STRYGEKVARTET Nr. 3 – TRE MINIATURER. Opus 26 (1959)

Tilbage til værkfortegnelsen

For strygekvartet.

I. Allegro

II. Adagio

III. Allegro

Til udstillingen ”Spil Selv” og Koppelkvartetten.

Varighed: 5´

Værknummer: 61


VÆRKNOTE: STRYGEKVARTET Nr. 3 – TRE MINIATURER. Opus 26 (1959).

Klangspektret og gestikulationen hos strygerne, kort sagt selve strygerinstrumentets natur, har altid haft en stor og central plads i mine kompositioner, hvilket kan ses af værklistens mange strygekvartetter, koncerter med stryger-solist, samt kammer og soloværker. Interessen går tilbage til min skoletid, hvor jeg var så heldig at have en cellospillende skolekammerat, som jeg kunne akkompagnere på klaver. Jeg opdagede her de utallige gaver af mangfoldige spillemåder og klangnuancer som strygerinstrumenter kan give – med blot en bue, fire strenge og fem fingre…

”Strygekvartet nr. 3 – tre miniaturer” er komponeret i 1959 og har en eksperimentel struktur, der bestemmer enhver tone i de tre meget korte satser. Således spiller hvert medlem af kvartetten sin egen lille melodi et bestemt (men forskelligt) antal gange, således at nye klangsammensætninger hele tiden fremkommer, på trods af den manglende forandring i de enkelte stemmer, men på grund af melodiernes forskellige længde.Per Nørgård (1998)

Note: Indledningen (fra “Klangspektret..” til ”…fem fingre”) kan bruges eller udelades ad libitum.

PROGRAMME NOTE: STRING QUARTET NO. 3 – THREE MINIATURES (1959)

The spectrum of sound, the gesticulation – in short, the very nature of the strings – has always had a central place in my output, demonstrated by the numbers of string quartets, concertos with string soloist, chamber and solo works. The interest dates back to my school years, when I was fortunate to be able to compose for a cello-playing schoolmate and to accompany him on the piano. I discovered then the innumerable nuances of sound and playing varieties offered by just one bow, four strings and five fingers…The Three Miniatures for string quartet (composed 1959) has a consequent experimental structure that dictates every note in the three extremely short movements. Each member of the quartet thus plays his own little melody a certain (but different) number of times so that brand new soundscapes constantly appear in spite of the unchanging parts, due to their different length.

Per Nørgård

Note: The beginning of the programme note (“The spectrum……five fingers...”) to be used ad libitum.