KONSTELLATIONER Opus 22 (1958)

Tilbage til værkfortegnelsen

Koncert for 12 solostrygere.

I. Konstellationer (Allegro con spirito

II. Kontraster (Andante affettuoso)

III.Vekselspil (Allegro vivace)

Tilegnet Larberto Gardelli.

Varighed: 22 ´

Værknummer: 51a


VÆRKNOTE: KONSTELLATIONER. Opus 22 (1958) – koncert for 12 solostrygere.

Der går en ´rød tråd´ gennem mine kompositioner gennem godt et halvt århundrede, trods alle – tilsyneladende pludselige eller radikale – skift i min musiks udvikling. Denne røde tråd kan naturligvis ikke udtrykkes præcist med ord, men det har noget at gøre med flertydigheder og med interferens.

I “Konstellationer” fra 1958 valgte jeg at gå ud over den normale inddeling af orkestrets strygere i 5 grupper (violin 1, violin 2, bratsch, cello, kontrabas) og distribuerede musiken separat for 12 individuelle strygere, eller strygergrupper, hvis værkets opføres i dens version for strygeorkester. Den rige differentiering som denne inddeling afstedkommer er udtrykt i titlen, Konstellationer, der ikke så meget henviser til fx en (mere eller mindre) statisk konstellation af himmelhvælvets stjerner, som til det velkendte psykologisk-dynamiske felt af ´konstant skiftende relationer mellem mennesker´ (her: mellem musikalske motiver).

Det er tydeligt fx i begyndelsen af første sats: hvert motiv bevæger sig indenfor en uafhængig metrisk ramme; førstecelloen spiller i et motiv i et metrum af 14 slag, andencelloen et kort pizzicato-motiv over 3 slag (for blot at nævnte to). Kulminationen af disse konstellationer er hvad man kunne betegne førstesatsens hovedtema, en sangbar diatonisk melodi spillet af mange violiner.

Som lytter oplever man måske ikke alle detaljer i det komplekse væv, men nok de changerende mønstre af hhv. markante og dæmpede motiver i skiftende metriske sammensætninger.

Min optagethed af interferens, metrisk og akustisk og i mange andre (musikalske) sammenhænge, går tilbage til mine første forsøg som komponist. Jeg tror denne drift hen imod flertydighed, tingenes samspil har at gøre med min afsky, siden min barndom i 1930erne, for den entydige ´fundamentalisme´. Måske er det derfor min musik ofte taler med flere stemmer.

Herudover tror jeg at “Konstellationer” uden videre kan opleves som en aktuel udformning af den kendte ´concerto grosso´-koncertform, musik vekslende mellem større og mindre instrumentgrupper.“Konstellationer” er tilegnet Lamberto Gardelli, som dirigerede Pro Music Chamber Orchestra ved uropførelsen af værket i november 1958.

Per Nørgård (1998)

PROGRAMME NOTE: CONSTELLATIONS. Opus 22 – concerto for 12 solo strings (1958)

A scarlet thread is perceptible in my compositions through almost 50 years, in spite of the changes (sometimes quite sudden) marking my development as a composer. This ´thread´ naturally cannot be expressed in words, but it has something to do with ambiguity and interference.

In "Constellation" from 1958 I chose to deviate from the normal division of the string orchestra into 5 groups (violin 1, violin 2, viola, cello, bass) and distribute the music for each of the 12 musicians separately. The rich differentiation made possible by this choice is expressed in the title, "Constellations", which is not meant as a metaphor for the (more or less) static constellations of stars or parties, but as dynamics of a ´constant inner change of relations between individual beings´, e.g. motifs.

The listener is intended to perceive not the complex relations, but a shifting carpet of more or less pregnant motifs in constantly new metrical constellations.

My occupation with interference, not only metrical and (later) acoustical but also in all other musical contexts, can be traced back to my earliest efforts as a composer.

I believe that this drive towards ambiguity is connected to my repulsion, from earliest childhood, of any ´fundamentalism´.

Maybe this is why my music always speaks with many voices.

Apart from this, I believe the work can be enjoyed as a straightforward ´concerto grosso´ without many problems for the listener.

"Constellations" is dedicated to Lamberto Gardelli who conducted the premiere with the Pro Music Chamber Orchestra (November 1958).

Per Nørgård, 1998