Nyhedsbrev fra Kort- og Billedafdelingen
Billedsamlingen august 2011
|
> ARTstor
|
|
Den 6. juli kom KB på Flickr The Commons som den første danske institution. Det første, vi delte på The Commons, var en række fotografier af illustrationsfotografen Sven Türck og en samling portrætter af kvindelige kunstnere. Læs mere om begge dele længere nede i nyhedsbrevet. Kort- og Billedafdelingen har længe arbejdet på at blive optaget som medlem af The Commons. Det er den del af Flickr, som institutioner med fotografiske samlinger kan tilslutte sig. Se her, hvilke institutioner, vi er i selskab med. Flickr bød os velkommen på The Commons og gjorde reklame for os på Flickr blog og på Twitter. Blandt brugerne var der fra begyndelsen stor interesse for billederne, og der kom mere end 200 henvendelser i det første døgn efter åbningen. Efter 18 timer online kunne vi lave denne top 3: 1: Cyklende på Strøget 2: Model med Ko 3: Unge mennesker på stranden Vi håber, mange brugere vil give tags og kommentere billederne. Forhåbentlig vil det skabe øget opmærksomhed om og interesse for Kort- og Billedafdelingens øvrige digitale ressourcer, som der linkes til fra Flickr. |
Forside Flickr The Commons Sven Türck: Cyklende på Strøget Sven Türck: Model med ko |
|
|
Nem adgang til kort og billeder Klikker man på Se Billeder, får man direkte indgange til digitaliserede billeder. Her er stik fra Müllers Pinakotek, fotografier fra besættelsen, en stor samling portrætter samt en lang række dokumentariske fotografier. På sitet er der løbende nyt om digitaliserede billeder, webudstillinger og link til Kort- og Billedafdelingens blog. |
|
Sven Türck I Danmark bidrog reklame- og illustrationsfotografen, Sven Türck (1897-1954), i 1930erne og 40erne til et nyt massemedialt danmarksbillede. Læs mere her. Efter Türcks død overgik en stor samling af negativer og positiver til Kort- og Billedafdelingen på Det Kongelige Bibliotek. Biblioteket har nu digitaliseret over 4000 af disse optagelser og tilgængeliggjort dem på nettet.
|
Svend Türck: Køb bananer |
|
Bertha Wegman |
Kønnet i Kunsten Wegman (1811-1892) var en af de første professionelle kvindelige malere i Danmark. Statens Museum for Kunst har nyophængt deres faste samlinger. I salen Kønnet i kunsten gøres der op med forestillingen om kvinden som motiv og manden som maler. I den anledning har Kort- og Billedafdelingen digitaliseret portrætter og andre fotografier af en række kvindelige kunstnere. |
|
Det Nationale Fotomuseum i KID Formålet med registreringen i Kunstindeks Danmark er dels at synliggøre samlingerne i Det Nationale Fotomuseum, dels at gøre det muligt for brugerne af samlingen at ”bladre” i værkerne, uden at de fysisk behøver hentes ind fra de klimastyrede magasiner, hvor de blev anbragt for nogle år siden. Til hver registrering hører nemlig et billede af værket efter aftale med Copydan. En bevilling fra Harry Opstrups Fond har muliggjort registreringen af fotomuseets værker. Inddateringen gik i gang i 2009. Ny accession i museets samlinger er også registreret i Kunstindeks Danmark. |
Felix Teynard |
|
LFF Seminar, Gentofte Hovedbibliotek d. 9/6 Thomas von Soemmering;
|
Farlige Billeder. Professor og ph.d. Morten Rosenmeier gav en introduktion til de retslige forhold, og historikere, antropologer, billedredaktører m.m. bidrog med casestories om billeder af børn og unge, ufødte og døde, kriminelle og ofre, hetero- og homoseksuelle. Se en beskrivelse af seminaret og få adgang til oplægsholdernes slides. Forskningsbibliotekar Mette Kia Krabbe Meyer fra Kort- og Billedafdelingen deltog med et oplæg om fosterbilleder gennem tiderne og retten til det ufødte liv. Oplægget omhandlede tidlige videnskabelige illustrationer som Samuel Thomas von Soemmerings Icones Embryonum Humanorum fra 1799, der ses her i reproduktion fra Det Kongelige Bibliotek, og nutidige ultralydsscanninger og fotografier på YouTube. Litteratur: |
|
Photography Degree Zero Afdelingen anskaffer monografier med historiske og nutidige fotografer fra hele verden samt centrale fotohistoriske og teoretiske værker. Hovedparten af bøgerne kan bestilles til Læsesal Vest gennem REX . Blandt de senest indkøbte er Geoffrey Batchen: Photography Degree Zero, Zoe Leonard: You see I am here after all, Karen Sinsheimer: Chaotic Harmony. Contemporary Korean Photography, Michael Fried: Why Photography Matters as Art as Never Before, Sophie Ristelhueber: Opérations og Ariella Azoulay: The Civil Contract of Photography. Forslag til indkøb kan sendes til forskningsbibliotekar Mette Kia Krabbe Meyer mkkm@kb.dk. |
Geoffrey Batchen: Photography Degree Zero |
|
|
ARTstor Der er adgang via egen bærbar i Den Sorte Diamant, når du er logget på som låner. |
|
Nyerhvervelser Af andre erhvervelser kan nævnes John R. Johnsens samling af fotografier af dansk erhverv og industri. Fotografierne er optaget i perioden 1978-2000 for Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut, NovoNordisk m.fl. Nogle fotografier optræder i numre af Denmark Review fra perioden 1987-2000 og Focus Denmark i beg. af 2000-årene. Samlingen indeholder også billeder af forskellige historiske begivenheder, af statslige og kommunale institutioner og af kulturelle arrangementer. |
Georg Schou: Maleren Carl Blochs forældre |
|
Poul Rasmussen og Peter Øvig leder efter billeder til Hippie. Tre år og 74 dage der forandrede verden |
Hippier og højheder Marianne Lykkesfeldt fra Posemandens Produktionsselskab ledte efter billeder til Martin Brygmanns One Man Show, der havde premiere på Bellevue Teatret d. 5. maj. Peter Øvig og Poul Rasmussen fandt billeder til bogen Hippie. Tre år og 74 dage der forandrede Danmark. Bogen udkommer på Gyldendal. |
|
Center for Kort og Billeder Der er adgang efter aftale. Se mere her. Nærmere oplysninger om Kort- og Billedafdelingen og samlingerne findes her. |
|
> Send dette Nyhedsbrev til en ven/kollega
> Abonnér på dette nyhedsbrev
> Læs også Nyhedsbrev fra Musik- og Teaterafdelingen
> Læs også Nyhedsbrev fra Håndskriftafdelingen


