DRØMMEDUO (1991/2000)

Tilbage til værkfortegnelsen

5 satser til (to)Hanne Groes-digte,

for mezzo/alt, baryton, piano og accordeon.

Baseret på Nr. 259a-b.

1. Længsel

2. Limbo

3. Drømmestemmer

4. Syner

5. Opfyldelse

Tekst: to digte af Hanne Groes – Jf. #2000.1).

Uropført af Birgit Colding-Jørgensen, Ulrik Cold, Morten Rossen og Mogens Edsen – hvem værket er tilegnet.

Varighed: 14´

Værknummer: 259e


VÆRKNOTE: DRØMMEDUO (1991/2000) for mezzo/alt, baryton, piano og accordeon.

5 satser til (to) Hanne Groes-digte.

1. Længsel (for alt, klaver og baryton, accordeon)

2. Limbo (for accordeon)

3. Drømmestemmer (for alt og klaver)

4. Syner (for alt, klaver, baryton, accordeon)

5. Opfyldelse (for alt, klaver og baryton, accordeon)

Drømmens begreb er mangetydigt og rummer bl.a. nattedrømme (som regel helt ukontrollerbare), dagdrømme (som er blandinger af spontane billeder, håb – og flugtforestillinger) og ´drømme om´ (som er rene længselsprojektioner). I Hanne Groes´ to digte om kærligheds-længslen (Kaldedrømme og Sent Møde) så udtalt, og så religiøst-brændende udtrykt, at jeg ikke tøver med at placere dem i Højsangens genre. Forskellige tydninger af drømmebegrebet indgår, som i digtet Kaldedrømme´s længsel (jf. 1. sats) og i Sent Møde´s opfyldelse (jf. sidste sats), der trods sit ´opvågnens-motiv´ – så tilbagevendende i Strindbergs dramaer – også kan betragtes som en intensiveret formulering af længslen, dens genstand visualiseret: lys og lyst.

De to melodier kan i form og skalatoner ses som hinandens modsætninger (i hhv. mørk og lys version) og teksternes igangsættende kraft er nok for mig at finde i en paradoksal enhed bag drømmens og virkelighedens modpoler. Som en overgangsfase mellem længsel og opfyldelsesdrømmene har komponisten anvendt tekstlige og musikalske fragmenter fra de to digte og ladet dem indgå i en natte-drømmeagtig midtersatser (Drømmestemmer, Syner), der derved forbereder det mirakuløst oplevede mødes opvågnen i sidstesatsen.

Beskyldningen for eskapisme ligger nær for hånden, både mod digtene og musiken, og skal ikke her forsøges tilbagevist. Kun må man have lov at pege på, at den utopiske forestilling er en væsentlig drivkraft for menneskelig aktivitet – ja, at enhver aktivitet dybest set vel er utænkelig uden denne..?

”Drømmeduo – 5 satser til to Hanne Groes-digte” – blev komponeret mellem 1991 og 2000, forstået således at to grundlæggende sange til disse digte (hhv. ´Længsel´ og ´Opfyldelse´) blev skrevet og opført allerede i 1991-92.

´Drømmeduo´ er således titlen på den integrale version af de oprindelige ´3 Magdalenesange´ og uropførtes af Birgit Colding-Jørgensen, Ulrik Cold, Morten Rossen og Mogens Edsen, hvem værket er tilegnet.

Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: DRØMMEDUO (Dream Duet) (1991/2000) for alto, baritone, piano and accordion. A Suite based on “3 Magdalene-sange” (text in Danish by Hanne Groes):

1. Længsel (Longing),

2. Limbo (instrumental)

3. Drømmestemmer (Dream Voices)

4. Syner (Sights)

5. Opfyldelse (Fullfilment)

Dreams have many forms, for instance night dreams (not controllable) day dreams (often combinations of spontaneous images, hope, escape...) and ´dreams of...´ (pure longings). In the two poems by Hanne Groes behind the three songs about a longing for love (“Kaldedrømme” (´Calling dreams´) and “Sent Møde” (Late Meeting)) there is a religious intensity and atmosphere related to the genre of the Song of Songs.

The first and last songs are contrasting, the first being rather ´dark´, the last being ´bright´. For the middle movements (“Drømmestemmer” (Dream Voices) and “Syner” (Sights)) I have used fragments of both poems, creating a bridge between the two worlds, preparing the fulfillment and meeting of the last song.

Some would say the dreams are escapist and unrealistic... But dreams also function as visions, visions that we realize.

Per Nørgård