Halloween

Indhold
» Ny tradition med lange rødder 
» Den katolske allehelgensdag og allesjælesdag 
» Reformationen medførte ændringer 
» Kelternes nytår 
» Fra Irland og Storbritannien til Amerika 
» Og tilbage over Atlanten 
» Især for børn 
» Udhulede græskar og historien om "Jack-O-Lantern" 
» Roelygter og lanternefester 
» Kommercialisme eller…? 
» Mærkedage giver struktur og mening i hverdagen 
» Traditioner i forandring 
» Folkekirken og halloween 
» Traditioner kommer og går 
» Lys på gravsteder til Halloween 
» Vi har behov for nye traditioner 
 
Ny tradition med lange rødder
Halloween er en forholdsvis ny tradition i Danmark, der er kommet hertil i løbet af 1990’erne, men som nu ser ud til at have fået et rimeligt fodfæste i hele landet. Som så mange andre nyere traditioner, har vi umiddelbart importeret halloween fra USA, men traditionen har sin rod andetsteds og består af elementer fra både kristendommen såvel som folkelige trosforestillinger.

Ordet halloween er en sammentrækning af det engelske ”all-hallow-even”, som er et gammelt udtryk for ”alle helgeners aften” - aftenen før allehelgensdag.

Kalkmaleri Helgener findes afbildet i mange danske kirker; her et kalkmaleri i Alsted Kirke.

Den katolske allehelgensdag og allesjælesdag
Allehelgensdag, den 1. november, blev indført som helligdag ca. år 610 af pave Bonifacius IV til minde om alle martyrer. I 731 henlagdes den til 1. november og er siden blevet fejret som en festdag for de helgener, der ikke har en speciel dag. Allehelgensdag blev af Gregor V i 998 udvidet med allesjælesdag, den 2. november.

På allesjælesdag mindes årets almindelige døde. I den katolske kirke fejres dagen med sjælemesser for de afdøde, processioner og andagter på kirkegårdene. Med bøn og ofre kan man specielt på denne dag hjælpe de afdøde, der ifølge den katolske tro er havnet i skærsilden.

Reformationen medførte ændringer
I Danmark blev de to dage i forbindelse med reformationen slået sammen til en mindedag for alle kristne, der var døde i deres tro. I 1770 blev allehelgensdag flyttet fra 1. november til den første søndag i november, men dagen fik aldrig en nævneværdig betydning i den folkelige bevidsthed her i landet.

Kelternes nytår
Som omtalt har halloween også rod i den mere folkelige tro. De før-kristne keltere i Irland og på de britiske øer fejrede en stor fest, Samhain, over flere dage omkring 1. november. Man fejrede at have høsten i hus og markerede sommerens slutning og et nyt års komme. Som mange andre steder i Europa troede også kelterne, at de, der var døde i løbet af året, på dette tidspunkt mellem det gamle og nye år rejste til de dødes rige. De døde var denne dag særligt aktive og færdedes som ånder blandt de levende. Bl.a. for at skræmme onde ånder bort, tændte man bål, på samme måde som vi i Danmark gør sankthansaften.

Da de keltiske områder blev kristne omkring år 500, overtog kirken helligdagen, så den nu blev markeret med en anden betydning, men hvor det stadig var de døde, det handlede om. Nogle af de gamle hedenske skikke overlevede dog og ses stadig i Irland, Skotland og Wales med varierende indhold.

Fra Irland og Storbritannien til Amerika
I midten af 1800-tallet flygtede tusinder af irere på grund af hungersnød til Amerika. Både irere og skotter medbragte deres traditioner, herunder halloween.

Siden hen bredte og udviklede skikken sig, så den i dag er en af de helt store festdage i USA. Der fejres aftenen nærmest som et karneval med udklædning i skrækindjagende kostumer, uhyggelige dørdekorationer, fyrværkeri og lidt ondsindede drillerier. Et gennemgående tema er gys og gru. Et andet tema er lys: kulørte lamper, lys i udhulede græskar og lys på gravene.

I lighed med vores fastelavn, klæder amerikanske børn sig ud, men det skal være i et drabeligt kostume. Så går de fra hus til hus og ”truer” med ”trick or treat”, der svarer til vores fastelavnsvises ”Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!”

Radiserne Danske børn er blevet introduceret til halloween gennem flere amerikanske tegneserier, fx Radiserne.

Og tilbage over Atlanten
Mange af vore nyere traditioner importeres fra USA. Det gælder også halloween, som dog har været kendt i andre europæiske lande, fx Sverige og Frankrig, før den kom her til landet.

Der er geografisk langt mellem Danmark og USA, men vi er på visse måder alligevel tæt på hinanden. Danske børn og unge har lært halloween at kende gennem amerikanske tv-serier og tegnefilm. Det er derfor ikke underligt, at den nye tradition især har vundet indpas blandt netop denne gruppe.

Udklædning Mange unge har taget halloween til sig og fester i fantasifulde udklædninger.

Især for børn
Og det er da også netop denne målgruppe, som butikkerne først og fremmest henvendte sig til, da de i midten af 1990’erne markedsførte gummiskeletter, spøgelsesmasker, Dracula-dragter, hekseparykker samt flagermusvinger med lakridssmag og chokoladeedderkopper.

Supermarkeder, legetøjsforretninger og blomsterhandlere gjorde sig endda den ulejlighed i deres reklameaviser at forklare kunderne om baggrunden for halloween og hvordan begivenheden fejres i Storbritannien og USA.

Et tiår senere fejres halloween i børnehaver, fritidsklubber, gymnasier og sågar på plejehjem. Børnene udhuler græskar, så de med stearinlys kan lyse op foran indgangsdøren. På biblioteket kan man høre tænderskærende uhyggelige historier og blive sminket som skeletter eller hekse. Man kan deltage i fakkeloptog gennem byens gader og feste i skolens aula, der i aftenens anledning er dekoreret i sort og mørkviolet med uhyggelige genstande. Eller man kan lade sig friste af butikkernes uhyggelige timetilbud med motorsave og blodrød vin. På arbejdspladser holdes tema-frokost med en uhyggelig menu, og på kollegierne konkurrerer Frankensteins monster, den onde fe og Døden fra Lübeck om at være mest uhyggelig.

Halloween-græskar En ”Jack-O-Lantern” der både kan lyse i mørket og skræmme det onde bort.

Udhulede græskar og historien om "Jack-O-Lantern"
I såvel England, Skotland og Irland har man længe haft tradition for at udhule forskellige slags roer og bruge dem som lanterner. I 1837 ses for første gang begrebet ”Jack-O-Lantern” om en lanterne udskåret i en grøntsag – ikke på de britiske øer, men i Amerika. Det er også i USA, at kombinationen af halloween og et udhulet græskar dukker op i 1866.

Alligevel forbinder mange det lysende græskarhoved med Irland. Det skyldes givet vis det irske sagn, der fortæller om Jack, en doven og bandende drukkenbolt af en bonde. Der findes forskellige udgaver af sagnet, men i alle udgaver lykkes det Jack at narre selveste Djævelen. De indgår en aftale om, at Djævelen ikke må friste Jack og ikke kræve hans sjæl.

Da Jack dør, kan han med sin ufromme livsførelse ikke blive lukket ind i Himlen. Da han har narret Fanden selv, kan han heller ikke lukkes ind bag Helvedes porte. I stedet får han af Djævelen et lille stykke gloende kul, som kan lyse for ham på hans færd tilbage til Jorden. For at det glødende kulstykke skal holde så længe som muligt, lægger Jack det ind i en roe, og med lyset derfra vandrer han nu hvileløst i mørket mellem Himmel og Helvede. Jack har fået øgenavnet ”Jack-of-the-Lantern, der siden hen er blevet til Jack-O-Lantern, der er det engelsksprogede udtryk for græskarlygterne.

Roelygter og lanternefester
Lygter lavet af udhulede roer kendes også i Danmark. Der findes optegnelser fra de seneste 100 år fra forskellige egne, hvor der berettes om at stille en roelygte med et uhyggeligt ansigt et sted, hvor den kunne skræmme andre.

I flere børnehaver - især Rudolf Steiner børnehaver – og på skoler har man de seneste 30-35 år haft såkaldte lanternefester. Festerne holdes oftest Mortensaften i november, men de ses også i forbindelse med halloween, Lucia eller jul. Ved en lanternefest laver man typisk lanterner af papir, som man går i procession med, og svinger samtidig med at man synger en lanternesang. Holdes festen i forbindelse med Mortensaften, kommer Sankt Morten og synger en vægtersang og deler fx kage ud til deltagerne.

Kommercialisme eller…?
Mange danskere er af den opfattelse, at en ny tradition som halloween er et kommercielt påfund, som udelukkende handler om, at forretningerne skal tjene mere. Den danske handelsstand har da også været endog meget medvirkende til, at halloween er kommet indenfor landets grænser. Men der skal mere til, for at en ny tradition finder rodfæste blandt os. Vi skal være parate til at tage skikken til os. Vi skal have lyst, overskud og råd til det, og vi skal kunne bruge den til noget.

Mærkedage giver struktur og mening i hverdagen
Vi er i dag mere optagede af ritualer, end vi var for bare 20 år siden. Tilbagevendende skikke og ritualer er med til at dele tilværelsen ind i overskuelige bidder. Nye mærkedage giver året struktur og dermed mening. I en tid, hvor alting går stærkt og verden er uoverskuelig, er mærkedagene med til at give os tryghed, regelmæssighed og overskuelighed. Og så falder halloween på et tidspunkt af året, hvor kalenderen ikke i forvejen bugner af højtider.

Måden halloween fejres på, er tilrettelagt for os på forhånd, og vi behøver ikke selv at finde på nyt. Det er let og ligetil. Den appellerer til børns fantasi og ambivalens overfor gys og gru, og den passer fint ind hos børnefamilierne, hvor man synes det er vigtigt at opleve og gøre noget sammen.

Kollektive ritualer – eller dage som de fleste af os markerer – kan ses som et forsøg på at bringe dele af livet under kontrol. Et kollektivt ritual er en organiseret begivenhed med en begyndelse og en slutning – en begivenhed der vender tilbage år efter år og på den måde skaber kontinuitet i en ellers på mange måder flygtig tid. I forbindelse med bestemte skikke er der sædvanligvis særlige regler – ritualer - der skal overholdes og hvor alt ikke er overladt til tilfældighederne. Det kan føles som en lise for sjælen ikke altid at skulle tage stilling, men i stedet følge den på forhånd skitserede tradition.

Traditioner i forandring
Vi er i vores vestlige samfund ikke længere underlagt så mange regler og vi kan selv vælge, hvem vi vil være. Gennem fx brug af traditioner og skikke signalerer vi, hvem vi er. Vægter vi fællesskab højt, kan traditioner være med til at sætte faste rammer for fællesskabet. Via de traditioner, vi deltager i, signalerer vi vores identitet overfor familie, venner, kolleger og naboer.

Set med kritiske øjne, er de nye traditioner, vi tager til os, stort set uden reelt indhold. De elementer af tro og alvor, der måske har eksisteret i ældre tid, er forsvundet. Vi ændrer og tilpasser traditioner til vores nutidige livssyn. Der må gerne være lidt gammel og hyggelig folketro i vores halloween, men en alvorlig baggrund med død, djævle og Helvede skubber vi bag os. Det oprindelige kristne element, hvor de døde mindes, er der ikke mange, som umiddelbart forbinder med halloween.

Få undtagelser er blomsterhandlerne, der gerne ser, at vi i forbindelse med halloween kommer de døde i hu ved at besøge kirkegården og sætte lys på gravene og pynte dem ekstra fint. Også den danske folkekirke er med til at forbinde halloween med allehelgensdag/allesjælesdag.

Folkekirken og halloween
I dag markeres allesjælesdag eller allehelgensdag i mange danske kirker på den første søndag i november. Her mindes man de mennesker, der er døde i det forløbne år. I mange menigheder læses navnene på de døde op, ligesom mange pårørende tænder et lys for de døde. Over hele landet afholder nogle kirker særlige mindegudstjenester for forældre, der har mistet et barn.

Præsterne i Roskilde Stift er blandt den del af folkekirken, der aktivt har taget halloween til sig, men som forkaster det okkulte element i halloween og i stedet fokuserer på mindet om de døde og Bibelens vægt på opstandelsen.

I år 2000 tog stiftets biskop, Jan Lindhardt, initiativ til et særligt arrangement for stiftets kommende konfirmander. Som et led i konfirmandundervisningen og for at markere allehelgen gik biskoppen sammen med 120 præster og 2.400 konfirmander i et fakkeloptog gennem Roskilde til toner af et jazzorkester, der spillede ”Oh, when the Saints”.
Med fakkeloptoget blev de døde og tidligere slægter mindet, men for præsterne handlede det også om en hyldest til livet, ”for med bevidstheden om døden bliver livet mere intenst”, sagde præsten, Poul Joachim Stender, der havde arrangeret optoget og et efterfølgende show. Efter optoget kunne de mange teenagere i aftenens mørke opleve et lys- og lydshow med fortællinger fra Bibelen og senere var der altergang, nadver og stemningsfulde salmer i Domkirken.

I de senere år vælger en del kirker at markere allehelgen med koncerter, hvor der eksempelvis spilles Bachs Allehelgen-kantater. På allehelgensdag den 2. november kan man i nogle kirker se udhulede, lysende græskar i vinduerne konkurrere med det elektriske af slagsen. Der er dog også menigheder, hvor man frabeder man sig græskar og lignende udsmykning på kirkegården.

Traditioner kommer og går
Det er ikke til at sige, om halloween får lov at overleve som tradition her i landet. Men gør den, vil den sandsynligvis ændre sig lidt, efterhånden som nye generationer dukker op. For bare fem-seks år siden, spåede forskere, at halloween ikke fik en lang levetid i Danmark, men foreløbig har vi kendt til halloween i sin nuværende form i 10-12 år og traditionen ser ud til at brede sig blandt befolkningen.

Når forskere mente, at der her var tale om en døgnflue, hang det sammen med, at vi allerede har fastelavn, som minder om halloween. De mente også, at danskernes særlige forståelse for hygge ikke ville passe godt sammen med gys og gru, samt at vi er for forsigtige til at rende andre folk på dørene med ”trick or treat”.

Ikke desto mindre er ”trick or treat” forvandlet til ”slik eller ballade”. Det er et af tegnene på, at vi allerede er ved at fordanske den amerikanske udgave af halloween og gøre traditionen til vor egen. Vi ændrer så småt på skikken, så den passer bedre til os. Det betyder ikke så meget for danskerne, at halloween sædvanligvis fejres den 31. oktober. Hvis det passer os bedre i weekenden før eller efter, bliver det sådan. Og festet i forbindelse med halloween, bliver der tilsyneladende. Forretninger, der lever af at udleje kostumer, fortæller, at halloween er blevet det vigtigste udlejningstidspunkt.
 

Kirkegårdsdeko Overalt i Danmark bliver det mere almindeligt at se gravlys på kirkegårdene.

Lys på gravsteder til Halloween
Skikken med at sætte lys på gravene har også fået en kraftig renæssance. I løbet af især de seneste 10 år er traditionen med levende lys vokset, og det er først og fremmest yngre mennesker, der tænder lysene. De gør det, fordi det ser smukt ud, fordi de vægter det æstetiske højt og fordi det appellerer til følelserne. Det føles godt at gå en tur på kirkegården og bruge lidt tid på eftertænksomhed. Det er igen et eksempel på, at vi tilpasser en skik, så den harmonerer med vores nutidige livsstil. Ingen tror for alvor i dag på, at der kommer døde op af jorden, som vi kan forsøge at skræmme med levende lys.

At sætte lys på gravene er ikke en helt ny skik her i landet. Den kendes fra katolske grave før 1945, men efter 2. verdenskrig begyndte gravlys også at optræde på protestantiske grave i Danmark. I midten af 1960’erne oplevede man dette fænomen på 15% procent af kirkegårdene og i dag kan man se rigtig mange lys på gravene i det meste af landet.

Vi har behov for nye traditioner
Efterhånden som nogle af vore gamle traditioner bliver noget udvandede, som fx påske, der mest handler om mad og drikke, har vi behov for nye traditioner. Det har vi altid haft. Det, der adskiller nutiden fra fortiden, er, at vi selv vil bestemme. Når vi indlemmer nye skikke i dagligdagen, går vi ikke til bedstemor, men lader os inspirere af de andre i børnehaven, henne længere af vejen, på arbejdspladsen eller måske på den anden side af Atlanten.

Den gamle tro eller overtro, der ofte anes i en nyere skik, giver vi en ny udformning. Halloween er den mere folkelige måde at fejre de døde på. Men skeletterne og spøgelserne udspringer af det samme. De døde står op af graven, hvad enten de vil os det godt eller skidt. Og det man oplever, er altså, at vi nu tager den mere spøjse del af traditionen til os.

Traditioner ændres og tilpasses. Om 10 år er der måske ingen, der tænker over, at Halloween ikke altid har været her – slet ikke de børn, der vokser op med denne nye tradition. De fleste voksne tænker heller ikke længere over, at adventskransen ikke er dansk, men er en importeret tradition fra Tyskland.