SYMFONI NR: 3 – I TO SATSER (1972-75)

Tilbage til værkfortegnelsen

For stort symfoniorkester og dobbeltkor.

I. Moderato – Lento e nóbile

II. Allegretto

Tekst: Latinske middelalderhymnetekster, indiske mantra´er, Rainer Maria Rilke (”Singe die Gärten, mein Herz, die Du nicht kennst” – fra ”Sonette an Orpheus“), samt citater af Friedrich Rückert.

Bestillingsværk for Danmarks Radio, tilegnet dirigent Thomas Dausgaard, Danmarks Radios Symfoniorkester og Kor.

Varighed: 50 ´

Værknummer: 140


VÆRKNOTE: SYMFONI NR: 3 – I TO SATSER (1972-75) – for stort orkester og dobbeltkor.

Tekst: Latinske middelalderhymnetekster, indiske mantra´er, Rainer Maria Rilke (fra „Sonette an Orpheus“), samt citater af Fr. Rückert.

Min 3. Symfoni kan måske lignes med et menneske; i førstesatsen bliver det til, i elementerne ”klang”, ”rytme” og ”melos”.

I andensatsen overskrides enhedens tærskel ved en bevægelse ind i mennesket, med alle dets ”organ-forskelligheder” i tempo og funktion. Korets indsættelse midt i satsen og dets tekstligt-musikalske udvikling taler – ud fra denne lignelse – for sig selv, hvor stemmen efter at blive vækket udbryder i overgivne instrument-imitationer, der siden bliver til lange nonsensremser, senere hengivende sig til følelser af andagt, vemod, sansenydelse og vild rus – til menneskets endelige greb om sig selv, som et jeg, i den rene visionære tanke: R.M. Rilkes ”Orpheus-sonet” om besyngelsen af de fremmede haver, som i glas, urørlige – tonesat i et (selvstændigt opstået) ottestemmigt korværk, ”Singe die Gärten, mein Herz, die du nicht kennst”.

Denne næsten-tredje-sats ligger nu som et hele i den fortsatte symfoniske strøm, sluttelig som et krystal, spejlende ikke blot Rilkes havelandskab, men glimtvis også billeder fra andre tider – bl.a. et tema fra min egen tyve år ældre Klarinettrio nr. 1 – opus 15 (1955), en strofe fra Schuberts ”Du bist die Ruh´”, et kort velkendt motiv fra hans ”Ave Maria” (Din beskyttelse dækker os) – samlende sig i digtets afsluttende ”…fühl, dass der ganze, der rühmliche Teppich gemaint ist.”

Symfonien er tilblevet som absolut, egenvillig komposition, og ´lignelsens ide´ først opstået under prøveforløbet, halvandet år efter værkets afslutning.

Singe die Gärten, mein Herz, die du nicht kennst;Wie in Glas eingegossende Gärten, klar, unerreichbar.Wasser und Rosen von Isphahan oder Schiras, Singe sie selig, preise sie, keinen vergleichbar.Zeige, mein Herz, dass du sie niemals entbehrst.Dass sie dich meinen, ihre reifenden Feigen.Dass du mit ihren, zwischen den blühenden ZweigenWie zum Gesicht gesteigerten verkehrst.

Meide den Irrtum, dass es Entbehrungen gebeFür den geschehnen Entschluss, diesen: zu sein!Seidener Faden, kamst du hinein ins Gewebe.Welchender Bilder du auch im Innern geeint bist(sei es selbst ein Moment aus dem Leben der Pein),Fühl, dass der ganze, der rühmliche Teppich gemeint ist.

(Rainer Maria Rilke: Sonetter til Orfeus, 2. del, nr. XXI,1922)

Per Nørgård (1976)

PROGRAMME NOTE: SYMFONI NR: 3 – I TO SATSER (1972-75) – for large orchestra and double choir.

Texts: Medieval Hymns in Latin,, Indian matras,, Rainer Maria Rilke (from „Sonette an Orpheus“), fragments by Fr. Rückert.

My “Symphony no. 3” may, in a way, be compared to the creation and development of a human being; in the first movement it is being created – as the elements of music: Sound, rhythm, melos appears – and in the second movement we move into all the different and multi-layered ´organs´ of the body. The entrance of the choir from the middle of the movement speaks for itself in this connection, first with just the sound of syllables, nonsense-words, later developed into meditative mantras and words of both celebration, prayer, lamentation, ecstasy and in the end consciousness in the visions of Rilke´s in his poem about the praising of future possibilities and growth, in his “Singe die Gärten, mein Herz, die du nicht kennst”. This choral almost-third-movement flow through the symphonic music, and ends almost like a crystal, mirroring not only Rilke´s vision, but also traces of the past – for instance a fragment of Schubert’s “Du bist die Ruh” and his “Ave Maria”, a quotation from my own “Trio op. 15” from 1955 – coming to a meditative end after Rilke´s “Fühl, dass der ganze, der rühmliche Teppich gemeint ist.“

Singe die Gärten, mein Herz, die du nicht kennst;Wie in Glas eingegossende Gärten, klar, unerreichbar.Wasser und Rosen von Isphahan oder Schiras, Singe sie selig, preise sie, keinen vergleichbar.Zeige, mein Herz, dass du sie niemals entbehrst.Dass sie dich meinen, ihre reifenden Feigen.Dass du mit ihren, zwischen den blühenden ZweigenWie zum Gesicht gesteigerten verkehrst.

Meide den Irrtum, dass es Entbehrungen gebeFür den geschehnen Entschluss, diesen: zu sein!Seidener Faden, kamst du hinein ins Gewebe.Welchender Bilder du auch im Innern geeint bist(sei es selbst ein Moment aus dem Leben der Pein),Fühl, dass der ganze, der rühmliche Teppich gemeint ist.

(Rainer Maria Rilke: Sonette an Orfeus, 2. Teil, nr. XXI, 1922)

Per Nørgård (1975)