Tekstens sted og miljøer

Her kan du finde ud af hvor teksten foregår.  Skriv stederne ned og tegn fx et kort over stedet.

Tekstens steder

Hvor foregår handlingen?

I fortællingen møder man personer der bevæger sig rundt i en mere eller mindre fiktiv verden. Den kalder vi også tekstens miljø.

Eksempel
En tur på isen og andre erindringer fra 6. a

Da Buster kom ud på Frederikssundsvej kørte han ikke ned til Holcks Plads med det samme.

Tekstens miljøer

  • Hvad er det for steder personerne kommer?
  • Hvor foregår fortællingen?
  • Hvilket miljø kommer personerne fra?
  • Fattigt eller rigt hjem?
  • Varmt eller koldt?
  • Hvilket kvarter?
  • Hvor meget betydning lægges der på det miljø personen kommer fra?

Buster bor på et lille loftsværelse med sin søster. Det er et fattigt hjem hvilket også kan ses af møblerne.

Eksempel
Af Bjarne Reuter: Busters verden, 1980

Det lille værelse med de skrå vægge lå ovenover stuen og var egentlig ikke beregnet på beboelse, hvorfor det kun indeholdt to vakkelvorne spisestole (i hver sin afskyelige farve) samt et skrummel af en frønnet almueseng, der var så gammel, at den var for lille til en voksen, men for god til at smide ud…

Stig Ole fra Busters klasse kommer fra et rigt hjem og føler sig selv meget bedre end Buster.

Eksempel
Af Bjarne Reuter: Busters verden, 1980

…Men kender du Stig Ole? Han vil absolut have alt det alle andre har, og helst lidt mere. Det er jo ikke det den unge ikke har. To racercykler med seksten gear, en elektrisk togbane, et helt trommesæt, fire akvarier og et sæt walkie-talkies.