Temanummer om fortælling og fællesskab

Tidsskriftet Kulturstudier har udgivet et temanummer om fortælling og fællesskab. Folkemindesamlingens forskere har bidraget med artikler og redaktion.

Du kan læse artiklerne gratis over internettet. Klik i indholdsfortegnelsen nedenfor eller gå til tidsskriftet Kulturstudiers hjemmeside» Her kan du også bestille en papirudgave af temanummeret. 
 

Temanummer: Fortælling og fællesskab
 

Lene Andersen og Marianne Holm Pedersen
Indledning: Fortælling og fællesskab

» Læs indledningen (åbner i nyt vindue)

Alle mennesker fortæller historier. Hele dagen igennem fortæller vi og lytter til hinandens historier – fra de små fortællinger over kaffen til de store fortællinger om nationens tilblivelse. Gennem andres fortællinger spejler tilhørerne sig selv og hører om det liv, der venter dem eller andre. De bliver vidne til, hvad der er godt og ondt, vigtigt eller ligegyldigt, og de ser langsomt verden folde sig ud i fælles øjenhøjde. Fortællinger er således tæt knyttet til skabelsen af fællesskaber. Dette nummer af Kulturstudier sætter fokus på sammenhængen mellem fortælling og fællesskab og vil belyse, hvordan de historier, vi fortæller til os selv og om os selv, er med til at fylde de fællesskaber, som vi alle er en del af. Ved at bruge fortællingen som indgang til studiet af fællesskab kan man få indblik i, hvordan fællesskaber konstitueres, og hvad de konstitueres omkring – fx normer og værdier, rigtigt og forkert, lighed og forskellighed. De fem artikler i dette temanummer lægger vægten forskelligt – nogle fokuserer mere på fortællingen, andre mere på fællesskabet – men de giver fem eksempler på, hvordan fortælling og fællesskab kan forstås i forhold til hinanden.
 

Marianne Holm Pedersen
Store og små fortællinger:
Ritual og fællesskab blandt irakiske kvinder i København

» Læs artiklen (åbner i nyt vindue)

Inden for den antropologiske migrationsforskning har studier af fællesskab primært beskæftiget sig med fællesskaber relateret til migranternes nationale, religiøse eller politiske identiteter. Det er dog vigtigt også at inddrage de konkrete, sociale relationer, der opstår mellem migranterne det sted, hvor de bor. Denne artikel diskuterer, hvordan shia-muslimske irakiske kvinder i København igennem deres religiøse aktiviteter skaber forskellige former for fællesskab. Med udgangspunkt i en analyse af kalenderritualet muharram undersøger den, hvordan kvinderne i selve ritualet relaterer sig til religiøse og nationale fællesskaber, og hvorledes kvindernes øvrige sociale samvær kan lede til mere konkrete fællesskaber, der dog også har deres begrænsninger.

Marianne Holm Pedersen er forsker ved Dansk Folkemindesamling. Læs mere om hendes forskning her » 


Tina Wilchen Christensen
Med troen som fællesnævner
– fællesskab blandt unge i Indre Mission

» Læs artiklen (åbner i nyt vindue)

Artiklen vil belyse de mekanismer, der ligger til grund for et velfungerende fællesskab i en af Indre Missions ungdomsforeninger i Århus. Troen har på forskellige måder en central position i fællesskabet, og denne artikel vil argumentere for de unges tro som en social identitet, idet deres habitus synes at have en afgørende betydning for den og deres oplevelse af det religiøst funderede fællesskab. Artiklen vil også belyse, hvordan Biblen og dens fortællinger udgør den fortolkningsramme, som de unge er opvokset med og forstår livet igennem. Artiklen viser desuden den rolle, det kollektive samvær spiller i de unges konstruktion af Gud og egen identitet som kristen.
 

Else Marie Kofod
Fortællinger om forførelse og seksualmoral
i 1800-tallets bondesamfund

» Læs artiklen (åbner i nyt vindue)

Et samfunds ægteskabsideal afføder nogle mere eller mindre uskrevne regler for, hvad der er tilladt og – måske især – hvad der ikke er tilladt med hensyn til udenomsægteskabelige forhold. Det var også tilfældet i 1800-tallets bondesamfund, hvor det at indlede et seksuelt forhold til en anden person end den, man var forlovet eller gift med, ikke alene kunne være en trussel for de enkelte par, men for hele landsbyfællesskabet. Seksuelle emner er ofte tabubelagte. I denne artikel vil jeg vise, hvordan bondesamfundets seksualmoral blev kommunikeret igennem såvel omgangsformer, ritualer og traditioner som igennem sagn om bjergfolk og ellefolk.

Else Marie Kofod er overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling. Læs mere om hendes forskning her » 


Lene Andersen
At ændre nutiden gennem fortiden
– mundtlig historiefortælling i Danmark

» Læs artiklen (åbner i nyt vindue)

Mange i dag tænker umiddelbart, at mundtlig fortælling af traditionelle sagn og eventyr mest hører fortiden til. Men inden for de sidste årtier er der opstået en ny interesse for mundtlig historiefortælling i Danmark. De nye fortællere beretter traditionelle sagn og eventyr, men også historier de selv har oplevet eller fundet på, eller historier fra skønlitterære værker. Man får indtryk af, at historiefortælling stadig har en forbindelse til fortiden. De største fortællefestivaler finder sted i historiske omgivelser på museer, og nutidens historiefortællere henviser ofte til fortælletraditionens lange historie, når de taler og skriver om historiefortælling.Hidtil har den nye interesse for historiefortælling ikke været genstand for forskning, men artiklen fremlægger et studie af historiefortælleres syn på fortælling og fortid. Fokus er, hvilke betydninger begreberne nostalgi og autenticitet har for fortællerne. Artiklen bygger primært på interviews med historiefortællere. Fortællerne blev blandt andet bedt om at beskrive, hvordan de umiddelbart forestillede sig, at historiefortælling fandt sted i fortiden. Det er et positivt billede af fortiden, der toner frem, og fortællerne bruger billederne af fortiden som afsæt til at kritisere træk af den moderne levemåde. De kritiserer medierne og de elektriske apparater for at gøre mennesker passive og ødelægge deres nærvær med andre levende mennesker. Ved at genoptage – hvad fortællerne opfatter som – en ældgammel og uddød tradition, ønsker de at skabe nogle oplevelser, som det moderne menneske savner i vore dages samfund. For fortællerne danner fortiden et idealiseret modbillede til nutiden og rummer dermed mulighed for, at fortællerne kan tale om deres idealer og håb for historiefortælling.

Lene Andersen er arkivar ved Dansk Folkemindesamling. Læs mere om hendes forskning her » 
 

Karen Fog Olwig
Migrationsnarrativer:
Fortællinger om den gode slægtning blandt vestindiske kvinder

 » Læs artiklen (åbner i nyt vindue)

Siden slaveriets ophør midt i 1800-tallet har Caribien været præget af en stærk migrationstradition. Forskere har påvist, at denne tradition har fået næring af historier om den succesrige returmigrant, som rig på penge og materielle goder vender tilbage efter år i udlandet. I denne artikel argumenterer jeg for, at disse historier indskriver sig i et ‘mandligt’ narrativ, der primært fokuserer på muligheden for at opnå social og økonomisk mobilitet gennem migration. Gennem en analyse af livshistorieinterviews med kvindelige returmigranter på den vestindiskeø Nevis viser jeg, at der parallelt med det mandlige narrativ findes et komplementært ‘kvindeligt’ narrativ, som omhandler den gode slægtning, der udvandrer for at hjælpe familien i hjemlandet ved forsendelser af penge, tøj og andre materielle goder. Denne migrant kan derfor vende tilbage som et højt respekteret familiemedlem til trods for de beskedne materielle ressourcer, vedkommende selv besidder. Selv om de to narrativer knytter sig til henholdsvis mænd og kvinder, drager både mandlige og kvindelige migranter på dem, afhængigt af deres særligeerfaringer i udlandet og de specifikke aspekter af deres liv de beretter om. Analysen peger på, at narrativerne ikke er faktuelle redegørelser for migrantforløb, men snarere kulturelt specifikke måder hvorpå migranter skaber mening og sammenhæng i deres liv. Ikke desto mindre er narrativerne med til at præge de forventninger og erfaringer, der knytter sig til migration, og de spiller derfor en vigtig rolle i de migrationsprocesser, der rent faktisk finder sted.