Hvad kan Palsbos visesamling bruges til?

Visesamlingen kan bruges som kildemateriale, illustrationer eller som inspiration til kulturhistoriske, historiske, socialhistoriske, folkloristiske, musiketnologiske og køns- og religionsstudier m.fl., og kan på lignende vis være brugbart materiale for journalister, forfattere, sangere og andre viseinteresserede.

I det følgende gives eksempler på muligheder og temaer i Palsbos visesamling og låneres brug af materialet.


Lejlighedssange

Danmark er det land, hvor brugen af lejlighedssange ved private sammenkomster i alle samfundslag og på arbejdspladser er mest udbredt. Ikke desto mindre er de kun i ringe grad udnyttet som kildemateriale i kulturarvs- og forskningsstudier. Lejlighedssange er faldet uden for folkloristernes interessefelt fordi de er skriftlige og ikke mundtlige, uden for musikforskernes fordi der ikke er noteret melodier til dem, og uden for litteraturforskernes, fordi de ikke lever op til en gængs litterær standard.

Søger man eksempelvis i titelregistret på “Sang i anledning af”, får man 2.936 resultater. Der er sange til såvel en skipper og jomfru Carol, der skal giftes, til hofjuveler og hustrus guldbryllup som til kongelige personer. Der er sange i anledning af konfirmationer, kongelige begravelser, bryllupper, forenings- og selskabsjubilæer, festligheder i borgerskabets klubber, til hans majestæts ankomst til Skuespilhuset og en uendelig række af andre begivenheder.
Andre mulige søgeord kan være “afsjunget” og “afsiunget”, “balsang” og “bal-sang”, “bordsang”, “fakkeltog”, “sølvbrud”, “forretningsjubilæer”, "skålsang" og "skaalsang" osv.

Som inspiration skal her nævnes artikler der er skrevet med afsæt i andre af Dansk Folkemindesamlings lejlighedssange.

Jens Henrik Koudal: “Sange til enhver lejlighed. Om festsange og deres brugere” i Finn Gravesen (red.): Musikken har ordet. 36 musikalske studier. København, 1993, s. 207-215. Artiklen handler blandt andet om valget af melodier til lejlighedssangene.

Edith Mandrup Rønn: “Så længe de synger, kives de ikke” i Modspil, nr. 41, 1988, s. 9-17. Heri beskriver forfatteren sine egne erfaringer som lejlighedssangskriver.

Edith Mandrup Rønn: “Det ideale barn” i Folk og Kultur, 1989, 50-74. Ud fra et kønsperspektiv analyserer og sammenligner forfatteren forældres oplæg til konfirmationssange med de kønsspecifikke holdninger, de mundtligt giver udtryk for over for sangskriveren.

 

Begrebet skillingsviser
I populært sprogbrug forbindes begrebet skillingsvise især med sentimentale eller sensationelle viser, der handler om ulykkelig kærlighed, aktuelle mord og andre onde gerninger. Skillingstrykkene repræsenterer imidlertid et langt mere nuanceret udbud af viser og anden sang: nyhedsviser, salmer, kongehyldninger, ældre folkeviser (ballader) hentet fra mundtlig tradition, litterære viser, tiggerviser, propagandaviser og mange flere.

De ældste skillingstryk fra 1500-1700-tallet kaldtes flyveblade. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte man at kalde dem skillingstryk inspireret af deres pris. De blev solgt på gader og markedspladser og var kendt over hele Europa fra 1500-tallet.

Viserne blev typisk trykt på et ark der kunne foldes til fire eller otte sider (16 x 9,5 cm).

Da det således ikke er emnerne der binder viserne sammen, men formatet, kan man i nordisk forskning finde dem omtalt som skillingsvisetryk, skillingstrykviser, viser i skillingstryk eller blot visetryk.

 

 Blindeviser og andre temaer i skillingstryk

Blind mands sang Z 200_135 

I årene 2013-2015 havde Svensk visarkiv i Musikverket i Stockholm et forskningsprojekt, som tog afsæt i skillingstryk, indspilninger og interviews fra midten af 1700-tallet og frem til ca. 1970. Fokus var på blindeviser, arbejdsløses og strejkendes sange og såkaldte fængselssange. Projektet hed “Utanförskapets röster” – stemmer fra dem som er 'udenfor' eller i periferien af det pulserende samfund. Projektets formål var dels at nærstudere de forskellige sangsammenhænge og tekstverdener, dels at løfte viserne frem som kildemateriale og socialhistoriske dokumenter og derved synliggøre en uudforsket kulturarv (https://musikverket.se/artikel/utanforskapets-roster/).

Forskningsarkivar Karin Strand skrev i den forbindelse bl.a. om blindes brug af skillingsviser, hvortil hun fandt skillingstryk i Palsbos visesamling, eksempelvis “Den blinde Mands Sang. Om Søren Rasmussen fra Stubbekjøbing, som fra sin Barndom har vandret i Mørke og senere lidt meget af Sygdom”. Forlaget Strandberg, 1887.

Karin Strand: Brott, tiggeri och brännvinets fördärv. Studier i socialt orienterade visor i skillingtryck. Möklinta, 2016.

Læs også om andre temaer i skillingsvisetryk i fx:

Det nordiske årbog om folklore ARV havde i 2018 (vol. 74) et temanummer om nye perspektiver på skandinaviske skillingstryk. Heri berøres temaerne: at synge nyheder i 1700-tallet, viserne behandling af handel (fiskerihandel), underliggende lutheranske beskeder i viser om undere af enhver art, sammenhænge mellem skillingsviser og folkebøger, skillingsviser og syngemåde, forbrydelser og forbrydere. Artiklerne er skrevet på engelsk.

Iørn Piø: Visemageren. 1800-tallets skillingsvisekonge Julius Strandberg. København 1994.

Märta Ramsten, Gunnar Ternhag og Karin Strand (red.): Tryckta visor. Perspektiv på skillingstryck som källmaterial. Uppsala, 2015. Artiklerne omhandler spørgsmål som skillingstryk som en levevej, skillingstrykkenes billedverden, melodiangivelser som musikhistorisk kildemateriale, interaktionen tekst-melodi, viseteksternes vandring mellem skillingstryk og håndskrevne visebøger, skillingstryk udgivet af blinde samt en historikers perspektiv på trykte viser.

 

Musiklivet i København i 1700-1800-tallet
Det er muligt at finde materiale vedrørende musiklivet i København som ikke tidligere har været benyttet i musikhistorien. Det gælder både musiklivet i det fremvoksende borgerskab, ved hoffet og blandt håndværkere og arbejdere.

Seniorforsker Peter Hauge fra Dansk Center for Musikudgivelse på Det Kgl. Bibliotek beskriver sit møde med Palsbos visesamling således i en mail til Dansk Folkemindesamling, nov. 2018:

“Samlingens styrke er, at den giver mulighed for at anvende andre indfaldsvinkler til dansk musikhistorie – især for 1700- og 1800-tallet men også perioden før og efter – end de traditionelle. Da den overvejende del af hofmusikarkivet gik til i slotsbranden i 1794, findes der ikke mange musikalske kilder til perioden før branden. Derfor er Palsbos Samling en guldgrube af information om det musikalske liv i København, både ved hoffet og i de mange musikalske selskaber samt ved Den danske Skueplads. Derudover findes der en stor samling af tekster, som blev skrevet i forbindelse med bryllupper og andre festlige begivenheder, som fortæller historien om musik under mere private former (populære viser eller endda salmer med nye tekster). 

Passsionsmusik 1767, Z_285_855 

Når det kommer til klassisk musik, dømmer man meget ofte et steds (eller et lands) musikalske aktiviteter ud fra de overleverede musikalske kilder. Man har argumenteret for, at i København og i Danmark har der ikke været noget nævneværdigt musikliv, hvilket skyldtes pietismen. Men ved at anvende Palsbos Samling bliver det tydeligt, at på trods af pietismen har de musikalske aktiviteter og niveauet svaret til det, man ser i andre store europæiske byer, som fx. Hamborg. Tekstkilderne (librettoer) er et uvurderligt materiale, som netop giver et indblik i et repertoire, som man ellers ikke ville kunne få. De fortæller selvfølgelig kun noget om de musikalske begivenheder, hvor der har været opført vokalmusik (opera, kantater, syngespil, oratorier). Ren instrumentalmusik har vi stadig ikke mange vidnesbyrd om (og dog, men det er en anden historie). 

Samlingens anden styrke er, at den ikke er ensidig, forstået sådan at den ikke kun afspejler en mindre del af de musikalske aktiviteter som fx med vinkel på enevælden og hofkulturen (musik til officielle begivenheder). Den giver også et enestående billede af det voksende borgerskabs musikinteresser (selskaber, teatret) og ikke at forglemme også håndværkernes og arbejdernes brug af musik til festlige lejligheder”.


Historisk-politiske viser i skillingstryk
En professor har benyttet skillingstryk fra Palsbos visesamling og andre skillingstryksamlinger i Dansk Folkemindesamling som en del af sit kildemateriale til belysning af skønlitteraturens behandling af krigen i 1864.

Som supplement til et studie af personlige visebøger skrevet af danske landsoldater under Napoleonskrigene, 1805-1818, har en historieinteresseret låner fundet 12 tekster i visesamlingen som svarer til viser i de håndskrevne visebøger. Låneren havde for hver af disse 12 tekster søgt på internettet og i kendte visebøger fra 1800-tallet, men uden held på nær i ét tilfælde.
De fleste tekster fra Palsbos visesamling blev fundet via begyndelseslinjen. Hvis dette ikke var muligt, blev personnavne- og stedregistret taget i brug. Ad den vej kunne låneren med visens signatur gå tilbage til registret over førstelinjer og finde den ønskede skillingsvise.
En scanning af skillingsviserne var en hjælp til at læse de ofte svært læselige håndskrevne visebøger. Desuden kunne trykkene i nogle tilfælde oplyse visens forfatter og melodi samt vise sig at være forlægget til den vise soldaten havde skrevet ind i sin visebog.