VOYAGE INTO THE GOLDEN SCREEN (REJSE IND I DEN GYLDNE SKÆRM) (1968)

Tilbage til værkfortegnelsen

To satser for kammerorkester.

Titlen stammer fra folkesangeren Donovan´s sang af samme navn.

Varighed: 16´

Værknummer: 111


VÆRKNOTE: REJSE IND I DEN GYLDNE SKÆRM (1968) – i to satser, for kammerorkester.

”Rejse ind i den gyldne skærm” (1968) er det første værk, hvori jeg i høj grad overdrager udformningen af musikken til tilhørerne. Dette sker ikke ved at ”komponere” en eller anden slags uformet tonemasse a la John Cage-skolen (hvor ”komponisten” som en fritidspædagog slænger nogle klangbyggeklodser over til tilhørerne, for at de kan være kreative og opdage musikken i hverdagens trivielle lyde osv.) – tværtimod er de to satser i ”Rejsen” nøje udarbejdet (og uden plads til improvisationer til musikerne), så den nye tilhørerfrihed – til selv at lægge en rute i den forespillede musik – sker på andre måder:Disse måder er ganske vist forskellige i de to satser, men fælles for dem er, at musikkens virkemidler lægges åbent frem for tilhørerne, som derved umiddelbart kan opfatte det materiale, der skabes form af. I første satsen drejer det sig om to overtone-klange, den ene på tonen G og den anden en kvart-tone over G. Hver af overtonerne i de to klang-komplekser bevæger sig imidlertid i sit eget tempo, og hele satsens panorama kan derfor sammenlignes med en fjord, hvor en snes sejlskibe bevæger sig i samme retning, men i lidt forskellige tempi. Derved bliver det tilhørerens egen (om end oftest ubevidste) sag om han eller hun især vil følge den ene, den anden, et par af sejlerne, eller evt. omfatte hele billedet (som et interfererende bølgemønster).Noget lignende gør sig gældende i 2. sats, med helt andre virkemidler: Her er der en konstant melodisk strøm i gang i alle instrumenterne. Det er tilmed den samme melodi for alle – og ud fra samme toner (G – As)! Men hver linie bevæger sig, igen, i sit eget tempo – alle bevægelserne er dobbelte, halve, firedobbelte, osv. af de andre. At dette ikke resulterer i klang-kaos skyldes udelukkende den anvendte uendelighedsrækkes egenskaber. Disse bevirker at tonelinierne – forskellige i tempi – alle mødes på samme fællestoner undervejs, i én-klange!Derved bliver musiken endnu mere åben at lytte til end førstesatsens changerende overtonespektrer, og tilhørerne kan altså her – i endnu højere grad – følge den ene, den anden, et par stemmer, eller omfatte hele billedet som et konstant drejende kaleidoskop.(Uendelighedsrækken ”opfandt” – eller snarere fandt – jeg omkring 1960. I 2. satsen af ”Rejse ind i den gyldne skærm” er det første gang den ”åbent lægges frem” for tilhøreren).

”Rejse ind i den gyldne skærm” er komponeret i to satser for kammerorkester (af blæsere, strygere, harpe, klaver og slagtøj). Værket blev uropført i begyndelsen af 1969 af Collegium Musicum, København, dirigeret af Lavard Friisholm.

Værkets titel er et citat af er en sang med den tilsvarende engelske titel (Voyage into the Golden Screen) af den skotske digter og troubadour Donovan – fra albummet ”For Little Ones” (1967), hvis to første strofer lyder:

”In the Golden Garden ´Bird of Peace´Stands a silver girl, the Wild Jewel´s niecePaints in pretty colours Childrens´ drawings on the wallLook of Doubt I cast you out begone your ragged call.In the Forest thick a trick of lightMakes an image magnet to my sightGown of Purple velvet enchanted glazes eyeThe sound of wings and sparking rings behold a crimson sky”

Per Nørgård (1984/2002)

PROGRAMME NOTE: VOYAGE INTO THE GOLDEN SCREEN (1968) – for orchestra

“Voyage into the Golden Screen” is the first work in which I leave the forming of the music to the listeners to any great extent. This is not done by “composing” some sort of a formless mass of notes like a certain school of composers do. On the contrary, the two movements are meticulously elaborated (nor is there room for improvisations for the musicians), so the new freedom of the listener to create a personal route into the music as it is played comes in other ways.

These ways are different in the two movements, but what they share is that the devices used in the music are “laid out openly” for the listeners, who can thus directly experience the material from which the form of the composition is created.

In the first movement there are two harmonic spectra: one on G, the other a quarter note above G (i.e. a quarter-tone lowered A-flat). However, each of the harmonics in the two harmonic complexes moves at its own tempo, and the panorama of the whole movement can therefore be compared for example to a fjord where a score of sailing ships are moving in the same direction, but at slightly different speed. Thus it becomes the listener’s own (if usually unconscious) concern whether he will mainly follow one, the other, or a pair of the “ships” – or perhaps conceive the whole picture as one wave interference pattern.

Something similar is at work in the second movement, but by quite different means: here there is a constant melodic flow in all the instruments. It is even the same melody for all, and starting from the same note. But each line moves – again – at its own tempo: all movements are doubled, halved, quadrupled (etc.) by the others. That this does not result in tonal chaos is solely due to the properties of the infinity series – for they ensure that all notes meet on unisons. This makes the music even more open to listening than the harmonic spectra of the first movement, and thus here too – in fact to an even greater degree – the listeners can follow one or the other strand, a pair, or conceive the whole picture as a constantly turning kaleidoscope.

The title of the work was inspired by the Scottish poet and troubadour singer-songwriter Donovan’s title and text for the song of the same name, from the album entitled “For Little Ones”, 1967 – beginning with these words:

In the golden garden ´Bird of Peace´

Stands the silver girl the Wild Jewels niece

Paints in pretty colors Children’s drawings on the wall

Look of doubt I cast you out begone your ragged call

In the forest thick a trick of light

Makes an image magnet to my sight

Gown of purple velvet enchanted glazed eye

The sound of wings and sparkling rings behold a crimson sky

Per Nørgård (1984/2002)