FLODEN OG DENS TO STORE BREDDER (1983)

Tilbage til værkfortegnelsen

For kor, keyboard og percussion ensemble.

Til tekster af Inger Christensen (fra ”Brev i April”)

Ensembleversion af MAYAS SLØR (nr. 207a) og et Improvisationsark kaldet ”UENDELIGT ENKELT – improvisationer på Kvadratrod 2-basis”) for ovennævnte besætning, ved Per Nørgård/Ivan Hansen.

Beslægtet med AKILLES OG SKILDPADDEN (Nr. 208) og NEMO DYNAMO (Nr. 245).

Til Sol & Måne, Ars Nova og Charlie Morrows Solstice Broadcast Project 1983.

Varighed: 20´

Værknummer: 207b


VÆRKNOTE: FLODEN OG DENS TO STORE BREDDER (1983) – for kor, keyboard og percussion ensemble.

Musikken er baseret på to cykliske, hurtigt fremadskridende forløb af forskellig længde, hvorved den ene konstant ´smutter fra den anden´. Da de to forløb spilles samtidigt, i form af en rytmisk vekslende ´lynlås-teknik´, forstærkes fornemmelsen af blændværk og paradoks, som det også kendes i fx Eschers billeder. På den anden side er de mest direkte mærkbare lag i musikkens nogle langsomme, store melodiske projektioner af disse hurtige bevægelser. Stykket kan siges at være et slags musikalsk væddeløb mellem disse elementer, hvoraf der imidlertid ikke er nogen vinder. ”Floden og dens to store bredder” er således, som en friere, improvisatorisk anlagt ensembleversion (til tekstfragmenter af Inger Christensen), tæt forbundet med klaverstykket ”Maya” (1983), et søsterværk til mit, stramt udmålte, soloklaverstykke ”Akilles og skildpadden” fra samme år.

Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: FLODEN OG DENS TO STORE BREDDER (1983) – for choir, keyboard og percussion ensemble.

The music is based on two cyclic progressions sequences of different durations, so that the one constantly is passing up the other. As the two repeated lines are played at the same time, in a rhythmic “zipper”-technique (interlocking) the element of musical illusion and paradox is strengthened, as known for instance in the pictures of Escher. On the other hand the most directly perceptible layers of the music are slow, large-scale melodic projections of these quick movements. The piece can consequently be said to be a race between these elements in which there is no winner. In this way the rather flexible, improvised designed “Floden og dens to store bredder” (The River and Its Two Large Banks”) is, like “Maya” for solo piano (1983), a sister work to my more strict and measured “Achilles and the Tortoise” for solo piano from the same year.Per Nørgård