Mads Pedersen

 

Mads Pedersen var en husmandssøn fra landsbyen Hørve i Nordvestsjælland. Han begyndte at nedskive sin visebog som 12-årig i 1840’erne og færdiggjorde den ca. i 1850. Visebogen kan du finde under menupunktet "se visebøgerne" i menuen til venstre.

På de følgende sider kan du læse om Mads Pedersens liv fra en ydmyg opvækst i Hørve til at slutte som tømrermester i Hillerød. Du kan få et spændende indblik i en ung mands liv i 1840’erne og tilblivelsen af hans visebog. Du kan også læse om livet i Odsherred i 1830’erne og 1840’erne, som Mads kan have oplevet det. Hans visebog er et personligt udvalg af visetekster. Mads skrev viser ned, der handlede om vidt forskellige emner som fx visen om Jerusalems skomager (også kaldet den evige jøde) eller visen om tyrkernes grusomheder under den Græske Frihedskrig. Men mest af alt nedskrev Mads viser om kærlighed. Et eksempel er købmandssønnen, hvis elskede dør af sygdom, hvorefter han begår selvmord på hendes grav. Et andet eksempel er visen om soldaten, der bliver svigtet af sin forlovede og klager over hendes utroskab. Du har mulighed for at få større kendskab til viserne i Mads Pedersens visebog, deres temaer og funktion. Du kan også læse om visebogens mundtlige og skriftlige kilder. Til sidst kan du læse et bud på, hvilken betydning sang og viser havde for Mads Pedersen.

Siderne bygger på litteratur og kilder nævnt under punktet ”videre læsning”. I menuen til venstre kan du trykke dig videre til siderne om Mads Pedersen og hans visebog.