WENN DIE ROSE SICH SELBST SCHMÜCKT, SCHMÜCKT SIE AUCH DEN GARTEN (1971)

Tilbage til værkfortegnelsen

For 2 el. 3 stemmer (SSA) og 3 instrumenter (fløjte (G), kontrabas, slagtøj).

Om-instrumenteret version mht. sangstemmerne (af Nr. 131a) mhp. danseforestilling af Maria Lalander, 1980, hvor også Nr. 128 indgik.

Varighed: 10´

Værknummer: 131b


VÆRKNOTE: WENN DIE ROSE SICH SELBST SCHMÜCKT, SCHMÜCKT SIE AUCH DEN GARTEN (1971) - for 2 el. 3 stemmer (SSA) og 3 instrumenter (G-fløjte, kontrabas, slagtøj).

Sætningen er selve udgangspunktet og grundlaget for værket, der relaterer til både sætningens betydning og til denne sætnings (ords) lyde. Jeg opfatter sætningen som et forsvar for findyrkelsen af individets personlige evner og talenter (langt fra den fjendskab man i disse år oplever mod individualiteters selvudfoldelse og hyldest af den upersonlige, konventionelle succes i samfundet) – en findyrkelse som, ført helt ud, bliver til en dyb ansvarsfølelse og aktiv påvirkning på tilstandene i samfundet – som det også ligger i titlen: “Wenn die Rose sich selbst schmückt, schmückt sie auch den Garten“.

Med hensyn til sætningens klang og lyde udnyttes ordene musikalsk, både i form af opfattelige ord og opdelt i rene klange af vokaler og konsonanter. Sangstemmerne bruges ofte rent instrumentalt, bevægende sig gradvist ind i fx. fløjtens registre og så ind i bassens flageoletverden, som den så ændrer til noget menneskeligt, en musik der så igen opsuges af andre instrumenters vævninger, der…

Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: WENN DIE ROSE SICH SELBST SCHMÜCKT, SCHMÜCKT SIE AUCH DEN GARTEN (1971)

For 2 or 3 voices (SSA) og 3 instruments (G-flute, double bass, percussion).

“Wenn die Rose sich selbst schmückt, schmückt sie auch den Garten”. This sentence is the entire basis of the work, which is related both to the meaning of the sentence and to its sound.I experience the meaning of the sentence as a defense for the refinement of an individual´s personal gifts (far from the unfriendliness, so typical of the times, toward individuality and the approval of impersonal success in society) – a refinement which, at its highest point, becomes a deep sense of responsibility and active influence on the condition of society As far as the word sound is concerned, the words of the sentence are used both in understandable sequences and with vowels and consonants separated from it. The singing voice often is purely instrumental here, moving gradually into the notes of the alto flute, then into the flageolets of the double-bass, taking over and altering these into human sound, which is then absorbed again in total instrumental tapestry.

Per Nørgård