Farver

Farverne er en vigtig del af et billede. De er sammen med billedets figurer med til at fortælle billedets historie. Hvis et billede er malet i vilde, røde farver, fortæller det en anden historie, end hvis der var brugt mange blå farver til at male det samme motiv. 

Når du skal lægge særligt mærke til farverne i et billede, kan du se på disse ting:

  • Hvilke farver fylder mest i billedet – lyse eller mørke?
  • Er farverne som de ville være i virkeligheden, eller har kunstneren fulgt andre principper?
  • Hvilke farvekontraster optræder i billedet?
  • Har farverne symbolværdi?

Hvilken betydning har farverne for hvordan man oplever billedet.

C.G. Kratzenstein Stub
Alcyone venter om morgenen efter en varslende drøm forgæves sin bortrejste ægtefælle. Motiv fra Ovids "Metamorfoser". 1810.
Foto: Statens Museum for Kunst

Billedet er holdt i mørke farver, men farverne i kvindens tøj samt den lysende røde i venstre hjørne binder billedet sammen.

Den stærke kontrast mellem lyse og mørke farver skubber kvinden frem, og selvom det kun er en lille smule rødt i venstre hjørne, fremhæver farvekontrasten det.

Farverne er med til at understrege billedets dystre stemning.
Det er svært at tro på at kvindens mand kommer hjem. Samtidig kan der ligge håb i den røde, varme farve som kvindens blik søger. 
 
Måske er det et tegn om at han er på vej, langt ude i horisonten?

Farverne i kvindens tøj har symbolsk værdi. Den blå er symbol på troskab og den røde på kærlighed. Dét er de to egenskaber der er kendetegnende for hende som hun sidder fortvivlet og venter på sin mand.

At hun er placeret i højre side af billedet er med til at understrege at hun venter, fordi højre side opfattes som den passive, modtagende side.

Peter Paul Rubens
Matthæus Yrsselius (1541-1629), abbed ved Sint-Michiels kloster i Antwerpen. Ca 1624.
Foto: Statens Museum for Kunst 

 

Farvens egenskaber

Den enkelte farve har tre egenskaber som er med til at bestemme hvordan den ser ud. Det er de samme ting du skal overveje når du vælger en farve.

Farvetone (kulør)
Angives af farvens navn – rød, gul, blågrøn osv. Når du ser på billeder, skal du se på hvilke farver tingene har.

Lysværdi (valør)
Er farven lys eller mørk? Her ser man ikke på hvilken farve der er tale om.
Man ser kun på om den er lysere eller mørkere end en anden farve.
Når du ser på billeder, skal du se på om der er brugt lyse eller mørke farver.

På billedet til venstre er der tydelige forskelle mellem lyse og mørke farver. Selvom hele klædningen er hvid, er der både lyse og mørke dele af den. 

Styrke (ren/støvet)
Farver kan være klare og rene, og de kan være støvede.
Når du ser på billeder, skal du se på om der er brugt rene eller støvede farver – eller begge dele.
En helt klar farve midt i en række støvede farver lyser meget stærkt op og har sandsynligvis en en særlig betydning i billedet.

C.A. Kølle
Forår i en kløft. 1842-1872.
Her er farverne støvede.
Foto: Statens Museum for Kunst  

 


Johannes Ludvig Camradt
En kurv med blomster, en kakadue og en frugtranke. 1829.
Her er farverne rene og klare. 

Farvesymbolik

Når man taler om farvesymbolik, er der ingen entydige symboler. Derfor er det farligt at opsætte regler for hvilke betydninger der ligger i de enkelte farver. Det der betyder ét i det ene billede, kan betyde det modsatte i et andet. Rød kan fx både betyde kærlighed og vrede. Derfor skal du altid se på hvilken sammenhæng en farve optræder i. Man kan dog sætte nogle overordnede symbolværdier for farver op. Men som du kan se på oversigten, har hver farve mange og også modsatte betydninger.

Rød: kærlighed, had, varme, ild, liv
Blå: kulde, ro, troskab, himlen
Gul: varme, misundelse,
Grøn: håb, forår, liv
Brun: jord, ro, død
Hvid: renhed, uskyld, død, fred
Sort: død, mørke, ondskab  

C.A. Lorentzen
Den rædsomste Nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807 . 1807-1828.
Foto: Statens Museum for Kunst  

På C.A. Lorentzens billede "Den rædsomste nat"  til venstre understreger den røde farve dramatikken og faren i billedet.

C.G. Kratzenstein Stub
Alcyone venter om morgenen efter en varslende drøm forgæves sin bortrejste ægtefælle. Motiv fra Ovids "Metamorfoser". 1810.
Foto: Statens Museum for Kunst  

På C.G. Kratzenstein Stubs billede til venstre understreges kvindens trofasthed og kærlighed af hendes blå og røde tøj.

Hendes fortvivlelse gøres tydelig gennem landskabets mørke farver.  

Farvekontraster

Farvespillet i et billede skabes i høj grad af de forskellige former for farvekontraster. Farvekontrasterne er også med til at give dybde i billedet. Stærke farvekontraster skaber desuden dynamik og styrke i billedets udtryk.

Federico Barocci
Jomfru Marias bebudelse. 1550-1612.
Foto: Statens Museum for Kunst  

Lys/mørk-kontrast
Er billedet lyst eller mørkt? Og stilles de lyseste og de mørkeste farver hårdt op lige ved siden af hinanden?

Ved at bruge stærke kontraster mellem lys og mørke kommer de lyse farver til at træde kraftigere frem.

Hvid/sort er den største lys/mørk-kontrast. Herimellem ligger utallige gråtoner.

Inden for farvecirklen ligger den største kontrast mellem gul og violet.

På billedet til venstre er figurerne meget lyse og træder kraftigt frem på den mørke baggrund.

Det er med til at understrege deres store betydning i billedet.

Karl Isakson
Opstilling med blå skål og frugter. 1910-1911.
Foto: Statens Museum for Kunst  

Kold/varm-kontrast
Er billedet koldt eller varmt? Og stilles de koldeste og de varmeste farver hårdt op lige ved siden af hinanden?

Farvecirklens stærkeste kold/varm-kontrast er mellem blågrøn og rødorange. Ellers afhænger spørgsmålet om hvorvidt en farve er kold eller varm meget af hvilke farver der omgiver denEn farve er ikke nødvendigvis kold, fordi den er mørk. En lys rød kan sagtens være kold, og en mørk blå kan være varm.

På billedet til venstre er skålens farve en varm blå. 

Komplementærkontrast
Enhver farve har en modsat farve. Den modsatte farve kaldes komplementærfarven og ligger lige overfor i farvecirklen. Det drejer sig om farveparrene rød/grøn, gul/lilla og blå/orange.

Konstrasten mellem to komplementærfarver den størst mulige farvekontrast. Kontrasten mellem dem er så stor fordi der ikke er noget af den første farve med i blandingen af den anden.

Karl Isakson
Stående kvindelig model. 1918-1920.
Foto: Statens Museum for Kunst  

Det giver en stor udtryksfuldhed i et billede at sætte komplementærfarver op mod hinanden. Begge farver forstærkes.

Det kan give både spænding og ro i billedet afhængigt af om der er balance mellem farverne.

På billedet til venstre ses en meget stærk komplementærkontrast mellem den lille røde plet og den grønne flade i højre side af billedet.

Der skal ikke særlig meget rød til for at den virker lige så stærk som den grønne.

Samtidig fremhæves den grønne af den komplementære røde farve.

Andre steder i billedet er der også brugt komplementærkontraster.

Kvindens gule krop mod den blålilla baggrund er en af dem.

Desuden er der brugt komplementærfarver til at lave skygger med.