Dybde og rum

Rummet er dybden i billedet. Rummet er en illusion om rum, der kan skabes på flere forskellige måder - hvis kunstneren da overhovedet vil skabe rum i sit billede.

Når du skal lægge særligt mærke til rummet i et billede, kan du se på disse ting:  

  • Hvordan har kunstneren skabt oplevelsen af rum? Perspektiv, overlapning osv.?
  • Hvordan er betragterens stilling i forhold til motivet? Hvilken synsvinkel?
  • Hvad betyder rummet for den måde du oplever billedet på?

Rummet i billedet skabes gennem perspektiv.
Forsvindingspunktet ligger ude i venstre hjørne, der hvor det røde lys er. Fordi det ligger så skævt, skaber det et sug ind i billedet. 

C.G. Kratzenstein Stub
Alcyone venter om morgenen efter en varslende drøm forgæves sin bortrejste ægtefælle. Motiv fra Ovids "Metamorfoser". 1810.
Foto: Statens Museum for Kunst  

Kvindens blik følger og understreger denne linje ind i billedet. Der er også tale om overlapning hvor kvinden er placeret foran klipperne.

Kvindens stærkt farvede tøj er også med til at skubbe hende længere frem i billedet på den ellers mørke baggrund.

Skyggevirkningerne på klipperne og kvindens tøj er med til at gøre billedets figurer rumlige.  

Kirkeforsamlingen i Niccea år 787. 1596-1605.
Foto: Statens Museum for Kunst   

Perspektiv

Rummet i et billede kan være bygget op over linearperspektivet hvor alle indadførende linjer mødes i et punkt.

Der hvor linjerne mødes, forsvindingspunktet, er der ofte placeret en figur med stor betydning for billedets indhold. 

På billedet til venstre er billedets rum bygget op over det gyldne snit.

Der hvor de indadførende linjer mødes, er de vigtigste personer i billedet placeret: nemlig kirkeforsamlingens øverste. 

Harald Giersing
Mandolinspillerske. 1921.
Foto: Statens Museum for Kunst

Overlapning

Hvis to former overlapper hinanden, opfatter vi den forreste figur som den der ligger forrest.

Overlapninger kan være meget udtryksfulde.

Deres effekt kan fx øges ved hjælp af farve, og de to figurers indbyrdes spænding kan evt. varieres ved deres størrelsesforhold og graden af overlapning.
 
På billedet til venstre overlapper pigens krop det hun sidder på.

Det skaber rum i billedet. Bortset fra denne overlapning er der næsten ingen dybde i billedet. 

Oluf Hartmann
Jakobs kamp med englen. 1907
Foto: Statens Museum for Kunst  

Farvekontrast

Afstandsfornemmelsen mellem to overlappende figurer kan øges ved hjælp af farver.

Hvis den bagerste figur får en kølig farve og den forreste en varm og pågående, opstår der en fornemmelse af fjernhed/nærhed, og dermed af afstand mellem figurerne.

Den stærke kontrast mellem den lyse og den mørke farve skaber rum i billedet til venstre.

Man er ikke i tvivl om at figuren med den lyse krop står foran den anden figur.

Farvekontrasten understreger at de to figurer overlapper hinanden.

Juan Gris
Guitarspillersken. 1926 
Foto: Statens Museum for Kunst

Skyggelægning

Skygger er med til at skabe rum. Figurerne får plads ind i billedets rum gennem skyggerne.

Hvis figurerne er uden skygger, har det sandsynligvis betydning for hvordan man skal tolke billedet.

Maleren kan fx have villet vise at en bestemt person er uendeligt god og uden mørke sider i sjælen, og derfor har personen heller ingen skygge.

Et billede uden skygger kan også understrege at den situation billedet forestiller er fuld af glæde og lykke.

Den enkle skyggelægning i pigens dragt på billedet til venstre giver figuren dybde.

Det skaber rum i billedet.

Bortset fra denne skyggelægning er der næsten ingen dybde i billedet. 

Juan Gris
Opstilling. 1916  
Foto: Statens Museum for Kunst

Ingen rumdannelse

Hvis billedet er uden rum ind i dybden, har det sandsynligvis betydning for hvordan man skal tolke billedet.

Billeder uden rum blev fx brugt af de kubistiske malere i begyndelsen af det 20. århundrede.

De ville vise at den måde man normalt opfattede verden på ikke gjaldt mere.

Et rum uden dybde kan også symbolisere at handlingen foregår uden for tid og rum - i et evigt, almengyldigt, guddommeligt eller mytisk univers.

Juan Gris har ikke skabt nogen dybde ind i billedet til venstre.

Som kubist har han villet vise at verden ikke hang sammen som man skulle tro, men at den derimod var tilfældigt sat sammen af forskellige elementer. 

Isaak van Nickelen
Sideskibet i S. Bavo i Haarlem. 1695
Foto: Statens Museum for Kunst

Sug ind i billedet

Når forsvindingspunkterne i et billede opbygget efter linearperspektivet ligger forskudt for midteraksen, evt. helt uden for billedet, bliver man nærmest suget ind i billedet.

Det gør dybdevirkningen og bevægelsen ind i billedet større.

Denne form for rum kaldes også raumflucht.

Forsvindingspunktet ligger langt ude i venstre hjørne, og det giver et stort sug ind i kirkens rum. 

J.A. Jerichau
Den tykke palme. Udsigt fra Villefranche. 1915.
Foto: Statens Museum for Kunst

Repoussoir

’Repoussoir’ er fransk og betyder ’at skubbe tilbage’. Det er også hvad teknikken gør. Ved at anbringe en genstand af nogenlunde kendt størrelse i forgrunden kan man nemlig få det til at virke som om baggrunden skubbes tilbage og fylder mindre. Repoussoiren kan vise et stort spring ind i rummet. I landskabsmalerier er forgrundsfiguren ofte et træ.

Palmen på billedet til venstre skubber resten af billedrummet tilbage. Den fylder det meste af billedfladen, selvom søen bagved må være meget større. Altså må søen ligge langt tilbage i billedets rum. 

Peter Hansen
Forår. Ung pige med en barnevogn. 1910
Foto: Statens Museum for Kunst 

Afskæringer

Afskæringer er når ellers vigtige dele af figurer skæres væk af billedets kanter. Det kan være en danserindes ene ben eller den bageste ende af et skib.

Afskæringer benyttes bevidst af en kunstner der forsøger at få billedrummet til at virke rodet. Han vil ikke have et bestemt motiv i fokus.

Selvom barnevognen er central for motivet på billedet til venstre, er den næsten skåret væk. Det får billedets rum til at virke tilfældigt og lidt rodet, og det sætter den unge pige stærkt i centrum. Måske vil kunstneren vise at barnet har bragt uorden ind i hendes liv.

Janus la Cour
I udkanten af en egeskov en tidlig forårsmorgen. 1863
Foto: Statens Museum for Kunst

Farveperspektiv

Jo længere væk en genstand er, jo svagere synes dens farve.
Det samme gælder kontrasten mellem lys og skygge.

Det gør at alt der befinder sig på stor afstand bliver utydeligt og får en diset, bleggrå nuance.

Jo længere man kommer ind i billedet, jo mindre bliver kontrasterne mellem farverne og mellem lys og skygge.