Lærervejledning


Artiklens indhold:

Materialets ide og formål

Dagliglivets kultur er et internetbaseret undervisningsmateriale om dagliglivets kultur, som den kom til udtryk i fortiden, og som vi støder på den i vores nutidige hverdag. Det er udgivet og udviklet af Dansk Folkemindesamling i samarbejde med Gyldendal Web.

Undervisningsmaterialet er gratis at benytte og må frit bearbejdes af lærere og elever.

Målgruppen er 7.-10. klasse. På disse klassetrin kan materialet hovedsageligt benyttes i fagene dansk og historie, men kan desuden indgå i tværfagligt samarbejde med samfundsfag.

Det overordnede formål med Dagliglivets kultur er at give eleverne et indblik i og en forståelse for sammenhænge og mønstre i dagliglivets kultur før og nu. Af andre formål kan nævnes:

  • At eleverne får et nuanceret billede af dagliglivets kultur fra 1700-tallet til i dag
  • At eleverne får indsigt i forskelle og ligheder mellem skikke og traditioner før og nu
  • At eleverne reflekterer over, hvad fællesskaber betød før, og hvad de betyder i dag
  • At vise forskelle og ligheder mellem forskellige livsformer i forskellige tidsperioder
  • At eleverne i mødet med det anderledes reflekterer over deres egen hverdag, generelle levevilkår og identitet
  • At eleverne får forståelse for vigtigheden af at bevare kulturarv i form af forskellige tiders levevis, forestillinger, sagn, myter, eventyr og fortællinger, musik, danse og viser, skikke og fester, etc.
  • At skabe et undervisningsmateriale, som kan bruges af alle skoler, i flere fag og i tværfaglige emner
  • At styrke elevernes kommunikative og kreative kompetencer

Pædagogisk opbygning og idé

Dagliglivets kultur er et undervisningsmateriale, der er opbygget efter andre principper end normale undervisningsmaterialer. Dels er det opbygget, så du kan give eleverne mulighed for selv at vælge arbejdsområde og arbejdsmetode. Dels kan du som lærer gå ind og bruge det til lineære forløb, hvor du arbejder mere systematisk efter bestemte mål, og endelig kan materialet bruges i tværfaglige projektforløb. Mulighederne kan kobles, krydses og sammensættes, så de passer til den enkelte klasse og lærer.

Fra en enkelt lektion til projektforløb
Du kan udvælge få artikler og opgaver til en enkelt lektions undervisning, eller du kan stykke materiale sammen til et projektforløb, der strækker sig over flere uger.

Ikke kun foran computeren
Selvom materialet er netbaseret, er det ikke nødvendigt, at eleverne skal sidde foran computeren hele tiden. Ganske vist gør computeren det muligt at inddrage forskellige medieformer og ikke mindst langt flere billeder og tekster at vælge imellem. Men computeren er ikke målet for undervisningen. Den er udgangspunkt for læreprocesser, der involverer dialog, undersøgelser, feltarbejde, eksperimenter, diskussion, kreativt arbejde og meget andet.

Desuden kan teksterne naturligvis printes ud, så eleverne fx kan understrege eller tage noter til tekster, de arbejder med, eller så de kan tage et ark med den opgave, de skal løse, med sig derhen, hvor arbejdet skal foregå.

Opbygning

Et bærende element i Dagliglivets kultur er muligheden for at arbejde med flere forskellige læringsprocesser og -tilgange.

Pædagogisk og didaktisk funderede læringskategorier
Materialet er bygget op omkring fire forskellige læringskategorier, der hver for sig repræsenterer en særlig tilgang til, oplevelse af og indsigt i emnet. De fire læringskategorier er: Oplevelse, Indsigt, Studieteknikker samt Produkter.

Materialet er opbygget af:

  • en del med Oplevelser, der giver eleven oplevelser i tekst og billeder, der motiverer og giver udfordringer til indlevelse, fordybelse og nysgerrighed.
  • en del med Indsigt, der giver eleven faktuelle oplysninger og forklaringer, der giver mulighed for tilegnelse af kundskaber og hjælp til at danne overblik samt at opleve sammenhænge. Både som selvstændig kundskabstilegnelse og i relation til ord, begreber m.m. fra Oplevelse. Herunder et Leksikon med korte forklaringer af begreber i relation til emnet.
  • en del med Studieteknikker, der giver eleven redskaber, der kan benyttes i tilegnelsen af materialet, og som giver mulighed for udvikling af færdigheder.
  • en del med forslag til Produkter, der giver eleverne ideer til at arbejde videre for at udvikle kreativitet og færdigheder, der passer både eleven og situationen bedst.

Derudover indeholder materialet:

  • en del med Opgaver, hvor eleverne får stillet konkrete opgaver og forslag til, hvordan de skal bearbejde materialet.
  • et Mediearkiv, der indeholder billeder og fotografier. Disse kan eleverne benytte til deres egne produktioner. Derudover vil billederne selvfølgelig også visuelt være med til at skildre situationer med tilknytning til emnet.

Udgangspunkter for læringsprocesser
Inden for disse kategorier kan eleverne selv sammensætte deres undervisningsforløb. De kan skabe netop det forløb eller projekt, der tiltaler dem, og som de synes vil være spændende at arbejde med.

Eleverne kan gå til opgaverne for her at finde ideer til, hvordan de kan arbejde med materialet. Men de kan også selv vælge deres udgangspunkt fra en af kategorierne. Nogle elever fænges af den gode historie, som de finder i Oplevelse. Andre vil have præcise facts, som fra Indsigt, til at indlede arbejdet med. Fra den enkelte tekst kan de, hvis de har brug for det, få hjælp til at komme videre via rubrikken ’Vejledning til elev’, der giver anvisninger til det videre arbejde med netop denne tekst.

For andre igen kan en tændsats være beskrivelsen af en arbejdsmetode fra Studieteknikker, som skal afprøves, mens nogle bliver inspireret i at læse om, hvad arbejdet kan munde ud i, under Produkter. Fantasi og lyst har frit spil. Kategorierne rummer alle – og hver for sig – udgangspunkt for gode læreprocesser.

Ikke alle elever kan som udgangspunkt selv forvalte deres egen læring. Og så må læreren træde til og støtte ved at hjælpe med at udvælge tekster, opgaver, studieteknikker og forslag til produkter og udtryksformer, så den type af elever også hurtigt kan komme i gang med deres arbejde.

Redskaber til undervisningsdifferentiering
Der tales i dag meget om de mange intelligenser og læringsstile, og forventningerne til skolens rummelighed er meget store – alt sammen udtryk for, at eleverne er forskellige og skal udfordres forskelligt. Den traditionelle klasseundervisning, hvor alle skal lære det samme og arbejde med den samme bog, er på vej ud. Naturligvis kan man også differentiere med bøger, men et netbaseret materiale som Dagliglivets kultur giver mange flere muligheder for at tilrettelægge, så alle bliver udfordret ud fra deres forskellige behov og forudsætninger. Den måde, eleverne går ind i materialerne på og bruger fagenes metoder, er varieret og fleksibel, så hver elev i princippet kan vælge – eller blive vejledt til – at arbejde med stoffet på den mest hensigtsmæssige måde.

Forslag til et projektforløb med Dagliglivets kultur

Forløbet startes med en fælles introduktion til emnet og materialet. Man kan fx indlede med at tegne et mindmap på tavlen for at indkredse, hvad eleverne umiddelbart forbinder med emnet. I forhold til materialet er det vigtigt, at kategorierne Oplevelse, Indsigt, Studieteknikker, Produkter og Opgaver står lysende klart for eleverne, før de går i gang med at arbejde.

Vigtigt er det også, at eleverne i introduktionen oplever mangfoldigheden både i indholdet og i mulighederne for, hvordan de kan arbejde med materialet.

En anden mulighed er at begynde med at læse en fælles tekst og rejse en indledende diskussion ud fra den. Man kan fx lade alle elever læse Livet hos bondebefolkningen fra Indsigt og bruge den som udgangspunkt for at snakke om elevernes viden om livet på landet fra år 1700 og frem. Hvordan stemmer virkeligheden overens med deres forestillinger?

Efter denne optakt, som både skal indeholde indholdsmæssige anslag og introduktion til materialet, kan man som lærer præsentere eleverne for nogle af de mål, klassen i fællesskab skal nå gennem forløbet.

Disse mål kan have karakter af følgende:

  • Alle elever skal kende til ligheder og forskelle mellem skikke og traditioner på landet i gamle dage og i dag
  • Alle elever skal have indsigt i, hvad fællesskaber betød før, og hvad de betyder i dag
  • Alle elever skal arbejde i dybden med en originaltekst – et indsamlet folkeminde
  • Alle elever skal arbejde med at skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer

Disse mål præsenteres og begrundes for eleverne. Eleverne skriver målene ned, så de kan vende tilbage til dem hele tiden. De er en form for ledetråd eller rød tråd til arbejdet med Dagliglivets kultur.

Vejen er ikke lagt med målene, for der er mange veje, der kan føre til at nå målene, men de kan opfattes som ledestjerner, som eleverne skal holdes fast på, så eleverne ikke flakker rundt uden mål og med.

Eleverne kommer på banen
Efter denne første startfase skal eleverne mere på banen. De skal have lov til at bruge lidt tid på at surfe rundt i materialet, se, fornemme og opdage mulighederne.

Nogle elever vil falde over en eller flere artikler under Indsigt og Oplevelse. Måske vil de finde ud af, hvordan bondesamfundets fællesskab adskiller sig fra eller ligner de fællesskaber, man har i dag, eller vil de gerne vide, om guldaldermaleriernes fremstillinger af bønderne svarer til virkeligheden. Alle artikler er udstyret med rubrikken 'Vejledning til elev', som kan hjælpe eleverne til det videre arbejde med den enkelte tekst.

Andre vil måske gå til opgaverne for her at finde bud på, hvordan de kan indkredse emnet. Nogle opgaver giver mulighed for en kunstnerisk og fri besvarelse, mens andre opgaver giver oplæg til diskussion, rollespil, essayskrivning og mange andre opgaveformer.

Eleverne kan også selv, evt. med inspiration i Studieteknikker eller Produkter, finde den form, som deres udforskning skal munde ud i. Mediearkivet kan både fungere som inspiration og som del af fx en collage eller PowerPoint-præsentation om emnet.

Projektplan
På et tidspunkt, når de har fornemmet materialets mangfoldighed, skal de starte deres læringsforløb. Inden skal de nok repetere de fælles mål. Det er op til lærerne at definere, hvordan elevernes mål og læringsforløb skal formuleres. Det er yderst vigtigt, at disse krav tilpasses den enkelte elevgruppe. Her kan ikke fastlægges fælles standarder, men nedenstående er et eksempel på krav til forløb og mål. De skal tvinge eleverne til nogle væsentlige overvejelser, som er vigtige.

Jeres projekt skal indeholde svar på følgende:

  • Hvilket område er I specielt interesseret i?
  • Hvorfor er I interesseret i dette?
  • Hvilke værktøjer kunne I tænke jer at bruge?
  • Hvad skal jeres produkt være?
  • Er der specielle forhold, I ønsker at undersøge?

Jeres mål skal formuleres, så I kommer ind på følgende:

  • Hvad I vil vide noget om, fx hvordan det var at være ung på landet i 1800-tallet. Prøv at stille nogle spørgsmål op, som I vil undersøge, fx hvad lavede man, når man havde fri, måtte man have kærester, før man blev gift, hvilket tøj gik man i – osv.
  • Hvilke tekster og billeder vil I bruge?
  • Hvad I vil lære, fx lære at fremstille en power point- præsentation.
  • Hvad I vil øve jer på, når I arbejder: fx lytte aktivt til hinanden, skrive, samarbejde, lade være med at skælde ud på hinanden.

Elevernes projekt- og målbeskrivelser skrives ned, så eleverne kan vende tilbage til dem.

Projektdage med Dagliglivets kultur
Eleverne skal lære, at hver dag startes med at repetere mål, forløbsbeskrivelse og referat/evaluering fra dagen før.

Der laves en arbejdsplan for dagens arbejde. Eleverne skal vænnes til, at dagene skal have struktur, og de skal lære at lave grovplaner for dagens arbejde. Disse planer præsenteres for læreren. Man kan lave en disposition for dagens arbejdsplan. Eleverne kan få forskellige dispositioner - tilpasset deres skriftlige formåen og strukturelle kompetencer.

En disposition kan se således ud:

  • Hvilke af dine mål arbejder du/I på at nå i dag?
  • Hvad skal du/I lave/arbejde med?
  • Hvad skal I gøre sammen?
  • Hvad skal I gøre hver for sig?
  • Skitser rækkefølgen af dine aktiviteter.

Eleverne arbejder med vidt forskellige aktiviteter. Nogle elever arbejder på nettet og er ved at afsøge web-adresser for egnede informationer. Andre er ved at lære at bruge et digitalt kamera, mens andre igen arbejder i skolens pædagogiske servicecenter med fremstilling af billedreportager.

Eleverne skal vænnes til, at ingen forlader klasselokalet uden at informere læreren. Denne information kan have karakter af en skriftlig meddelelse på en "orienteringstavle - fra elever til lærer og fra lærer til elever", eller det kan være en mundtlig aftale.

Mens eleverne arbejder, kan projektet skifte retning, og det kan blive nødvendigt at omdefinere projektet, men det er vigtigt og nødvendigt for ståluldspædagogikkens disciplinering, at eleverne lærer, at ændres der i projektbeskrivelsen, aftales det med læreren.

Eleverne skal lære at bruge hinanden i deres læreprocesser. En kammerat, der kan bruge et digitalkamera, er en lige så god konsulent/vejleder som en lærer. Og vi bliver alle klogere af at lære fra os, så det er vigtigt, at lærerne bruger tid på at præcisere elevernes forpligtigelser over for hinanden. Et godt arbejdsmiljø indebærer hjælpsomme kollegaer, også når det er skolens læringsmiljøer. Her er eleverne hinandens kollegaer.

Lærernes arbejde
Lærerne vil ofte føle sig som blæksprutter, der mangler arme - og hoveder - og for at lærerne ikke oplever, at de drukner i elevhenvendelser, hvor eleverne nærmest kommer op at toppes for at få lærernes opmærksomhed, må forarbejdet have haft megen opmærksomhed og mange læringstimer. Med forarbejdet menes de forudsætninger, som er skitseret under elevforudsætninger.

Kan eleverne ikke magte disse forhold, mislykkes det frie læringsrums pædagogik, og lærerne vil opleve læringssituationerne som håbløse, børnene som uansvarlige, uselvstændige og egoistiske, og de vil føle sig som mislykkede lærere, der ikke har styr på noget som helst. Lærerne må arbejde bevidst på at udvikle de nødvendige elevforudsætninger - og huske på, at de ikke kommer dalende ned over elevernes hoveder, fordi de kommer i 7. eller 8.klasse. De kræver nøje overvejede og veltilrettelagte pædagogiske læringssituationer og evalueringsseancer.

Har eleverne de nødvendige forudsætninger, vil lærerne opleve deres rolle i ståluldspædagogikken som en vejleder og sparringspartner i elevernes læringssituationer. Men det er vigtigt, at lærerne er sig deres ansvar bevidst. Det er altid lærerne, der har ansvaret for læringsforløbene og læringssituationerne. Eleverne kan blive medansvarlige, men de er aldrig eneansvarlige for deres læring.

Lærerne bliver derfor ikke reduceret til konsulenter. Lærerens rolle har nok mere karakter af træner, coacher, vejleder - og måske kan læreren i forhold til de bedste og mest modne elever agere som en form for spilfordeler. Lærerne må definere deres roller i forhold til de forskellige elevers kompetencer og kvalifikationer. Kører eleverne af sporet, falder deres projekt sammen, eller farer de vild i materialets mange afskygninger, er det lærernes ansvar at få dem i gang igen.

Lærerne må vejlede, rådgive, spørge, fortælle, foreslå, argumentere - og sommetider kan det blive nødvendigt at diktere.

Når Dagliglivets kultur "kører", vil lærerne opleve, at de får tid og mulighed for længere faglige drøftelser med enkeltelever eller grupper af elever. Fordybelsen bliver ikke kun et gode for eleverne, også lærere og elever vil i fællesskab opleve det sus, det giver, når fordybelse og refleksion bemægtiger sig læreprocesserne.

Den overfladiskhed, som materialet kan frygtes at blive misbrugt til, kan blive overhalet indenom af fordybelse, tænkning og teoretisering, når eleverne virkelig oplever mulighederne. Fordybelse og tænkning skaber betingelserne for en kvalitativt god læring fjernt fra udenadslære og terperi. Børn vil gerne lære, børn vil gerne blive mestre i deres egen verden - og de har mulighederne i dette materiale.

Lærerens dagbog
For at fastholde læringssituationer må lærerne hver dag skrive en form for dagbog. Omfanget og indholdet af dette dagbogsskriveri er op til den enkelte lærer, og det vil variere meget fra lærer til lærer, hvordan disse dagbøger vil fremstå.

Følgende forhold vil være relevante at gøre sig notater om hver dag:

  • Hvilke elever havde jeg bl.a. drøftelser med i dag?
  • Om hvad?
  • Hvilken form for vejledning gav jeg?
  • Hvordan modtog de min vejledning?
  • Hvordan "har deres projekt det"?
  • Særlige iagttagelser om enkelte elever.
  • Klassen som helhed - arbejdsmiljøet - støj, arbejdsmoral....
  • Fælles afslutning - specielle forhold, enkelte elever.
  • Elever, forhold, som jeg skal være opmærksom på de næste dage.

Lærerteamet kan bruge dagbøgerne på deres teammøder. De er væsentlige billeder/fastholdelser af læringssituationerne, som skal anvendes både i planlægnings- og evalueringsøjemed.

Fælles afslutning og evaluering af emnet
Dage med dette materiale kan få karakter af en individualiseret form for undervisning. Det er vigtigt og i tråd med dansk folkeskoletradition at fastholde fællesskabets ånd og kultur. Eleverne arbejder med samme overordnede emne, og de kan bidrage til hinandens læringsprocesser, når og hvis de har kendskab til hinandens projekter.

Ståluldsdagene skal derfor have fælles afrundingssituationer. Disse afslutninger skal ikke nødvendigvis have samme omfang og samme struktur hver dag. Nogle dage, hvor der har været et godt miljø i klassen, kan man rose eleverne, fremhæve gode situationer og bede nogle elever fortælle om deres arbejde denne dag. Andre dage kan man gå mere i dybden med en fælles evaluering af dagen.

Nedenstående spørgsmål kan være relevante:

  • Hvordan har I oplevet det at være i lokalet i dag? Har der været stille? Har der været meget støj?
  • Hvordan er der blevet arbejdet? Har der været koncentration? Har nogle været ukoncentrerede? Har nogle forstyrret?
  • Har I fået den hjælp og vejledning, I havde brug for?
  • Har nogle af jer set nogle andre arbejde med noget spændende, som I vil spørge til?
  •  Eventuelle efterlysninger eller forespørgsler?

Man kan også bede nogle elever om at have forberedt en kort genfortælling af deres arbejde indtil nu.

Eleverne skal vænnes til at skrive korte referater af deres arbejde i logbogen - for nogle kan det være en god ide med stikord. Sådanne referater kunne måske være lektier.

Det er ikke de lange afhandlinger, der skal fylde deres dage, men en fastholdelse af deres arbejdsdage, deres projekter, så lærerne kan følge dem, og forældrene kan få information.