 25 min. er et interview med Jens Henrik Koudal.